Posts Tagged ‘Martin Margiela’

Flere parykker

6. august - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det var ikke kun hos Stine Goya, at parykkerne florerede. Også til Designer’s Remix blev enkelte af modellerne udstyret med halvparykker, der matchede det tøj, der var iført på podiet. Parykkerne dækkede deres øjne og ansigt, hvilket er en tendens, der har floreret på podierne et par sæsoner (læs hvad jeg tidligere har skrevet her), startet af designeren Martin Margiela, der helst sender modeller på podierne incognito, så det er designet, der har fokus. Jeg har skrevet om Margiela og hans helt særlige tilgang til modebranchen i forbindelse med den eksklusive Margiela-parfume, der kommer på danske hylder lige om lidt (find det her og her). Det kommer du til at høre meget om her efter modeugen, og du kan ovenikøbet blive en af de tre heldige vindere af duften, der kun kommer til at blive solgt ét sted i Danmark. Men først meget mere modeuge. Klik ind igen og hør, hvad de danske kendisser har med i tasken, når de tager til modeuge. Og meget meget mere. 

Foto: Copenhagen Fashion Week og CT

Untitled

8. februar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

En anden, der aldrig har vist sit ansigt, er den belgiske designer Martin Margiela. Han er ellers blevet gevaldigt jagtet gennem tiden af en sulten modepresse, der ville gøre hvad som helst for at få ham i tale. Margiela, der tilføjede støvler med to tæer, dekonstrueret mode og kridhvide butikker til modeleksikonnet, valgte for nylig at overlade sit modehus til et designteam under Maison Martin Margiela. Inden nåede han at deltage i kreationen af husets første parfume, der kommer på hylderne i udlandet i februar – og hvis vi er heldige også herhjemme på et senere tidspunkt. Parfumen hedder meget Margiela’sk: Untitled. Jeg kan anbefale at holde et vågent øje med den. 

billede-41

billede-32

Foto: L’Oréal