All the pregnant ladies

23. marts 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Faktisk er det også Millennial-gruppen – den ældre del af den – der er mest fremme i skoene, når det kommer til at føde børn. Og aldrig har der været så mange gravide og nybagte mødre, som der er lige nu (tro mig, jeg sidder med direkte udsigt til Kongens Have, hvor de går tur i solskinnet). En del kommer også herind forbi skønhedspavillonen (det er nemlig smart at barnevognen kan parkeres lige udenfor, så man stadig kan holde øje), for langt de fleste af de produkter, jeg har på hylderne herinde, er velegnede til netop alle med en baby i maven, på armen eller i tankerne. For det er en god idé at kigge på sine (øko)vaner allerede, når du begynder at tænke i de baner. Ligesom mig kender du garanteret et hav af gravide og nybagte mødre, der kunne have brug for en lille hilsen og måske en hjælpende hånd med rutinerne. Jeg vil derfor blot nævne, at der er et særligt tilbud på min Yummy Mummy-bog lige nu. Af og til får jeg nemlig mulighed for at købe et parti af min egen bog (ja, sådan er det) til favorabel pris, og det skal selvfølgelig komme jer til gode. Oven i købet får du den fine økologiske mulepose med illustration af Lisa Grue med som gave. Kom ned forbi pavillonen eller læs mere lige her<<

Yummy Mummy

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet marts 23, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Jeg er fan

20. marts 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 8 kommentarer.

Vi bliver lidt i det yngre univers. For jeg er i fuld gang med at researche på Millennials – et kæmpe buzzord i skønhedsbranchen lige nu. Det er til en brancheevent, jeg holder i næste uge, og jeg er fuldstændig grebet af det. Millennials dækker over aldersgruppen 20-35 år (nogle studier starter endnu yngre endnu), der har en helt anden tilgang til skønhedsverdenen end os, der er født langt tidligere. Vi taler innovation, kompromisløshed, crowdsourcing, makeupboom, quarterlife crisis, maskebal og skincaretainment. Regnbuer og enhjørninger. Naturligvis ført an af teknologi. Ud med antiage og ind med sundhed som det nye hudplejemål. Ud med no makeup og ind med masser af makeup. Ud med annoncer og ind med ambassadører. Oven i købet lancerer de deres egne – virkelig populære – skønhedsmærker inden de er fyldt 30. Jeg er fan.

Er du en af dem, så lad mig gerne høre dine tanker om skønhedsbranchen i kommentarerne nedenfor.

Skærmbillede 2017-03-20 kl. 16.00.56

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet marts 20, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.