Nu kan jeg faktisk ikke nænne at tage strømper på

13. marts 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Jeg kan virkelig godt forstå, at førende stresslæger i udlandet bruger pedicure som en del af behandlingen af deres patienter (læs med her, hvis du enten ikke tror på det eller gerne vil vide mere). Få ting kan få én mere ned i gear end grundig selvforkælelse og en velplaceret fodmassage – og de dér fødder fortjener vitterlig en omgang efter at have været lukket inde i varme støvler hele vinteren. Så i dag lagde jeg mig i stolen i spa’en på Kurhotel Skodsborg, iførte mig hovedtelefoner, blid klavermusik og en lille silkepude på øjnene, og lod mine fødder forkæle i halvanden time med boble-fodbad, tyrkisk scrub, mineralske maskeindpakninger og masser af massage (man kan nemlig bestille ekstra fodmassage, hvis man er til den slags). Te og ingefærshots indenfor rækkevidde. Nu har jeg verdens mest veltilpasse fødder. Faktisk kan jeg ikke nænne at tage hverken strømper eller sko på. Det kan virkelig anbefales at forære dig selv – og dine fødder – en fodbehandling. Det er dine fødder, der skal bære dig gennem livet, og lige om lidt skal de endda gøre det i lidt lettere og garanteret også mere åbne sko.

Bor du ikke lige i nærheden af Kurhotel Skodsborg, så kan jeg varmt anbefale denne. Men massagen må du så selv klare.

fødder

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet marts 13, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.