Posts Tagged ‘konkurrence’

Få duften før alle andre

12. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Vil du gerne have din parfume helt for dig selv? Så er chancen der nu, og den er ret enestående. For Belle d’Opium, som du kan læse om nedenfor, kommer først på hylderne den 23. februar, men jeg har helt eksklusivt fået lov at udlodde hele 5 styk af den smukke parfume, mere en måned før den rammer landet. Hver duft har en værdi af 435 kr. og alt, du skal gøre, for at være med i konkurrencen, er, at dele med os nedenfor i kommentarerne, hvad der får dig til at købe en parfume (emballagen, duften, historien, genkendelsen, gode minder eller noget helt sjette), senest på søndag den 16. januar. Så finder vi de fem heldige og absolut eksklusive vindere blandt alle jeres altid gode kommentarer. 

 

Foto: Belle d’Opium

Som man næsten ikke nænner at bruge

20. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker at læse alle jeres kommentarer under konkurrencerne (det er derfor, jeg laver så mange af slagsen her på bloggen), og sidste adventssøndag var absolut ingen undtagelse. For de var fyldt med magi og minder, bivoks og bedstefædre, pilleæsker, lyserøde læbestifter, gyldne pudderdåser og Dior-sølvspejle med stjerneapplikatorer. Der var læbepomader i små papæsker, søstre der rejste jorden rundt med Simon Spies, træ-æsker fra Wien med parfume i violinflakoner, pudderkvaster og ikke mindst Mary Quant, som ganske rigtig stadig kan fås derude. Det skal jeg nok vende tilbage til. I mellemtiden vil jeg varmt anbefale dig at læse kommentarerne her. Men først de tre heldige vindere af Baccarat-læbestifter, power-serummer og dejlige parfumer fra Helena Rubinstein. Vi har trukket lod og op af hatten kom Unni Jasmina, Susanne og Lise, der alle har fået direkte besked pr. mail. Husk også, at du stadig kan nå at vinde en eksklusiv adventspræmie. Det er blot at kaste sig ind i kampen lige her.  

Foto: Arkiv

4. adventsgave til tre heldige vindere

19. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Så er det fjerde og sidste søndag i advent, og inden jeg trækker de tre heldige vindere fra sidste søndag, vil jeg åbne lågen for årets sidste advents-skønhedskonkurrence. Og det er ikke en hvilken som helst adventskonkurrence, for bag lågen gemmer sig tre økologiske, velgørende luksuspræmier fra ingen ringere end Jo Wood, der har udvalgt sine helt egne favoritter til jer. Jo, som du har kunnet læse om nedenfor, er tidligere gift med Ronnie Wood fra The Rolling Stones og har levet lidt af et afsindigt rockstjerneliv, før hun for en årrække siden besluttede, at alt i hendes liv skulle være sundt og økologisk. Også skønhedsprodukterne, som hun selv står bag, og som har en stor fanskare blandt skønhedsredaktører og celebrities verden over. Jos egne julefavoritter tæller Langa Organic Exfoliating Scrub, Usiku Organic Bath Oil og Usiku Organic Eau de Toilette, der har en fast plads i hendes håndtaske hele julemåneden. Samlet præmieværdi er 1.255 kr. pr. stk. Alt, du skal gøre, for at være med i konkurrencen om de tre eksklusive præmier, er, at skrive et par ord om, hvordan du overlever juleræset på skønneste vis, i kommentarerne her nedenfor senest onsdag 22. december. Måske handler det om lange karbade, masser af frisk luft, ansigtsmassage eller noget helt fjerde. Så trækker vi lod blandt alle kommentarer, og er du lidt nervøs for, om der ligger en håndmixer eller grydelapper under juletræet i næste uge, så er dette i al fald en ekstra julegave, der med garanti falder i tre læseres skønhedssmag.  

