Posts Tagged ‘neon’

Shocking pink

31. marts - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg bliver nødt til at vise kultmærket Bond No. 9’s nye forårsparfume i sæsonens uundgåelige neonfarver (for nylig skrev jeg om netop denne trend her på skønhedsbloggen – find det lige her). Parfumen hedder Madison Square Park, opkaldt efter den park i New York, der engang var ligegyldig og endog halvfarlig at færdes i. I dag er det en lille grøn oase midt i den kæmpestore by. Det er værd at huske på, hvis du skal besøge The Big Apple. Som du måske ved, handler Bond No. 9 om parfumer, der alle er dedikeret til og opkaldt efter et sted eller område i New York. Du kan læse mere om Bond No. 9, hvis du klikker her. Parfumerne fås blandt andet hos Illum. 

Foto: Bond No. 9 

Day glo

2. marts - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvis du så Oscar-uddeling forleden nat, vil Nicole Kidmans orange stiletter garanteret være faldet dig i øjnene. Sammensætningen med Oscar-dress er dog ikke helt så aparte, som man måske kunne tro, for netop stærke farvestænk er en af forårets store tendenser, hvad enten det er en kuverttaske, et stilet, en neglelak eller en læbestift, som du i øvrigt godt kan vænne dig til at komme på øjenlåget også. Tendensen går under navnet technicolor, neon eller day glo, og faktum er, at når moden er enkelt og stringent, så har vi brug for små, stærke farvestænk til at live det hele lidt op. Det gælder altså også Nicole Kidman. 

Foto: Diverse 

Day Glo

31. juli - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I det sidste nye nummer af COVER har jeg blandt andet skrevet lidt om day glo, som I måske også kan få glæde af at kende til. Tendensen har aner tilbage til 1980erne, men de farver, der er på banen nu, har et langt mere eksklusivt islæt end firsernes skrigende neon. Så kast dig blot ud i, hvad der må siges at være sensommerens mest blændende trend, der absolut er mest klædelig, nu hvor du har fået en sund sommerglød. Chanel og Dior har lanceret neongloss, og brug også gerne et strejf af day glo på øjne og især negle. 

Foto: COVER