Få et smugkig på den nye ILOVEBEAUTYboks lige her

28. januar 2018 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 18 kommentarer.

En del har spurgt, hvornår den næste ILOVEBEAUTYboks kommer. Det gør den nu (altså ikke som i lige nu i dette øjeblik), men i starten af den uge, vi går ind i. Det er modeuge i København og hvilken bedre anledning til at lancere en ganske særlig ILOVEBEAUTYboks med de skønhedstrends, du skal kende i 2018. Vi taler boblemasker, probiotika, hudpleje på spray, VV-cream, digital detox og de nye lash-extensions, som du selv kan komme på. For blot at løfte sløret en smule for de ting, du finder i beautyboksen, der har en samlet værdi på – hold fast – 1.800 kr. denne gang (næsten alt er fullsize). Så jeg ville nok holde mig til. Jeg har selvfølgelig lavet en lille video, som altid, hvor jeg fortæller om indholdet i boksen. Da det meget ofte går meget stærkt med disse bokse (og garanteret også med denne), har jeg valgt, at jeg lægger filmen op en smule i forvejen, så du kan nå at se den ordentligt igennem – og selvfølgelig nå at se, om denne beautyboks er noget for dig, inden du trykker på køb. Jeg lægger derfor filmen op allerede her og nu, mens selve ILOVEBEAUTYboksen først bliver lagt op i morgen (altså mandag) aften klokken 21.00. Lad mig gerne høre, hvad I synes om denne måde at gøre det på.

Få et smugkig på den nye boks lige her<<

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 28, 2018 i kategorien ILOVEBEAUTYboksen. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Lange, tætte vipper? Sådan!

5. november 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 11 kommentarer.

Vi bliver lige lidt ved julelooks og festivitas. For jeg har en sidste skønhedsevent i ærmet, der handler om netop dét. Mere specifikt om smukke, tætte vipper, som jeg ved, at I går op i. For hver gang, jeg nævner vippeserum, yndlingsmascara og slige tips ligger det altid helt i top herinde på skønhedsbloggen. Og helt ærligt, hvem kunne ikke tænke sig at kende hemmeligheden bag de perfekte vipper? Hvordan du får dem lange, tætte og smukt buede? Hvilket lille (og meget lette) vippetrick, du kan bruge, for at få dine øjne til at syne endnu større? Vil du høre mere om de lash extensions i mink og silkesom i øjeblikket sidder på alles vipper? Om vippeserum, vippegloss, undervippe-mascara og vaseline, der var de gamle Hollywoodsstjerners trick til vipperne? Så læs videre.

For lige præcis sådan en vippeaften byder jeg på tirsdag den 24. november klokken 18.30-21.00 i Lash Bars smukke lokaler i Østergade 6, 1. på Strøget i København. Og vi byder på meget mere end det. Der vil være champagne og chokolade til ganen, og en yderst overdådig goodiebag til at tage med hjem. Sidstnævnte har en værdi af ikke mindre end 1500 kr. (ja, du læste rigtigt!) og indeholder en full size af tidens absolut mest populære vippeserum fra M2 Lashes (den koster 1.090 kr. alene) samt brynkittet Bestsellers Brow Kit fra Billion Dollar Brows. For de smukke vipper skal selvfølgelig rammes smukt ind. Det fortæller vi også om på aftenen.

Du vil blive holdt i hånden af undertegnede, der afslører alle mine tips om vipper og bryn, af Rikke Steenskov Udengaard, der er grundlægger af Lash Bar og den ypperste ekspert i vippe extensions og vippepleje, samt af Rikke Skov, der står bag M2 Lash i Danmark og ved alt om vippeserum.

Lyder det som noget for dig? Så kan du sikre dig din billet lige her, og du er selvfølgelig velkommen til at tilmelde din veninde/søster/mor/datter/kollega også og lave en hyggeaften ud af det. Vi glæder os til at se dig.

Slide1 kopi

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 5, 2015 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Har du overvejet Lash Extensions?

10. december 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Det er en af tidens helt store skønhedstrends, og stadig flere kaster sig ud i dem. Vippe-extensions (og ja, jeg indrømmer det, jeg er en af dem), og jeg har fået en masse forespørgsler på, hvad det er, hvor længe de holder, om vipperne tager skade og om de vitterlig bliver så smukke, lange og buede, som man altid har drømt om. Så nu har jeg lavet en guide til alle jer med mine 10 bedste tips og råd til de lash extensions, der er på alles vipper lige nu. Guiden har jeg lavet i samarbejde med Clinique, og nej, de har ikke lash extensions i sortimentet, men de har en helt unik mascara, Bottom Lash Mascara, til de underste vipper, og det er alt, hvad du har brug for, hvis du vælger at kaste dig ud i vippe-extensions. Læs mere i guiden, og psst … mascaraen er i øvrigt også fantastisk til at fange de helt små, fine vipper i yderste og inderste øjenkrog, og kommer du mascara på dem, så gør det vitterlig en kæmpe øjenåbnende forskel! Guiden finder du ganske gratis lige her.

Husk også dagens låge i skønhedsjulekalenderen. Den indeholder tre præmier à 2.350 kr. og jeg kan afsløre, at det handler om hudpleje og makeup. I ét. Find lågen her.

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 10, 2012 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Du kan vente dig!

7. maj 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Jeg har så meget, jeg gerne vil dele med jer her på skønhedsbloggen (og en del, jeg har lovet mange af jer at skrive om), så her får du en lille teaser på, hvad du – blandt andet – kan forvente i løbet af de næste par uger. Makeup til forårets mange bryllupper, inklusive brudens, har jeg fået mange mails omkring. Efter at Kate Middleton lod håret hænge løst og i øvrigt lagde sin egen makeup til brylluppet med Prins William (with a little help from her makeupfriends), så er det gået hen og blevet en kæmpetrend. Få de 5 tips til, hvordan du slipper perfekt fra det. Få også en mini-guide til lash extensions, som er en af tidens hotteste trends. Danmarks første Lash Bar åbner i disse dage, og den ekspertise benytter jeg mig selvfølgelig af. Det er også lige om lidt, at et andet skønhedsmekka åbner herhjemme, nemlig Sephora. Det hører du selvfølgelig meget mere om her på skønhedsbloggen, der også bliver krydret med alt det andet skønhedsstof, som jeg slet ikke kan lade være med at skrive om. Husk også, at der er håraften på tirsdag (og en virkelig relevant og brugbar én af slagsen, hvis du vil have dit hår til at tage sig allerbedst ud). Du kan stadig nå at komme med lige her

Foto: Kate Middleton

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 7, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.