Beauty and the … Beauty

18. marts 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 7 kommentarer.

Når Disney lancerer nye storfilm, er der blandt skønhedsfirmaerne altid rift om at få licensen til at lave en skønhedskollektion, der matcher. Således har MAC, OPI og diverse andre firmaer lavet Disney-kollektioner og selvfølgelig kommer der også én til Beauty & The Beast. Det kan godt være, at Emma Watson privat sværger til økologiske læbestifter fra Absolution og lakker fra Kure Bazaar (tjek indlægget med Emma Watsons skønhedsfavoritter her) men det er altså L’Oréal Paris, der står bag den instagram-venlige Beauty & The Beast-kollektion af læbestift-lak-duoer, der både i farvetoner og emballage matcher filmens karakterer. Du finder den klassiske røde til Belle, pink til Mrs. Potts, en lys til Lumière (jep, det er lysestagen), en orangerød til Cogsworth, blommefarvet til Plumette og ja, rosa til den berømte fortryllede rose.

loreal-beauty-and-the-best-collectionjpg

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet marts 18, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.