4. februar - 2012 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Jeg kan huske, da Lancôme lancerede en fregne-liner. Det var i starten af 1990’erne, hvor alt ellers handlede om at være perfekt – perfekt hud, perfekt hår, perfekte læber. Faktisk var det ret befriende. Nu er fregnerne – og det uperfekte – tilbage i skønhedsbilledet. Det har sågar fået et navn, nemlig flawsome, der i modsætning til flawless, handler om, at det er både menneskeligt og tiltrækkende at vise sine såkaldte småfejl. Fregnetendensen fik sin revival på seneste shows for Felder Felder og Jeremy Scott, hvor MACs makeupartister tegnede fregner på modellerne. På Stine Goyas show fik modellerne sat selvklæbende guldperler på kinderne, så de fik effekt som fregner. Du kan få dem i Panduro Hobby, hvis du skulle få lyst til at gøre det efter (de kan også bruges på ørene, hvis du vil kreere de looks med øreringe i tæt række, som er så moderne lige nu, uden at få en masse huller i ørene).
Margueriten. Plastikkraverne. Miniskørtet. Ungdomsoprøret. Designeren Mary Quant er berømt for mange ting. Allermest for sin frisure – den skarpe page – som for altid kørte 1950’ernes opsatte franskbrødshår og bikubefrisurerne af banen. Det var den fremstræbende frisør Vidal Sassoon, der klippede hendes hår i det såkaldte 5 Point Cut, der blev hendes signatur og i øvrigt hjalp ham til at skabe sig et navn verden over. Her næsten 50 år efter er Mary Quant og hendes bob på banen igen. Stærkt hjulpet frem herhjemme af sangeren Pernille Rosendahl (tjek Pernilles hår i videoen nedenfor), der lod sine lange lokker falde til fordel for den stramme korte page, og af det britiske drama Det Stærke Køn, som promoverer Quant, miniskørter og kvindefrigørelse i biograferne lige nu. Selv Liam Gallagher, der er mest kendt for sin tid i bandet Oasis, er for nylig set med Quant-bob’en tillige med en række amerikanske tv-stjerner som Claudia Winkleman og Mary Portas. Og så er der Lancômes nye mascara-kampagne (som jeg tidligere har skrevet om her) skudt af modefotografen Mario Testino med modellerne Arlenis Sosa, Elettra Wiedemann og Daria Werbowy – alle iført pasteller, 1960’er-makeup og korte, skarpe parykker. Skal du lade lokkerne falde, så findes der ikke et bedre tidspunkt end nu.
Jeg har fået flere forespørgsler på, hvad det er for en mascara, Medinas makeupartist Henrik Steen nævner i videoen nedenfor. Den hedder Doll Eyes og er en ny mascara i Lancômes Hypnôse-serie. Doll Eyes kommer først midt-august, men ifølge Henrik Steen er den mere end værd at vente på. Den er ikke landet på mit bord endnu, men jeg fandt kampagnen, der er superflot og (endnu) et bevis på den Mary Quant-1960′er-Mod trend, der kommer til efteråret. Det lover jeg at skrive meget mere om. Kampagnen er i øvrigt skudt af fotoguru Mario Testino med Lancôme-modellerne Arlenis Sosa, Elettra Wiedemann (Isabella Rosselinis datter) og Daria Werbowy. Og så er der noget andet ved mascaraen, der nok vil kunne dele os i to lejre. Den er parfumeret med blomsterduft, så døjer du med ildelugtende vipper, så er det måske noget for dig. Nej, vel? Den findes også i en uparfumeret version, som jeg vil gætte på, bliver den, der lander på de danske hylder.
En ting er makeuppen, shampooerne og cremerne. En anden er de remedier, du vælger til at komme dem på med. I udlandet bugner det med såkaldte beauty tools, der supplerer skønhedsprodukterne, og især er produkter som Clarisonic Skin Brush (til afrensning), Temptu Airbrush Makeup System (til foundation) og DDF Micro-Polishing System (til slibning) i øjeblikket i høj kurs hos de store, internationale skønhedsmekkaer. Men også mindre avancerede remedier som pincetter og hårbørster kan gøre det. I denne lille skønheds-webisode finder du Charlottes 5 favoritter, når det kommer til uundværlige beauty tools.
Forkølet? For lidt søvn? For mange fester? Det kan give både trætte, rødsprængte øjne, poser og mørke rande. Fortvivl ikke, det er der råd for, og her får du de 5 bedste tips, der øjeblikkeligt får dig til at se mere frisk ud.
