Posts Tagged ‘maske’

Mies masker

18. august - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

”En gang om måneden booker jeg tid til en ansigtsbehandling hos Dorte Hein i Hellerup. Det er alle pengene værd. Jeg ligger i to timer og bliver nusset og puslet om. Dorte bruger produkter fra Panpuri, Ren og Guerlain. Hjemme følger jeg op med en maske en gang om ugen. Min yndlingsmaske er Rejuvenating Face Mask fra Organic Apoteke, der efterlader huden dejligt blød. Men brug den om aftenen, da man godt kan blusse lidt op af den.” 

Foto: Organic Apoteke 

Når Helena får behandlinger, gør hun det hos …

19. maj - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

" … Mig selv. En god bananmos/honningmaske, dampen fra kogende vand (husk at holde afstand), masser af masker fra Badescu – de har nogen skønne nogen. Cucumber Mask, Rose Hip Mask etc. Amazing Space er dejlig at få kroppen masseret og smurt ind i mangobutter hos. Desuden får jeg en gang imellem skrubbet kroppen hos mine lokale koreanske spa-damer i NY."

Foto: Mario Badescu

Rens og plej

14. april - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Når det kommer til ansigtsmasker, så handler det lige så meget om masken som om at tage 10 minutter ud af dagen til et lille hvil og lidt tid til dig selv. På rensesiden er Jurlique Purifying Mask jævnligt en del af mit repertoire, men de sidste par måneder er det rensemasken fra den økologiske franske serie Kibio, der har stået på hylden. Masque Pureté Eclat er med sort peber og renser mildt, men effektivt huden. På plejesiden er jeg yderst forfalden til Amazing Space Cream & Honey, som jeg blev introduceret til for snart længe siden i forbindelse med en behandling hos Amazing Space i København. Der er lidt Cleopatra over den, og din hud bliver blød og frisk at se på. Fik du lige lyst til en ansigtsmaske, men har ingen på hylderne? Så lav en selv af et par spiseskefulde havregryn, som du blender et øjeblik og blander med en teske bagepulver (hvis du har det, ellers duer den også uden) og lidt vand til en pasta. Kom den på et rent, tørt ansigt og lad masken sidde i 10 minutter, mens du smækker benene op. Fjern med koldt vand, og du er god som ny. 

Foto: Amazing Space og Kibio

En maske, der kan passe

13. april - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

… eller flere. Jeg har fået en del forespørgsler på mine favorit-ansigtsmasker, så her kommer tre af slagsen, som jeg altid har i baghånden (en til exfoliering, en rensemaske og en plejemaske). Den første er Suki Exfoliate Foaming Cleanser. Det er en økologisk exfolierende rensemousse med sukker og citrongræs, og den kan bruges hver dag, men jeg foretrækker et par gange om ugen til at holde huden glat og glødende. Suki-fans tæller i øvrigt Liv Tyler, Courteney Cox, Audrey Tautou og Alicia Silverstone blandt mange andre. Klik ind igen og få mine favoritmasker til rens og pleje. 

Foto: Suki

Gik du glip af festtips?

22. november - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvis du var så heldig at sove længe her mandag morgen, så gik du måske glip af de fest-skønhedstips, som jeg havde fornøjelsen at uddele på The Voice i morges. Og jeg må sige, at der var mere fest i det studie end jeg er vant til på en tidlig mandag morgen, så røde læber og eyeliner var absolut ikke for meget. Fik du ikke hørt det, så skal du ikke snydes for de 5 tips, der kan få dig let og smukt gennem sæsonens fester. Tænk røde læber, smoky eyes, rosenkinder, neglelak og velplejet dekolleté. Klik ind igen og få de 5 skønhedstips ét for ét (og husk, at hvis alt andet glipper, så er halvmasker, som den Kate Moss har på nedenfor, et stort hit til mode-events i Paris og London i øjeblikket). 

Foto: Kate Moss

En maske, der kan passe

24. december - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Har du svært ved at finde en maske, der kan passe her i julen, eller har du bare juleferieoverskud og tid til lidt kærlig pleje, så tag 10 minutter ud til et hvil og en ansigtsmaske (jeg undskylder den lange svartid til Theresa, der for snart længe siden har spurgt, om jeg ville skrive lidt om masker). Mine yndlingsmasker tæller lige nu: 1. Jurlique Purifying Mask, der renser godt og grundigt (Sæbeværkstedet har også en god lermaske, du kan blande selv og i en lidt billigere prisklasse). 2. Amazing Space Beauty Sleep, der får dig til at se ud som om du har fået de 10 timers søvn, du aldrig når (deres Milk & Honey Mask er også supergod). 3. Suki Exfoliate Foaming Cleanser kan bruges hver dag, men jeg foretrækker et par gange om ugen til at holde huden glat og glødende. Skulle du blive inspireret uden masker indenfor rækkevidde, så har du garanteret en rest havregryn i huset. Blend et par spiseskefulde et øjeblik og bland med en tsk bagepulver (hvis du har, ellers duer den også uden) og lidt vand til en pasta. Kom den i rent, tørt ansigt og lad masken sidde i 10 minutter. Fjern med koldt vand og du er klar til juleaften. Jeg gerne benytte lejligheden til at ønske dig en rigtig glædelig én af slagsen.  

slide15

Foto: CT

Harvey Nichols

24. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg nåede også et smut forbi det eksklusive stormagasin Harvey Nichols’ skønhedsafdeling. Her fandt jeg den meget omtalte kult-ansigtsmaske Triple Oxygen Instant Energizing Mask fra Bliss (den bruges i én af deres mest berømte ansigtsbehandlinger). Jeg lod mig betage af eventyrlige – kunstige – vipper i japanske Shu Uemura Tokyo Lash Bar (der netop nu har en iøjnefaldende Gold & Glam-vippekollektion på tapetet), og købte julegaver med hjem fra det fine engelske økomærke Green & Spring, der vinder stadig mere frem med deres håndlavede, lokaltproducerede produkter. Og så fandt jeg Frownies … 

green-and-spring

Foto: Green & Spring 

Honey honey

21. oktober - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Selv om det først er nu, at de store kosmetikgiganter har stukket snablen i honning, så har det været brugt i århundreder til at forskønne hud og hår. Cleopatra var berømt for sine mælk-og-honningbade, og masser af legendariske skønheder har brugt honning i deres skønhedsritualer. Lige inden jeg tog til London, fik jeg en luksuriøs Milk & Honey ansigtsbehandling hos Amazing Space i København, der fik mig til at føle mig en smule som Cleopatra. Jeg snuppede Milk & Honey crememasken med hjem og har brugt den lige siden. Den er perfekt til kulde og vinter. Du kan også blande en honningmaske selv af 2 spiseskefulde honning og 2 teskefulde mælk (gerne økologisk). Lad den sidde i 10 minutter og rens af med varmt vand. Jeg har også ladet mig fortælle, at man kan komme ¼ kop honning i sit badevand. Det skulle give et silkebad.

billede-18

Foto: MAC