Foto: Jo Wood Organics

3. adventsgave til tre heldige vindere

12. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Vi bliver i det funklende hjørne, og denne søndag handler om juveler, ædelstene og rubinrøde læbestifter. For Helena Rubinstein havde en særlig passion for kunst, som også kom til udfoldelse i hendes skønhedsprodukter, hvor hun hvervede berømte kunstnere som Dufy og Dali til at designe pudderdåser og glamourøse læbestifter. Den ånd har Rubinstein-huset bevaret, og denne jul tæller samarbejdet det berømte franske krystalhus Baccarat, der har inspireret til den helt særlige rubinrøde signaturfarve i årets julekollektion. Men der er meget mere i præmieposen. Tre heldige vindere kan løbe af med intet mindre end Wanted Rouge designerlæbestift (den kommer jeg tilbage til, for den er designet af en af tidens absolut hotte smykkekunstnere), Wanted Rouge parfume, Prodigy Powercell serum og ikke mindst en limited edition Wanted Stellars by Baccarat læbestift (som ellers ikke lige sådan er til at få fingre i). Samlet præmieværdi er 1.390 kr. pr. stk. Alt, du skal gøre, for at være med i konkurrencen om de tre fantastiske præmier, er, at skrive et par ord om det smukkeste makeupprodukt, du nogensinde har fået/købt/arvet, i kommentarerne her nedenfor senest onsdag 15. december. Måske er det en læbepomade i fin æske, en parfume i knitrende cellofan, en gylden pilledåse, en neglelak, da du var lille eller noget helt femte. Så trækker vi lod blandt alle kommentarer, og det kunne jo lige så godt gå hen og blive dig.   

Foto: Helena Rubinstein

Everything is more intense in red

3. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
”Jeg elsker rød, det er livets farve,” er Christian Dior citeret for at sige. En anden designer, Stefano Pilati, der har stor succes med sine kollektioner for YSL, har sagt, at du kan gå hjemmefra uden din taske, men aldrig uden din røde læbestift. Og at det modsatte af rød er ligegyldighed. Rød er i al fald på ingen måde ligegyldigt for alle jer, der bød ind med en kommentar i konkurrencen bag den første adventskalenderlåge. Det var fantastisk at læse om alle de ting, rød får jer til at tænke på. Knaldrød læbestift, mormødre, kærlighed, temperament, postkasser, julenisser, Louboutin-stiletter, roser, rødgrød, Aidssløjfer, Valentine, kys, flirt, røde kjoler, energi, power, hjerterum, blod, rødvin, hygge, passion, lidenskab, glaskugler, Grønland, varme, Kieslowski, lys, kvindelighed, Kina, rød løber, røde cykler, rosenkinder, kirsebærsovs, eventyr, London-busser, kardinaler i Rom, julehjerter, drama, Campari, knaldrøde læber, revolution, tango, røde laktræsko (åh, sådan nogle fik jeg også, da jeg var 4, og jeg var så glad for dem, at jeg insisterede på at sove med dem på), granatæbler, jordbær, tyrefægtning, opmærksomhed, sportsvogne, Cleopatra, glamour, selvstændighed. Læs det hele under indlægget her, hvis du trænger til et boost eller til at komme i julehumør. De tre heldige vindere, som vi trak op af hatten, blev Christina, Betina og Anne, som alle har fået direkte besked pr. mail. Fortvivl ikke, hvis det ikke blev dig – der er en ny adventskonkurrence på søndag. Jeg kan afsløre, at den er superchik, har franske aner og glitrer helt fantastisk … Og husk så, man kan gemme sig bag sort, men ikke bag rød. Så kast dig ud i det. Rigtig god julefrokostweekend.
 