7. november - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
For nylig nævnte jeg, at model og it-girl Julia Restoin-Roitfeld rygtedes at have skrevet kontrakt med Lancôme som det nye ansigt på deres forårslook. Det kan jeg så hermed bekræfte, for forårskampagnen med Julia er netop røget på nettet, hvor den smukke datter af fransk Vogues chefredaktør Carine Roitfeld således overtager pladsen fra en anden berømt datter. Nemlig Isabella Rosselinis datter Elettra Wiedemann Rosselini, der ellers har prydet kampagnerne de seneste sæsoner. Personligt foretrækker jeg Julia i sin egen mere rå, og mindre retoucherede, udgave (se mere her), men der er vist ingen tvivl om, hvilken farve, Lancôme satser på til foråret.
27. oktober - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
… så faldt jeg over en række fotos af Julia Restoin-Roitfeld, der er Tom Fords muse og ansigt på Black Orchid-parfumekampagnen. Hun er datter af fransk Vogues chefredaktør Carine Roitfeld og Christian Restoin, der er tidligere ejer af tøjmærket Equipement. Så Julia er bogstaveligt talt født ind i branchen. Faktisk startede karrieren allerede, da Julia var seks år. I 1986 var hun barnemodel for en serie for Italian Vogue Bambini, fotograferet af den berømte modefotograf Mario Testino, som hendes mor samarbejdede med. En fyr ved navn Tom Ford kimede dem ned for at få dem til at arbejde med sig på hans første kollektion for Gucci. Dengang var Gucci gammeldags og støvet, men da han havde ringet ti gange, lod de ham komme forbi – ”og han var så smuk og så charmerende, at vi sagde ok. Ikke på grund af tøjet, men på grund af ham,” har Carine efterfølgende udtalt. Carine Roitfeld arbejdede som konsulent for Tom Ford hos Gucci og Yves Saint Laurent gennem seks år, og nu har Julia taget over som Tom Fords – og en række andre skønhedsmærkers – muse. Senest lyder rygterne, at den eftertragtede it-girl er ansigt for Lancômes kommende forårs-makeupkollektion.
7. oktober - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Jeg kan huske engang i min spæde start i branchen, hvor Magasin skulle holde et undertøjsshow for pressen. I sidste øjeblik fandt den presseansvarlige ud af, at der ikke var noget rødt på podiet, og fluks blev et par af modellerne iklædt rødt lingeri. Det var til ære for Lotte Freddie, hvis yndlingsfarve er rød, og giver et lille billede af, hvilken respekt den tidligere model og moderedaktør på Berlingske nyder. I dag er Lotte 75 år, Børsens faste mode- og skønhedsredaktør og et farverigt selskab, som jeg ofte har nydt på rejser i udlandet. Hvorfor er skønhedsbranchen så fascinerende? Hvad skulle vi gøre uden den? Jeg ville nødigt se, hvordan jeg ville se ud uden gode cremer – som hele tiden bliver forsket i til forbedring. Hvor mange år har du haft fingrene i krukkerne?58 år. To produkter, du varmt kan anbefale? John Frieda Sheer Blond Go Blonder Shampoo og Dior Translucent Powder. Et antiage-produkt, som du varmt kan anbefale? Helena Rubinstein Prodigy Extreme og La Prairie Creme Biologie Marine Jours SPF 20. Derudover Lancôme Galatée Confort rensemælk og Tonique Confort tonic. Jeg synes, at de gør noget godt ved huden. Fugter og glatter. Dit allerbedste gratis-skønhedstip? Søvn og sol – med solfaktorcreme, naturligvis.
20. september - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
For nylig skrev jeg et indlæg om hårlooks, der matcher din kjole eller din taske, og nu kan jeg så tilføje øjenskygge til listen. Hos model, it-girl og designer L’Wren Scott, der i øvrigt er kæreste med Mick Jagger, fik modellernes skilning en tur med samme øjenskyggepigment som de fik på øjenlågene. Pigmenter finder du hos blandt andre Gosh, Mac, Bare Minerals og Youngblood, mens det var Lancômes makeupartist Aeron De Mey, der stod bag de særlige pigmenter, som blev brugt på L’Wren Scotts show. Scott er nemlig næste kendis i rækken af Lancôme-samarbejder med et mini-look, der kommer på hylderne senere på efteråret.
