Face Blasting er det sidste nye!

2. april 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 17 kommentarer.

Måske er du stødt på det på de sociale medier allerede for Face Blasting er det helt store nye til opstramning af ansigtet. Efter sigende er der 50.000 på venteliste til den nye Face Blaster – en lille plasttingest med små fangarme – som køres over de steder i ansigtet, som man gerne vil have formet. Det er en slags permanent contouring og det forlyder, at man kun skal gøre det de steder, man gerne vil have ’slanket’ lidt, da bordet altså fanger. Jeg har set flere videoer med det og det er vildt som forsøgspersonernes træk fremhæves de steder, den bruges. Men man skal vitterlig vide, hvad man gør, så ansigtet ikke bliver asymmetrisk eller får en facon, du fortryder bagefter. Typisk er det steder som kæbelinjen, 11-tallet mellem øjnene og lige under kindbenene, der blastes, og det behøver du jo faktisk ikke en Face Blaster til. Brug i stedet din jaderulle til at køre henover disse steder. Den bruger jeg selv til at stramme det hele lidt op, og med den kan du ikke gøre noget forkert. Samtidig giver den den bedste ansigtsgymnastik og mikrocirkulation til ansigtet. Læs mere om jaderullen her, hvis du ikke allerede er i gang.

Limited-Edition-FaceBlaster-Gift-Sets-ashley-black-fascia

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet april 2, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Nej, i ansigtet er det jaderullen, du skal bruge!

6. november 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Hold da op, med den fart min lille Gua Sha har på og den entusiasme I lægger i det, forventer jeg et hav af stramme lår og baller på strandene til sommer. Og med god grund. For det virker. Selvfølgelig ikke, hvis den ligger på badeværelseshylden derhjemme og pynter, men hvis du bruger den flittigt i al fald 2-3 gange om ugen, så er der lynhurtige resultater. Og jeg elsker resultater, når det kommer til den slags. Flere har spurgt, om den også kan bruges i ansigtet. Du kan få Gua Sha’er til ansigtet, men de er mindre og typisk lavet af jade, rosenquartz og deslige, og denne er hovedsageligt beregnet til kroppen (selv om denne doktor demonstrerer på Youtube, hvordan du også kan bruge den i ansigtet ved at ramme de rigtige akupunkturpunkter). Faste læsere vil vide, at jeg selv foretrækker jaderullen til ansigtet, og jeg har anbefalet den adskillige gange herinde. Overordnet er jaderullen brugt i århundreder til at stimulere mikrocirkulationen og muskulaturen i ansigtet. Nogle kalder det for ansigts-styrketræning (brug den også på halsen), der ikke mindst er effektiv, når huden med alderen begynder at hænge lidt, men du kan også bruge den forebyggende. Samtidig hævdes jade at have en beroligende effekt på nervesystemet og trænger du til en ekstra opstrammer, så læg den i køleskabet inden brug. Brug den morgen og aften (jeg når det kun om aftenen) på et rent ansigt, eller rul løs, når du har brugt serum eller ansigtsolie, så det absorberes bedre. Når du styrker mikrocirkulationen i huden, får du den dejlige bonus, at din hud får mere glød. Og det kan vi jo godt lide her på skønhedsbloggen. Kate Moss fik efter sigende en jaderulle i fødselsdagsgave og Kylie Minogues makeupartist Karen Alder kalder det for ‘Botox på rulle’. Helt naturligt.

Jeg har fået håndlavet mine egne jaderuller til jer, og mange af jer har allerede fundet dem inde i min webshop, hvor jeg har lagt dem ind sammen med Gua Sha’en<< Og akkurat som den kommer de også i en fin æske inklusive brugsanvisning og forklaring. Du er også velkommen nede i min lille skønhedspavillon i Kongens Have, hvis du er på disse kanter. I denne uge holder jeg åbent onsdag, torsdag og fredag fra 11-17. PS: Den lille rulle er perfekt til trætte, mørke eller hævede øjenomgivelser!

_MG_6358 kopi

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 6, 2016 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.