Jeg har hørt om Malues vidundermassage gennem mange år, men har af en eller anden årsag aldrig fået bestilt en tid. Indtil i går. For da fik jeg kom jeg i hænderne på Malue, og jeg er ganske rigtigt hooked. Det er absolut ikke for tøsedrenge. Det er heller ikke særskilt behageligt, i al fald ikke de første par gange, hvor alle affaldsstofferne skal ud. Alligevel er Malues blanding af fysioterapi, shiatsu, shape, reiki og healing helt fantastisk, hvis du gerne vil have resultater, og spørger du ind, kan du lære en masse om dig selv. Malue holder til hos Amazing Space i København, og hendes kundelister tæller, ikke uden grund, både travle forretningsmænd, studieværter, journalister og alle andre, der gerne vil lære at lytte til, hvad kroppen fortæller os. Nu inkluderer den også mig.

Foto: Amazing Space