30. december - 2009 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Hold dig ikke tilbage med vipperne i nytåret. De må gerne være så lange, sexede og flirtende som muligt. Kigger du i udlandet, tæller den falske vippetrend alt lige fra vipper af mink, fjer og similisten til ægte diamanter. Det kan måske lyde lidt tacky, men vælger du resten af dit outfit og din makeup med omhu, kan det være superflot. For ikke at sige iøjnefaldende. Vil du gå linen ud, så find festlige falske vipper hos butikker som Teaterkælderen på Vesterbrogade i København, hvor de også har den bedste øjenvippelim, så vipperne holder hele natten. De lidt mere diskrete af slagsen finder du blandt andet hos MAC, Make Up Store og Lancôme. De sælger også de små vippeindsatser, som du kan sætte ind mellem dine egne vipper, så det ser helt naturligt ud. Skulle du befinde dig i udlandet, så er ingen bedre til vipper end Shu Uemura. Husk at det er en stor trend lige nu at sætte falske vipper langs vippekanten både foroven og forneden. Lidt à la Twiggy.
4. december - 2009 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Jeg bliver ofte spurgt, hvilke produkter og mærker jeg selv bruger. Jeg har selvfølgelig en række faste favoritter, der altid står på mine hylder – en del af dem finder du listet i min skønhedsbog – men ellers afhænger det lidt af mit humør, min hud og årstiden. Lige nu bruger jeg Cleansing Milk fra svenske Estelle & Thild (ultramild og økologisk), Evening Primrose Facial Oil fra Cowshed (kæmpenatlysolie er en stor trend) , GinZing Eye Cream fra Origins (til de trætte morgener) og Delicate Cream fra Amazing Space (der ganske enkelt er supergod). Til håret har jeg forelsket mig i Kloranes mangoshampoo og conditioner, og til kroppen Urtegaardens økologiske granatæblekropsolie. Og så går jeg ingen steder uden Lancômes Hypnôse Drama Mascara, der også er perfekt til julens mange fester. Jeg kan godt lide vipper med lidt power.
18. oktober - 2009 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Måske er du allerede røget på den vibrerende mascarabølge, som i foråret blev ført an af Lancôme og Estée Lauder, og nu også er nået til den bredere distribution med Maybelline. Om lidt tager Lancôme tendensen et skridt videre med en vibrerende mineralfoundation, der byder på 7.000 vibrationer i minuttet. Det skulle efter sigende give et nærmest airbrushed look og slå alle rekorder med en holdbarhed på 14 timer. Hold øje med Ôscillation Powerfoundation.
8. august - 2009 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Det er ikke kun Barbie, der forbliver et ikon, uanset sin alder. Da Isabella Rosselini røg af kampagnerne for Lancôme efter 14 år, fordi hun efter sigende var blevet for gammel, startede hun sit eget mærke Manifesto, der netop blev et manifest for voksne kvinder i skønhedsbranchen. Mærket eksisterer ikke længere, men skabte grobund for, at tidens utallige skønhedskampagner nu også prydes af ansigter som Jane Fonda, Sharon Stone og Demi Moore, der alle har en del flere år på bagen end de modeller, du ellers oftest ser. Senest har tresserikonet Twiggy – endnu en gang – skrevet kontrakt på en kampagne for Olay (tidligere kendt som Oil of Olay). Twiggy fylder tres år senere på året og blev kendt som den første rigtige teenagemodel nogensinde. Samt for sine dådyrøjne og sin drengede stil. Foto: Olay
Efter en kort pause tager Lancôme nu deres populære Pout-à-Porter-læbestifter op igen (pout-à-porter som i modens prêt-à-porter, blot til læberne). Det er nemlig ikke længere nok for modehusene at få førende makeupartister til at lave et look, der komplementerer deres kollektioner. Næh, de vil have deres helt egen makeup, og tidligere har Lancôme med stor succes lavet eksklusive læbestiftfarver i samarbejde med Proenza Schouler, Behnaz Sarafpour, Peter Som og Thakoon – alle designere, som er i høj kurs blandt modeeliten. Nu er turen kommet til Chris Benz, som flasher læbestiften på modellerne til sit show i september. Kun 2.500 Chris Benz-læbestifter bliver sat til salg i Lancômes fem butikker verden over, og skynd dig, hvis du vil have fat i dem. Der er tradition for lange ventelister og budkrig på eBay, hvor en af Proenza Schoulers læbestifter solgte for 1.000 kr. Foto: Lancôme
Jeg har før skrevet om skønhedsbranchens små gimmicks, der dukker op i ny og næ. I dag kom denne lille japanske figur fra selveste Aaron De Mey, der er Lancômes makeupguru – og i øvrigt en af fransk Vogues chefredaktør Carine Roitfelds yndlingsmakeupartister. Den lille bamse med påskriften ‘Declaring Indigo’ vidner om, hvilke farver, der kommer til at herske hos Lancôme dette efterår. Så ved du det, hvis du skulle have lyst til at være helt fremme i makeuppen. Foto: CT
”You can find inspiration in every-
thing”
And if you can’t look again!
