Nothing beats an endorphin rush you get first thing in the morning

4. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Liquid ambition kalder hun den. Espressoen som hun snupper hver morgen og som får hende i gang med dagen. Hvis du læser hendes bestseller-bog (tjek Amazon), så står der en del om kaffe. Faktisk blev fundamentet for hendes, yderst succesfulde, skønhedsimperium lagt på en Starbucks i nærheden af hjemmet i London. I dag laver hun sin espresso hjemme om morgenen ved 5-tiden, mens familien stadig sover. “I like this time as I can relax my mind and mentally ready for the day. I make an espresso and check my emails that have come in overnight, then I check Instagram and respond to any comments that I have received on my @mrsrodial channel” fortalte hun mig, da vi mødtes i København forleden, hvor hun opdaterede pressen på nye lanceringer. Det er tredje eller fjerde gang, jeg møder Maria Hatzistefanis, kvinden bag Rodial, som du måske kender her fra skønhedsbloggen for produkter som Snake Serum og Dragon’s Blood (og nej, der er hverken slanger i serummet eller drageblod i cremen) og hun er vitterlig en af de mest dedikerede entreprenører, jeg har mødt. Hvis du interesserer dig for netop entreprenørship, kan jeg anbefale hendes bog How to be an overnight succes – Making it in business, som er en beskrivelse af, hvordan hun – uden nogen form for baggrund i skønhedsbranchen – lancerede et af tidens meget omtalte mærker. Og nej, det er selvfølgelig ikke lige noget, man gør over natten og nej, det er selvfølgelig heller ikke ren kaffe, der holder hende kørende. I bogen taler hun meget om at holde fast i sin motivation uanset hvor meget ens firma vokser og så taler hun en del om træning som et kæmpeboost. “I like to exercise in the morning and get it out of the way before I start making excuses. I usually spin or do a class such as TRX or Barry’s Bootcamp. Nothing beats an endorphin rush you get first thing in the morning after an early workout. It really helps put you in the right frame of mind for a challenging and hectic day. Exercise works like magic to clear your mind”. Hvis du ikke kender Barry’s Bootcamp, så har Vogue kaldt det for ‘The Best Workout in the World’ allermest fordi stedet afliver alt, hvad der hedder ‘jeg kan ikke’ og ‘jeg orker ikke’ og får dig i gang. Barry’s Bootcamp er kommet til både Stockholm og Oslo, så måske de også kommer til København på et tidspunkt. I så fald ville jeg nok være en kandidat.

Der er stadig få Godmorgen-ILOVEBEAUTYbokse tilbage, hvis du også vil starte morgenen med gode rutiner og god energi (eller i al fald ligne én der er startet med god energi). Det er lige her, du får fingre i en af de sidste<<

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 4, 2017 i kategorien ILOVEBEAUTYboksen. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

3 ting succesfulde kvinder gør hver morgen

2. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Vi bliver lige lidt ved dét med morgenerne. Det optager mig nemlig meget, hvordan ens morgenrutine sætter tonen for hele dagen. Så har du en tendens til at trykke på snooze-knappen 10-15 gange inden du kæmper dig ud af fjerene blot for at starte dagen med en stærk espresso for overhovedet at komme i gang, så kan den blive træg at komme igennem. Og måske meget lidt produktiv i de timer, du har sat af til det. Så jeg har tjekket op på, hvad en række meget succesfulde kvinder (i skønhedsverdenen) gør for at sikre, at deres dag bliver, ja, succesfuld, og her er tre ting, de alle har tilfælles. 1) De står op et par timer før resten af familien (at stå op ved 4-5-tiden er ikke unormalt for dem) og bruger tiden enten til at søsætte projekter eller planlægge dagen eller slet og ret til sig selv med meditation/yoga/træning for at skabe en god start. Mange af dem får deres bedste idéer i disse tidlige timer, hvor hjernen ikke har nået at sætte alle paraderne op endnu. 2) De lytter til podcasts, i stedet for at tænde for tv’et, for at lade sig inspirere af andre og blive endnu bedre til dét, de laver, og 3) De har skiftet espressoen ud med Bulletproof Coffee (hvis du ikke har hørt om det før, så er det økologisk kaffe med to teskefulde kokosolie og en teskefuld smør som du blender til det skummer). Efter sigende skulle en daglig kop booste dine kognitive funktioner (altså de processer i hjernen, der virker blandt andet som problemløsere), give mental klarhed og masser af energi. Det mindsker også sukker-cravings senere på dagen. Voila.

Vil du også have nogle gode morgenritualer, der kan skabe en god dag, kan du stadig nå at få fingre i ILOVEBEAUTYboksen – og jo, jeg lover, at de ritualer, den indeholder, er lidt mere humane end at stå op ved 4-tiden og drikke Bulletproof. Se selv med her. Godmorgen-boksen finder du lige her<< (og 85 af jer modtager jeres boks med posten allerede i morgen. Glæd jer).

Tags: , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 2, 2017 i kategorien ILOVEBEAUTYboksen. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

I starten af juli fik jeg en bog ind ad døren (og ja, det handler om ILOVEBEAUTYboksen)

1. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

I starten af juli fik jeg en bog ind ad døren. The Miracle Morning hedder den og selv om jeg normalt ikke er så god til de dér amerikanske bestseller-selvhjælpsbøger, så var der alligevel et eller andet ved den og jeg tog den med på ferie. Jeg kan ikke prale af at have lavet alle øvelserne i bogen. Jeg kan heller ikke prale af at praktisere det, ellers ret fine, morgenritual som bogen anbefaler. Alligevel har den sat sit præg i mig, og jeg tænker meget over, hvordan min morgen, og dermed min dag, starter. Især her på disse kolde, mørke efterårsmorgener, der kan hive energien ud af selv den bedste. Jeg har selv haft en tendens til blindt at række ud efter telefonen og scrolle diverse mails og sociale medier som det første. Dét, der lige lå først den dag – triste nyheder, ærgerlige mails, hasteopgaver – satte humøret for dagen allerede inden jeg var kommet ud af sengen. Slut med det. Derfor står den nye ILOVEBEAUTYboks i den gode morgens tegn og jeg kan kun varmt anbefale at holde et (vågent) øje med den. Den kommer nemlig op i aften, og selv om jeg ikke kan love dig, at du har den allerede i morgen tidlig, så er der masser af tips og god karma i den, som du kan inkorporere allerede nu. Tjek filmen der kommer op senere i dag.

Note: ILOVEBEAUTYboksen er up and running lige her, hvis du vil have fingre i den<<

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 1, 2017 i kategorien ILOVEBEAUTYboksen. Du kan skrive en kommentar til artiklen.