Det er ikke første gang, jeg introducerer jer til denne (og heller ikke sidste)

14. maj 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Topmodellen Cara Delevingne bruger den som øjenbrynsfixer. Gisele Bundchen bruger den til at give huden lidt ekstra ’shine’. Den ligger i Cameron Diaz’ strandtaske, i Vogue-redaktørernes vinter-apotek og i makeupguru Val Garlands kuffert. January Jones bruger den mod tør hud, Rihanna som sidste finish på makeuppen og den har reddet Dree Hemingways sprukne hænder efter et uheld med kogende vand. Kate Hudson bruger den også – til alt og har den altid med sig i tasken. Vi taler naturligvis Egyptian Magic – den lille krukke med blå og rød etiket – der er hypet for at kurere alt for sarte babynumser og tørre albuer til kinder, der har fået for meget sol og modelhud, der trænger til lidt highlight. De af jer, der har fået fingre i min seneste ILOVEBEAUTYboks, har fået en lille krukke med – den er nemlig fast inventar backstage under modeugerne – men vil du gerne have fat i den store krukke, så har jeg taget et lille antal ind på hylderne i min lille skønhedspavillon i Kongens Have, og naturligvis også i min onlineshop. Find den lige her.

Psst … der er stadig pladser til Gua Sha-event i Århus på søndag. For hey, den cellulite fjerner jo ikke sig selv, vel. Læs mere her<<

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 14, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Snyd dig til ekstra fylde

20. januar 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

”Der går nærmest ikke en arbejdsdag uden at jeg bruger Tape In-extensions fra det danske firma Haircontrast. Det er en genial opfindelse og fantastisk til fint, skandinavisk hår. Jeg bruger oftere extensions for fylde end for længde og hader, når man kan se synlige spor. For mig er påsat hår kun en succes, hvis man ikke kan se, at det er sat på. Disse sættes på med tape i stedet for lim, hvad der er mindre skadeligt, og du slipper for kedelige rester af produkt i håret. De giver også mulighed for langt større bevægelse i håret, og celebrities og modeller elsker dette produkt, da det er er hurtigt i og hurtigt af igen. Jeg brugte Tape In-extensions til Kate Hudson, da vi lavede forsiden til engelsk Elles 25 års jubilæum. De fås også til hjemmebrug, så du selv kan gøre det.”

 

Hair by Cim Mahony

Foto: Elle UK

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 20, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Cims verden

17. januar 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

”Jeg er så privilegeret, at mit job bringer mig til fantastiske steder rundt omkring i verden, fra eksotiske strande på Bahamas over sneklædte bjerge i Himalaya til bonede gulve i verdens metropoler. Jeg elsker at rejse, og i modsætning til forretningsmænd, som tager fra mødelokale til mødelokale, ja, så oplever jeg rent faktisk de lande, jeg besøger, fordi mit job handler om at være med til at fange stedets ånd i billeder. Herudover har jeg haft fornøjelsen af at arbejde med en lang række af verdens bedste fotografer, stylister og makeupartister. Jeg har fået lov at lave hår på Oscarnominerede skuespillere som Kiera Knightley, Kate Hudson, Vera Farmiga og Josh Brolin samt stort set alle supermodeller inklusive Lauren Hutton, Kate Moss og Gisele Bundchen. Men mit allerbedste job må nok den første fotoskydning, jeg var på, for 17 år siden, hvor jeg blev klar over, at jeg ville leve af at arbejde backstage på shows og i fotostudier.”

Collage: Lysbo + Wildschioedtz

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 17, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Cim Mahony gæsteblogger

16. januar 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Én kommentar.

Han står bag en stor del af det hår, du sukker efter, når du kigger i internationale magasiner som Vogue, I.D og V Magazine. Cim Mahony er nemlig en af tidens yderst eftertragtede hårstylister, uanset om det handler om at sætte Kate Hudsons hår til en forside, at kreere hår til Roberto Cavallis shows eller tage sig af personlige klienter som Lauren Hutton og Kiera Knightley. Han rejser verden rundt og oplever ting, som andre kun kan drømme om. Og så er han dansk (bor på Fyn sammen med sin familie, når han ikke er på farten), og klar til at dele sine bedste tips, tricks og hårhemmeligheder med alle jer. Cim har nemlig indvilliget i at gæsteblogge her på skønhedsbloggen i den kommende uge, så gå ikke glip af alle hans insidertips. Vi kan afsløre, at det både kommer til at handle om muddermasker, musthave-produkter, fuldstændig uundværlige hårremedier, feberredninger og meget mere. 

Foto: Cim Mahony

Tags: , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 16, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Glamour på en mandag

18. januar 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Der var også fokus på håret i går aftes til Golden Globe Awards, der – sammen med Oscar-uddelingen – er det rene slaraffenland, når det kommer til trends indenfor hår, makeup og kjoler (desværre var det også regnland i går, derfor paraplyerne, der hurtigt blev Hollywoods nye yndlingsaccessory). Mine favoritlooks fra den røde løber finder du nedenfor. De tæller Ginnifer Goodwin i en smuk blå Vionnet-kjole (blå bliver en stor farve i foråret, og det samme gør det fantastiske gamle modehus Vionnet, der netop er genopstået), Chloë Sevigny i pudderfarvet Valentinokjole (ekviper dig gerne i pudderfarvet, blonder og draperinger) , Kate Hudson i it-mærket Marchesa (jep, den smalle talje er stadig moderne) og January Jones i sort Lanvin-kjole og hårbånd (Lanvin er altid enkelt og smukt). 

billede-15

billede-24

Foto: WWD 

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 18, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.