Foto: YSL
 

1. adventsgave til tre heldige vindere

28. november - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvis du har læst med her på skønhedsbloggen den seneste måneds tid, vil du vide, at et af verdens største skønhedsikoner kunne fejre 100 års jubilæum i år. Det er selvfølgelig Elizabeth Arden, kvinden med den ikoniske røde dør, der verden over er kendt som nærmest et universelt symbol på skønhed. Den røde dør kunne første gang ses på 5th Avenue i New York, hvor den gemte på et skønhedsslaraffenland af velgørende behandlinger, Elizabeth Ardens egne plejeprodukter og kjoler fra designeren Oscar de la Renta. Det var også her, man kunne få verdens første spa-sæt til hjemmebrug inklusive en grammofonplade med titlen The Sound of Beauty with Elizabeth Arden eller være heldig at støde på berømte modeller som Jean Shrimpton, Lauren Hutton, Veruschka og Candace Bergen. Den første adventspræmie består af 3 såkaldt limited edition jubilæumssæt fra Elizabeth Arden, hver af dem med et særligt jubilæumsduftlys med duft af Red Door, en 100th Anniversary Lipstick i farven Red Door Red og et fint Eight Hour-jubilæumssæt. Værdi pr. præmie er 1.120 kr. Alt, du skal gøre, for at være med i konkurrencen om de tre præmier, er, at skrive i kommentarerne her nedenfor, hvad farven rød får dig til at tænke på (jul, elegance, læbestift, en oplevelse eller noget helt femte) senest onsdag 1. december. Så trækker vi lod blandt alle kommentarer. 

Læs også 100 år på bagen

Læs også Second to none

 

 

Foto: Elizabeth Arden

1. søndag i advent

28. november - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Jeg ved ikke, om du har en særlig adventstradition. Jeg har to. Den ene – og fuldstændigt ufravigelige – er Aidsfondets julekoncert i Trinitatiskirken i København (det er klokken 16, hvis du skulle få lyst), der er den mest fantastiske oplevelse med smukke fortællinger, fine julesalmer og opera, så loftet løfter sig, og det risler ned ad ryggen. Adgangsprisen går selvfølgelig direkte til Aidsfondet. Den anden adventstradition er adventskalenderen her på skønhedsbloggen. For adventsgaver er en virkelig hyggelig måde at sætte pris på hinanden i julen, og jeg sætter rigtig meget pris på, at så fantastisk mange har lyst til at følge med her på Ilovebeauty.dk. Adventskalenderen er derfor særlig fin i år med funklende præmier (tænk gyldne glosser, røde jubilæumsprodukter, luksus-serum, Baccarat-læbestifter, designerparfumer og meget mere). Hver adventskonkurrence løber kun i få dage, så det er med at være hurtig på tasterne. Den første kommer på lige om et øjeblik.
 
 
Foto: Aidsfondet 
 

Til fest med Elizabeth Arden

8. november - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Eight Hour Cream, Blue Grass, Catherine Zeta-Jones, Red Door, Fifth Avenue, Visible Difference, Green Tea … Det var blot nogle af de ting, der faldt jer ind, når talen kommer på en af skønhedsbranchens helt store frontløbere. Tak for de mange fine kommentarer og minder (læs dem allesammen under indlægget her). Vi har trukket lod blandt alle kommentarer og kan glæde Helle med, at hun og en ledsager kan sætte i kryds i kalenderen på onsdag den 10. november klokken 20.30-24.00 til fest i Moltkes Palæ i København (Helle har fået direkte besked). Hvor ofte får man mulighed for at være med til at fejre 100 års fantastisk skønhedshistorie? 

Foto: Elizabeth Arden

Vil du med til Elizabeth Ardens 100 års fødselsdag?

5. november - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

På onsdag den 10. november fejres en af skønhedsverdenens helt store ikoner med et brag af en event i Moltkes Palæ i København. Du kan være sikker på at finde mig på pletten (hvor jeg selvfølgelig lægger meget mere ind om Miss Arden og hendes fantastiske bedrifter), og jeg har derudover fået mulighed for at udlodde to af de ellers meget eksklusive billetter her på skønhedsbloggen. Vil du være med til at fejre Elizabeth Arden i selskab med 300 gæster, inklusive kendisser, musikunderholdning, drinks og goodiebags, så skriv det første, der falder dig ind, når vi siger Elizabeth Arden, i en kommentar under indlægget her, senest på mandag den 8. november klokken 12.00. Vi trækker én vinder, der modtager to billetter til festen, som løber fra klokken 20.30-24.00. 

Illustration: Elizabeth Arden 

Ready to Xperience?