Ordene er den engelske designer Paul Smiths,
og de er blevet en slags ledetråd for mig. De, der har fulgt min færden
i magasiner, bøger og tv, vil vide, at jeg elsker at stikke næsen i nye
tendenser.
Så velkommen til min skønhedsblog med trends fra
den store, vide verden, som vil få dig til at ryste på hovedet, trække på
smilebåndet, skifte indholdet ud i din toilettaske, tænke grønnere, få endnu smukkere hud, og måske endda gøre dig klogere. Mest af alt håber jeg, at de vil inspirere.
Eksisterer det
ultimative skønhedstip?
Findes den perfekte røde læbestift?
Er økologi kommet for at blive?
Virker mirakelcremer?
Kan du tage ti år af din alder
uden nål og tråd?
Er det rød, hvid eller grøn te,
du skal drikke nu?
Ved du, hvilken mascara,
der giver dig de længste vipper?
VIL DU VIDE DET?
Tilmeld dig nu og modtag gratis
- og oven i hatten - mine 10 uundværlige skønhedstips til dagen derpå
direkte i din mailbox.
SKØNHED KOMMER INDEFRA - men lidt læbestift skader jo ikke.
Det er titlen på min skønhedsbibel,
der udkom 28. oktober 2008, og allerede står på hylderne hos adskillige
tusinde kvinder landet over. Bogen er
fyldt med viden, oplevelser, tips og
tanker om alt lige fra makeupartisternes
bedste tricks, og hvordan man bruger
brødristeren i skønhedssammenhæng,
til hvorfor farmors tørbørstning igen er
hot, og hvorfor økologi og grøn
bevidsthed er så vigtigt.
Tilmeld dig som Beauty Insider og
få besked om vores skønhedsaftener
før alle andre. Vi afholder løbende
skønhedsevents rundt omkring i
landet, hvor du vil blive underholdt,
guidet og ikke mindst klogere på
dine skønhedsvaner. For hvad siger
vores makeup egentlig om os? Kan
du ændre din selvtillid ved at ændre
indholdet på dit toiletbord? Hvad har du i virkeligheden brug
for? Kender du de bedste tips
til makeuppungen? Og til sæsonens look?
Kender du de ti bud for et succesfuldt pressemøde? Har du hørt om begrebet spray and pray? Er du rustet til forbrugernes krav og journalisternes forventninger? Ved du, hvad pre-cyckling er, og hvilke skønhedsmærker, der rykker internationalt?
Er du klar over, hvordan en målrettet PR-indsats kan vende dine produkter fra so-so til succes?
Hvis du arbejder professionelt i skønhedsbranchen, er du velkommen i mit Beauty Bureau
Nærværende hjemmeside og nyhedsbrev er en personlig blog. Indholdet er derfor udtryk for Charlotte Torpegaards personlige erfaringer og oplevelser og skal således ikke tages som udtryk for de omtalte virksomheders holdninger eller anbefalinger.
Produktbeskrivelserne på denne hjemmeside er udelukkende til generel information. Ilovebeauty v/Charlotte Torpegaard kan ikke garantere for beskrivelsernes nøjagtighed eller påtage sig noget erstatningsansvar ved anvendelse af produkterne eller metoderne, som beskrives. Ilovebeauty kan ikke påtage sig ansvaret for lovligheden af indhold på og administration af de internetsider, der linkes til fra Ilovebeauty’s hjemmeside.
Ilovebeauty og hjemmesidens samarbejdspartnere forbeholder sig alle rettigheder til varemærker, ophavsretligt beskyttet materiale og andet retsbeskyttet indhold på hjemmesiden. Materiale må alene downloades til personlig og ikke-erhvervsmæssig brug, og det downloadede materiale må ikke uden forudgående samtykke kopieres, bearbejdes eller på anden måde gøres til genstand for handlinger, der er forbeholdt indehaveren af de immaterielle rettigheder. Ilovebeauty forbeholder sig retten til at retsforfølge brugere, der krænker Ilovebeauty’s immaterielle rettigheder eller på anden måde misbruger hjemmesiden.
Ilovebeauty kan ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brugen af indholdet af hjemmesiden. Denne ansvarsfraskrivelse omfatter direkte såvel som indirekte tab, herunder tab som følge af driftsforstyrrelser og lignende.