Posts Tagged ‘Jessica Stam’

Fransk fristelse

14. februar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Det er ingen hemmelighed, at jeg – og i øvrigt det meste af modebranchen inklusive modeller og makeupartister – har en forkærlighed for franske apoteker. Du finder sjældent en makeupartist backstage uden følgende franske goodies i beautyboksen: Embryolisse ansigtscreme og makeupfjerner fra Bioderma (læs mere her og her), men i denne uge fik jeg også fingrene – eller rettere læberne – i Homéoplasmine, der er en slags fransk version af Eight Hour Cream og uovertruffen til tørre læber (og sprukken hud og for meget sol). Blot er den langt mindre fedtet og giver et naturligt, nærmest mat skær. Den smukke model Jessica Stam er efter sigende stor fan, og den er også fast inventar hos alle franske makeupartister. Kig efter den næste gang, du befinder dig i Frankrig.
 
billede-12 
Foto: Boiron
 

Beauty Secret #7

11. januar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Model Jessica Stam er berømt for sit dukkeansigt og en af verdens højst betalte modeller. Hun er den berømte modefotograf Steven Meisels muse, og Marc Jacobs har kreeret en taske inspireret af og opkaldt efter hende, The Marc Jacobs Stam. ”Jeg sværger til Biodermas H2O Makeup Remover og Chanels Noir Ceramic neglelak.” Derudover Laura Mercier Tinted Moisturiser, Maybelline New York Watershine Lip Gloss og oxygenbehandlinger med jævne mellemrum. 
 
jessica-stam-nina-ricci
 
Foto: Nina Ricci