4. november - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Så har vi trukket de fem heldige vindere i konkurrencen om Max Factors helt nye Xperience makeupserie, som du kan læse mere om her. Det blev Malene, Kathrine, Caroline, June og Nina, der alle har fået direkte besked pr. mail. Har du lyst til at stifte nærmere bekendtskab med makeuppen, som modellerne stod på ryggen af hinanden for at få fingre i under de seneste modeuger, så har jeg lovet at sige, at min skønhedspartner in crime, Max Factors makeupartist Mina Ingerslev, står i Magasin Kgs. Nytorv i dag fra klokken 12-19, hvor du er velkommen til at kigge forbi til et lille touch-up. Det er også Mina, jeg afholder de populære Beauty Brunches med, de to kommende søndage hos Magasin Kgs. Nytorv og Magasin Lyngby. Vi glæder os til at servere udsøgt brunch, masser af skønhedstips og goodiebags for jer alle sammen. Har du ikke nået at tilmelde dig, så fortvivl ikke. Alle er velkomne, og billetter kan købes helt frem til søndag i kosmetikafdelingen og i Kundeservice hos både Magasin Kgs. Nytorv og Lyngby. Du kan også stadig købe via Billetnet (der dog tager et forsendelsesgebyr). Læs mere lige her

Foto: Mina i aktion under seneste modeuge

Vind! – vi er i gavehumør

29. oktober - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I anledning af festsæsonens snarlige komme og ikke mindst i anledning af de forrygende Beauty Brunches, som jeg afholder to søndage i november i samarbejde med Magasin og Max Factor, har jeg tiltusket mig hele 5 sæt af Max Factors helt nye (og i øvrigt CO2-neutrale) Xperience-makeupserie med foundation, mascara og en helt særlig glossbalm, som modellerne stod på ryggen af hinanden for at få fingre i under de seneste modeuger. Læs mere her. Alt, du skal gøre for at være med i konkurrencen om de 5 Xperience-sæt til en værdi af 367 kr. pr. sæt, er at skrive en kommentar under dette indlæg med dit mest festlige skønhedstip, senest onsdag den 3. november 2010. PS: Har du svært ved at få makeuppen til at sidde og læbestiften til at holde, så guider Max Factors makeupartist Mina Ingerslev og jeg dig sikkert igennem til vores Beauty Brunches, hvor Mina også vil vise, hvordan du kan lægge en smuk makeup på fem minutter med Xperience. Læs hvordan du kommer med lige her.  

Foto: Max Factor

Hvis du er hurtig på tasterne

27. oktober - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

… kan du blive en af de heldige vindere af 10 x 2 fribilletter til den fantastiske film Somewhere, skrevet og instrueret af ingen ringere end Sofia Coppola, der også stod bag kultfilm som Lost in Translation med Scarlett Johansson og Marie Antoinette med Kirsten Dunst. Somewhere vandt dette års Gyldne Løve for Bedste Film ved Venedig Filmfestival for nylig, og i hovedrollerne finder du ingen ringere end Stephen Dorff og skønne Elle Fanning, der allerede har taget publikum med storm. Og så foregår filmen på det legendariske Chateau Marmont Hotel i Hollywood, hvor Hollywood-stjernerne flokkes. Somewhere får premiere i morgen torsdag i Odense, Århus og København, og du kan se traileren her. Jeg har fået fingre i 10 x 2 billetter (der gælder en måned), som vi trækker lod om blandt alle, der tilmelder sig mit (ganske gratis) nyhedsbrev inden fredag den 29. oktober 2010 klokken 12.00. Du finder let tilmelding i bloggens højre spalte. Er du allerede tilmeldt nyhedsbrevet, så siger du det selvfølgelig blot videre til din veninde og beder hende om at tage dig med som ledsager.  

