Posts Tagged ‘lipgloss’

Nytårsnedtælling #3

31. december - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Mangler du inspiration til nytårsmakeuppen her på falderebet, så gør din makeup ultramoderne med lidt gloss. Ikke kun på læberne, men også på kinderne, så huden får det dugfriske look, som er så eftertragtet, og på øjenlågene, som det sås på utallige podier under de seneste modeuger. Har du ikke en øjengloss på hylden, så kan du sagtens bruge en klar eller en diskret lipgloss til formålet, eller du kan gøre det lidt mere naturligt med en skinnende læbebalsam (det gjorde makeupartisterne hos Dior). Gloss løs, og sørg for at sætte håret, så det ikke hele tiden ryger ind i glossen. 

Foto: MAC backstage

Smukke Gertrud

12. juli - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvis du følger regelmæssigt med her på skønhedsbloggen, så har du måske læst indlægget af makeupartist Anne Staunsager, der nævner Gertrud Hegelund som sin absolutte yndlingsmodel (hvis ikke, så finder du det lige her). Og hvis det er rigtigt, at skønhed ligger i generne, så har den danske Hegelund-familie nogle virkelig gode af slagsen. Gertruds storesøster Agnete er nemlig en af verdens topmodeller, og Gertrud har også for alvor slået igennem på podierne, blandt andet for Chanel. Jeg stødte for nylig på et udklip i mine bunker med et par skønhedstips fra Gertrud, som jeg fluks giver videre. Din skønhedsrutine? "Min daglige rutine er meget enkel. Jeg renser altid makeup af om aftenen og lægger en god creme. Om morgenen bruger jeg en mindre fed creme, en god læbepomade og, hvis jeg ikke skal på job, et tyndt lag mascara." Hvordan klarer du dig gennem en hektisk modeuge? "Jeg prøver at få sovet så meget som muligt, så jeg er frisk og veludhvilet, og hvis tiden er til det, så forsøger jeg at få lavet lidt motion, fx løb eller svømning." Hvilket produkt hiver du oftest op af makeuppungen? "En neutral lipgloss. Velplejede læber får dig til at se velsoigneret ud."

Foto: Gertrud Hegelund

Er Julie Zangenberg til læbestift eller lipgloss?

14. juni - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Få svaret på det og meget mere i videoen her nedenfor, hvor Benedicte Balling har spurgt en række kendte kvinder om deres forhold til læbeprodukter. Hør hvilken farve, Stasia er faldet for, hvad Julie Zangenberg har at sige om Juicy Tubes og Rosebud, hvad Saseline har tasken fyldt med, og få ikke mindst et smugkig på den lipgloss, som Kronprinsessens makkerpar Anja Alajdi og Søren Hedegaard har fået fingrene i, selv om den først kommer på hylderne i 2012.  Klik ind igen for flere backstagevideoer. 

Produktion: Benedicte Balling

Lidt læbestift skader jo ikke

31. juli - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Vil du have flere tips om neongloss – og øko-læbestifter, den uundværlige tapetest, Hollywoodstjernernes yndlings-lip scrub og meget mere, så er nedenstående video helt sikkert noget for dig. Du får også klar besked om, hvilke farver læbeprodukter, du skal gå efter lige nu, og hvordan du holder læberne i kysform. Værsågod, lidt lørdagsunderholdning til skønhedsentusiaster. Jeg kalder det et lipstick break, og sådan et kan man jo altid bruge. 

Produktion: Benedicte Balling 

Med lys og lygte

23. september - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Der er over 88 produkter i Dennis’ nye makeuplinje. Ét af dem bør især fremhæves, for hvornår har du sidst set en eksklusiv lipgloss med lys i, der tænder, når du trykker på en lille knap i låget? Med lys i er den lettere at finde i din taske, når du har fået proppet lidt for meget i den, og lettere at lægge på i mørke, når du er til fest. Lipglossen er desuden med indbygget spejl og uden parabener. Du kan prøve den i disse dage hos Magasin Kgs. Nytorv i København, hvor Dennis og den nye makeup folder sig ud.

dennisk_lipgloss_09_red_open2

Foto: Ink by Dennis Knudsen