To minutter for Vidal Sassoon

14. maj 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Til DANSK Fashion Awards blev der også sendt en kærlig tanke til et par stærke personligheder. Den ene var Margit Brandt, som blev mindet, ikke med to minutters stilhed, men med to minutters larm, der var langt mere i Margits ånd. Den anden var Vidal Sassoon, den om nogen epokegørende frisør, der skabte den skarpe page, som for altid kørte 1950’ernes opsatte franskbrødshår og bikubefrisurer af banen. Han blev 84 år gammel. Det var Vidal Sassoon, der klippede London-designeren Mary Quants hår i det såkaldte 5 point cut, der blev hendes signatur og i øvrigt hjalp ham til et skabe et navn verden over. Det var også Vidal Sassoon, der klippede Mia Farrow til filmen Rosemary’s Baby, og han klippede de lange lokker af Twiggy og gav hende den frisure, der, lige så meget som hendes tynde figur og de kunstige vipper, blev Twiggys kendetegn. Her næsten 50 år efter er Vidal Sassoons bob på banen igen, stærkt hjulpet frem herhjemme af Pernille Rosendahl, og af det britiske drama Det Stærke Køn, som promoverer Quant, miniskørter og kvindefrigørelse. Tjek også amerikanske stjerner som Mary Portas og Emma Watson, hvor sidstnævntes korte frisure er ren Twiggy. PS: Nu vi er ved Twiggy, så lagde jeg i dag mine vipper i hænderne på Rikke hos Danmarks første Lash Bar og det skriver jeg selvfølgelig meget mere om her på skønhedsbloggen lige om lidt. 

Foto: Mary Quant og Vidal Sassoon

Tags: , , , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 14, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Margit Brandt

25. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 3 kommentarer.

Indlægget i dag er en lille hyldest til designer og levekvinde Margit Brandt, der desværre døde i går, alt for tidligt. Jeg har haft fornøjelsen af at sidde til bords med Margit og Erik ved adskillige lejligheder, og hver gang har jeg været yderst underholdt af de mange fantastiske historier om deres liv. Tænk David Bowie, Mick Jagger, Andy Warhol, Brigitte Bardot, konger, kejsere og Studio 54, der var New Yorks hotteste club for de rige og smukke (jeg kan absolut anbefale at læse Erik Brandts selvbiografi, hvis du vil have en snert af det hele. Jeg var i al fald både yderst underholdt og betaget, da jeg læste den). Og Margit var et skønhedsikon i sig selv, se blot billedet nedenfor med svirp i håret, eyeliner og cool halvfjerdserstil. Der findes fantastiske fotos af hende og Erik. Én ting kan man sige, Margit døde alt for ung, men har levet et liv, der fylder mere end de flestes. 

Foto: Arkiv

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 25, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

En god måde at starte en mandag

1. august 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Det kan godt være, at blå, grå, grøn og gul er hotte farver til neglelakker lige nu. Men jeg er altså stadig yderst forfalden til den trend med lakker i smukke koralfarver, som startede for et par somre siden. Tjek disse fire neglelakker, der med garanti klæder solgylden sensommerhud. De er fra henholdsvis Amazing Space, Tromborg, Margit Brandt og Chanel, og er blot en af de ting, jeg har skrevet om i magasinet COVER i denne måned. Der er også masser om hårmasker, poetiske parfumer, metalliske øjenskygger og glossede øjne. PS: Den nye form på neglene – efter adskillige sæsoner med de korte, der er filet lige over – er mandelformet. Det sås på alle podier til modeugerne. PPS: Copenhagen Fashion Week starter i denne uge. Følg med her på skønhedsbloggen. 

Foto: COVER

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 1, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Stoledans

12. august 2009 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Har du svært ved at finde en træningsform, der passer dit temperament? Så skulle du måske finde (ungdommens) stoledans frem igen. Det kræver både hurtighed, smidighed, rytme og humor, og kan sagtens udføres chikt i kjole og stiletter. Det gjorde modellerne i slutningen af Margit Brandts show i sidste uge, og vi var flere, der havde en gevaldig lyst til at kaste os ind i kampen. 

stoledans-foto-thomas-yong-margit-brandt 

Foto: Thomas Yong/Margit Brandt

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 12, 2009 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Leggy ladies

8. august 2009 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Rygtet lyder, at Vogue allerede har opsnappet de lårlange, sorte ruskindsstøvler fra Friis & Company til deres næste udgivelse. Så skynd dig at få fingre i dem, inden det er for sent. Støvlerne var også på podiet i går hos Margit Brandt – sat sammen med alt lige fra ultrakorte miniskørter til chikke kjoler – hvor de gav looket lidt af tidens så eftertragtede rockchic-appeal. boots Foto: Copenhagen Fashion Week og Friis & Company

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 8, 2009 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Wall of fame

7. august 2009 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Erik og Margit Brandt var 1970ernes ukronede modepar med historier, møder og oplevelser, som man kun kan drømme om var ens egne. Tænk David Bowie, Mick Jagger, Brigitte Bardot, konger, kejsere og Studio 54, der var New Yorks prominente club … Læs resten

Tags: ,

Denne artikel blev tilføjet august 7, 2009 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.