Foto: Somewhere

Den heldige vinder af Balm Balm

14. oktober - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg har skrevet det før, men det kan altså ikke siges nok: Gør dig selv den tjeneste at læse de fantastiske bedstemor-skønhedstips under konkurrence-indlægget her. De inkluderer alt lige fra kamillete, koldt vand og honning til coldcreme, Elnett, kaffegrums, Atamon og Carmen Curlers. Selv har jeg været beriget med to bedstemødre med hver deres skønhedsritualer, som de, der har læst min skønhedsbog, vil vide. Min mormor med sine gyldne krukker i sirlige rækker. Visible Difference, Blue Grass, Elnett og gammelrosa læbestift i guldetui hørte til hendes faste rutiner og jeg elskede hendes skuffer med lange silkehandsker og små perletasker. Og min farmor, der havde flamingohoveder med parykker stående bagerst i køkkenskabet, og en lille kommode i gangen proppet med nysetørre puddere, gamle læbestifter i alskens farver og sort eyeliner, som hun aldrig gik ud uden. Vi har trukket lod blandt de fine kommentarer og op af hatten kom Michelle Mikkelsen, der har fået besked direkte. Rigtig god fornøjelse med musselinsklæde, hibiscus-maske og rosenserum. 

Foto: Elizabeth Arden

Sidste chance (næsten)

9. oktober - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Husk at, det i morgen – søndag – er sidste chance for at være med i konkurrencen om det fine økologiske Balm Balm-hudplejesæt med kokos-renseolie, hibiscus-ansigtsmaske og rosenserum. Alt, du skal gøre for at deltage, er at skrive dit sjoveste/bedste/hyggeligste/mest effektive eller fuldstændig uundværlige bedstemor-skønhedstip under indlægget her – og glem ikke at læse de mange fine bud, der allerede er kommet ind. Jeg lover, at du bliver i godt humør.  

Foto: Arkiv

Fine fine bedstemor-tips

4. oktober - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Hvor er det en udsøgt fornøjelse at læse jeres bedstemor-tips i konkurrencen nedenfor. Honning, coldcreme, Elnett, vaseline, kaffegrums, curlere, Atamon, kamille, mentol, koldt vand og masser af kærlighed. Jeg fik også et stort smil på læben af Louises historie om sin farmor, der sammen med veninderne lakerede stenene i sine fingerringe med neglelak, så læber, smykker og negle matchede. Hvis du ikke allerede har skrevet en kommentar, så kan det stadig nås. Konkurrencen løber frem til søndag. Og et lille bedstemortip mere her på falderebet: Eddike. For inden der var hårprodukter til snart sagt ethvert behov, var det eddike – og øl – som kvinderne tyede til, når de skulle have glansfuldt hår. Du kan stadig give dit hår en gammeldags eddikekur (det virker), eller du kan vælge den mere raffinerede og velduftende version med hindbæreddike – Vinaigre de Rincage - fra franske Yves Rocher. Den fås på nettet.
 
Foto: Yves Rocher

Vind!

2. oktober - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

De 50 økologiske Balm Balm-læbebalms fik hurtigt ben at gå på i dag til interviewet på Feminas Livsstilsmesse (foruden til læberne kan den bruges til neglebånd, hårspidser, rifter og øjenmakeupfjerner). Tak til alle jer, der mødte op. Men alle I andre skal ikke snydes, så her kommer fluks den lovede konkurrence om en komplet Balm Balm-ansigtsplejeserie. Tænk den lidt som din bedstemors hudplejerutiner med tynde musselinsstykker til at fjerne den milde kokosrenseolie, og en hibiscus-ansigtsmaske, som du selv rører op. Serien består af fire produkter til en samlet værdi af 730 kr., og fordi de ikke indeholder vand, er produkterne 100% økologiske. Lyder det som noget for dig? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet her nedenfor med dit sjoveste/hyggeligste/mest effektive/uundværlige bedstemor-skønhedstip senest fredag den 8. oktober. 

Foto: Balm Balm 

Er du en af de heldige?

