Mit eget duftminde

12. september 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 3 kommentarer.

Eller et af dem i al fald handler om 4711. Når jeg legede fin dame som lille, var det med blå øjenskygge, akkurat som min mor havde det dengang, og med en dunst af 4711 Kölnerwasser, hengemt i vores gamle medicinskab af træ. Faktisk er 4711 da også en slags medicin, skabt af en apoteker i Køln, til at gurgle mund og modvirke blister, men blev populær som et frisk modstykke til datidens tunge parfumer (navnet 4711 kommer af apotekerens husnummer). Ja, du rynker måske på næsen, men den bliver hot igen lige om lidt, bare vent. Min farmors søster, der boede i lejligheden lige over min farmor, var en meget fin dame, som min søster og jeg efterlignede. Hun talte med dyb, hæs stemme (mest fordi hun havde en slem astma), og havde altid et tykt lag af rouge, mascara og rosa pudder. Virkelig tykt. Hun spiste TicTac-pastiller og duftede skarpt af parfume, og for mig blev alle disse ting symboler på at være en fin dame. Det var dengang. Find mange flere fine duftminder under indlægget her

Foto: 4711

Tags:, , ,

Denne artikel blev tilføjet september 12, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.