Posts Tagged ‘laser’

Vær sød ved din hud

26. januar - 2012  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Er der én ting, vi alle drømmer om, så er det den perfekte dugfriske hud, og mange vil gå rigtig langt for at få den. Faktisk så langt at en af de største hudplejetrends her i 2012 handler om anti-irritanter, altså cremer, der får din hud tilbage i balance, når den er stresset af livsstil og ikke mindst alle de ting, vi gør ved den. Scrubs, laser, masker, injektioner, peelings og deslige. Jeg kan huske, den smukke skuespiller Diane Kruger udtale, at det er vigtigt at være sød ved sin hud og undgå for mange ansigtsbehandlinger, fordi det kan irritere huden. Det er alvorlige sager ifølge Nadine Pernodet, der er Estée Lauders chefforsker, og hun spår anti-irritanter til at blive det helt store. Selvfølgelig har hun en relevant creme i baghånden, ja faktisk en lille cremeserie, og den skal jeg nok vende tilbage til. Først lidt om den nye Marilyn Monroe-film, som jeg var til forpremiere på i går. 

Foto: Diane Kruger

Var det noget med en gang Fraxel?

25. januar - 2012  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Ved frokostbordet i Los Angeles kom også Fraxel op at vende, og flere af de tilstedeværende havde prøvet det. Nogle var store fans og mente, at det havde gjort mirakler for deres hud, og andre, blandt andet Carolyn Murphy, der selv døjer med pigmentforandringer (vi sad alle og skærmede ansigtet for solen), syntes, at det var for invasivt og ikke gjorde en forskel. Fraxel er en laserbehandling og kaldes af mange en revolution for huden. Behandlingen foregår med mikroskopiske laserstråler, langt mindre end ved almindelig laser, og det hævdes, at helingen af huden efterfølgende går langt hurtigere og mere smertefrit. Fraxel bruges til at behandle rynker, pigmentering, ar og strækmærker, og siges i øvrigt at forbedre hudstrukturen, elasticiteten og ikke mindst porestørrelse. Du kan også få Fraxel-behandlinger hjemme. Klik ind igen og hør, hvad Estée Lauders chefforsker mener om den sag. 

Foto: Carolyn Murphy