2. september - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvis du har deltaget i konkurrencen her på skønhedsbloggen om modeugens mest eftertragtede mascara, så kig fluks i din inbox. Vi har nemlig sendt mails ud til de ikke mindre end 30 heldige vindere af L’Oréal Paris Volume Million Lashes, der blev trukket op af beautyboksen her til formiddag. Én mail bliver dog ved med at komme retur. Men det skal ikke holde os tilbage, så hedder du Stine og har skrevet nedenstående om din drømmemascara, så send fluks en mail til hello@ilovebeauty.dk, så du kan få din præmie: ’Mine drømmeøjne – det jeg sukker dybest efter – er: 1) Laaaange øjenvipper først og fremmest. 2) En mascara, der ikke smatter ud på huden i løbet af dagen. Der bliver lynhurtigt dømt trætte pandaøjne med mange mascaraer, der smitter af på huden. Uh, en holdbar mascara, måske endda vandfast, ønsker jeg mig. Vi drømmer alle om de perfekte øjne – den perfekte tryllemascara’. Det er i øvrigt absolut ikke kun Stine, der drømmer om den perfekte tryllemascara. Hør, hvad 139 af jer drømmer om i en mascara næste gang, du klikker ind.  

Foto: Backstage Paris

Er du en af de heldige?

2. september - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvis du har deltaget i konkurrencen her på skønhedsbloggen om modeugens mest eftertragtede mascara, så kig fluks i din inbox. Vi har nemlig sendt mails ud til de ikke mindre end 30 heldige vindere af L’Oréal Paris Volume Million Lashes, der blev trukket op af beautyboksen her til formiddag. Én mail bliver dog ved med at komme retur. Men det skal ikke holde os tilbage, så hedder du Stine og har skrevet nedenstående om din drømmemascara, så send fluks en mail til hello@ilovebeauty.dk, så du kan få din præmie: ’Mine drømmeøjne – det jeg sukker dybest efter – er: 1) Laaaange øjenvipper først og fremmest. 2) En mascara, der ikke smatter ud på huden i løbet af dagen. Der bliver lynhurtigt dømt trætte pandaøjne med mange mascaraer, der smitter af på huden. Uh, en holdbar mascara, måske endda vandfast, ønsker jeg mig. Vi drømmer alle om de perfekte øjne – den perfekte tryllemascara’. Det er i øvrigt absolut ikke kun Stine, der drømmer om den perfekte tryllemascara. Hør, hvad 139 af jer drømmer om i en mascara næste gang, du klikker ind.  

Foto: Backstage Paris

Flere ting fra gemmerne

30. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg skal nok komme tilbage til den med geishaens skønhedsrutiner (glem alt om overspringsrens og tilfældig håropsætning) og til alle de andre sjove, skæve, interessante og – indrømmet – til tider absolut undværlige tips, trends og produkter, jeg har ladet mig gribe af. Så denne uge bliver en slags skønheds-collage, der endnu en gang bekræfter mig i, at skønhed er sjovt og ikke altid skal tages så alvorligt. Se selv de fotos her nedenfor, som jeg hev ud af et gammelt nummer af det franske modemagasin Citizen K. Derudover bliver det også rigtig sjovt for de 30 vindere af en Volume Million Lashes mascara, som vi udtrækker blandt de hele 138, der har deltaget i konkurrencen med deres ønsker til en drømmemascara. Hold øje med din inbox de næste par dage, hvis du er en af dem. 

Foto: Citizen K 

Vind modeugens mest eftertragtede mascara

23. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg havde egentlig annonceret en konkurrence, hvor én heldig vinder kunne vinde et skønhedslook fra modeugen. Men så fik jeg fingrene i modeugens mest eftertragtede mascara (den prydede vipperne på utallige modeller på podierne) og, hvad en af Danmarks førende makeupartister Anne Staunsager kalder ”en af de bedste mascaraer, jeg har prøvet”. Der er tale om L’Oréal Paris’ Volume Million Lashes mascara, som jeg har charmet mig til ikke mindre end 30 styk af til udlodning her på skønhedsbloggen. Hver mascara har en værdi af 139,95 kr. Alt, du skal gøre, for at være med i konkurrencen, er at fortælle her nedenfor i kommentarerne senest på søndag den 29. august 2010, hvad der kendetegner din drømmemascara. Fylde, længde, buer, tæthed, pleje, børste eller noget helt andet. Skriv løs i kommentarerne her nedenfor. Så trækker vi lod blandt alle indlæg. Personligt er jeg spændt på at høre, hvad I drømmer om, når det kommer til jeres vipper. 

Foto: L’Oréal Paris