Kate Bosworth, granatæbler og flapperarme

22. oktober 2014 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Efter sigende er hun hemmeligheden bag Kate Bosworth’s absolut rynkefri pande (eller hendes produkter er). Smukke Kate Bosworth nedenfor er nemlig fan af Rodial Glamoxy Snake Serum, der virker som Botox, bare uden nåle og ja, uden Botox – og flere af hendes produkter har skabt lange ventelister ved lanceringerne. De blev ikke mindre af, at selveste Michelle Obama erklærede sig fan af Rodial Arm Sculpt, der er en antidote til de dér hænge-overarme (kalkunpludder, flapperarme, bingo wings, you name it) og så var lykken gjort. Men 44-årige Maria Hatzistefanis, der står bag Rodial, knokler også for det. Hendes produkter – og navnene ikke mindst – er innovative og stærke, og virkelig gennemtænkte. Tilgangen til skønhedsverdenen fik hun fra sin græske bedstemor, der lærte hende at bruge naturlige ingredienser til at pleje sin hud. Det har hun så gjort lige siden. Én naturlig ingrediens går igen i alle hendes produkter: Granatæble. Og så er vi tilbage ved de superfoods, som jeg skrev om i sidste indlæg. Står det til Maria Hatzistefanis skal din hudpleje nemlig være som en rigtig god nærende superfood-salat, ikke mindst om vinteren. Mere om det i næste indlæg.

Kate Bosworth Vogue-Mario-Testino

Kilde: Kate Bosworth i Vogue

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 22, 2014 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

En anden celebrity-hårtrend

14. august 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 3 kommentarer.

Tjek bare Kate Bosworth, Alexa Chung og Drew Barrymore, de gør det allesammen. Dip-dye’er håret, så spidserne får en anden tone end hårtop og -rødder. På dansk kaldes det farvegraduering, og tendensen inkluderer både den meget skarpe version med tydelige overgange, og den mere subtile version, hvor det går ud i ét. Der ligger en del how to-videoer på nettet, hvis det er noget, du vil kaste dig ud i, og ellers kan du forhøre dig hos din frisør, der burde kende til det. Tendensen er nemlig ved at gå fra celebritytrend du jour til mainstream. PS: Der er mange flere hårtips at hente i næste uge, hvor jeg har inviteret Mie, der er min egen frisør, til at gæsteblogge. Hun er også lidt af en ecoist, så er du til rene, grønne produkter, så læs endelig med. 

Læs også Farvestrejf

Foto: Diverse

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 14, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Skønhed på festival #3

29. juni 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

 
Solcreme, concealer og en allround-balm. Få de sidste tre uundværlige festival-skønhedstips her: 6) Concealer er et festivalmust til at dække tømmermænd og for lidt søvn. Husk den inderste krog af øjet, ved næseryggen. Jeg kan anbefale Bobbi Brown, der er den officielle concealer-ekspert. 7) Tager du kun én creme med på festival, så lad det være en solcreme. En høj faktor sparer dig for både rødme og rynker. Jeg skifter selv mellem Green Peoples øko-solcreme fra helsekostbutikken og Avènes solspray med SPF 50, der samtidig er vandfast. Man ved jo aldrig. 8) Og glem ikke en allround-creme. Eight Hour Creme ligger sikkert allerede i din toilettaske, og lad den endelig ligge. Den kan bruges til alt lige fra tørre læber og kinder eller for meget sol til kedelige neglebånd og myggestik. Foretrækker du en økologisk version, så kig hos Balm Balm. Rigtig god fornøjelse! Og til alle jer, der ikke skal sove i telt de næste par dage, er der i morgen mulighed for at vinde ikke mindre end 10 sæt af Helena Rubinsteins nye Fatal Blacks mascara OG bronze-eyeliner. Du har måske lagt mærke til det hvislende banner her på skønhedsbloggen. 
 
 
 
Foto: Kate Bosworth

Tags: , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 29, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Skønhed på festival #1

- Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

 
Jeg har lavet denne lille artikel til COVER, der har festivaltema i denne måned, hvor du i øvrigt også kan finde hele redaktionen på Roskilde, forhåbentligt udstyret med alle mine tips og tricks. For hvordan lader det sig gøre, at Kate Moss, Emma Watson, Kate Bosworth og Sienna Miller altid ser så fantastiske og afslappede ud på festivallerne, uanset hvor mange dage inde i festivitassen, kameraet fanger dem? Her får du de første to gyldne regler. 1) Farv dine vipper og bryn, inden du tager afsted. Det sparer både tid og plads i din toilettaske. Få det gjort professionelt eller prøv vippefarven fra Hanne Bang, der fås blandt andet hos Matas. 2) Medbring en hat. Shampoo, balsam og stylingprodukter fylder for meget og tager for lang tid, og en hat er hot og skygger mod både sol og regn. Foretrækker du at have håret fremme, så medbring en tørshampoo. Jeg kan anbefale Klorane fra apoteket.
 
 
Foto: Kate Moss 

Tags: , , , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 29, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.