How to be Parisian whereever you are

12. september 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 6 kommentarer.

Selv om jeg trækker lod om Clarins’ serum i morgen, så er vi absolut ikke færdige med de franske fristelser. Jeg elsker Paris, og intet kan som en snak om Rue Cambon eller franske chignoner få mig til at længes. De små boglader langs Seinen, hvor du kan finde glitrende Eiffeltårne i plastik side om side med gamle magasiner, smukke bøger og håndtegnede modeskitser lige til at indramme (vidste du i øvrigt at min lille pavillon i Kongens Have oprindeligt er inspireret af de små handelsboder ved Pont Neuf). De tidlige parisermorgener med café crème og en gylden croissant på en lille fortovscafé. De chikke pariserinder, de franske apoteker og et glas kold rosé på Helena Christensens yndlingscafé Chez Bartolo i Rue de Canette. Åh, jeg har Paris-abstinenser, og det kommer jer til gode. For det har resulteret i en ganske særlig ILOVEBEAUTYboks som jeg glæder mig vildt til at dele med jer. Det gør jeg i morgen aften, deler den, så hold dig klar, hvis du også trænger til at føle dig lidt mere Parisienne.

 

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 12, 2017 i kategorien ILOVEBEAUTYboksen. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Fra Hollywoodstjerne til fransk stilikon

7. februar 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Min modeuge bød på lidt af hvert denne gang. Foruden føromtalte Gerard Butler havde jeg også fornøjelsen af at møde et af tidens helt store (franske) stilikoner i fredags. Det er absolut ikke første gang, jeg anbefaler at holde øje med Caroline de Maigret. Hun er kvinden bag bogsuccessen How To Be Parisian Wherever You Are og er nærmest blevet symbolet på den franske – afslappede – skønhedselegance, som rigtig mange af os er optagede af lige nu. Som at ”den parisiske kvinde har accepteret idéen om, at hun ikke er perfekt. Og det lever vi fint med. Vi er ikke på konstant jagt efter perfektion” og “i dag giver kvinder sig selv tilladelse til at være forførende i en langt senere alder end tidligere. Kvinder har ret til at blive fejret præcis som de er”. Hun tager i øvrigt bad om aftenen og lader håret lufttørre (aldrig føntørring), så det får den dér naturlige struktur og volumen, mens man alligevel sover. For der er masser af andet i livet end at stå foran spejlet. Hun var inviteret til Danmark af den franske Ambassadør Francois Zimeray i anledning af den danske udgivelse af bogen, og jeg fik både en lille snak og en signatur. Hvis du ikke allerede har læst How To Be Parisian, så kan jeg varmt anbefale den. Men læs den engelske version. Den danske oversættelse har desværre mistet en del af dét, der gør den chik. Og brug så fem minutter af din søndag på filmen her – den er det hele værd!

Klik ind igen i morgen, hvor det handler om læber – hey, Valentine er jo lige om hjørnet …

Caroline de Maigret

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet februar 7, 2016 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

#7 Á la Francaise (eller der er masser af andet i livet end at stå foran spejlet)

14. juli 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

I dag er det Bastilledag i Frankrig (i øvrigt en vild oplevelse, hvis du skulle være på de kanter her i sommerferien) og jeg synes, at det er på sin plads med lidt fransk skønhedselegance. En af de franske kvinder, som alle vender blikket mod i øjeblikket, er Caroline de Maigret – kvinden bag bogsuccessen How to be Parisian wherever you are (absolut anbefalelsesværdig hængekøjelæsning i øvrigt). Jeg mødte hende i Paris til Lancômes 80-års fødselsdag, og hun har den dér afslappede tilgang til skønhed, som vi allesammen kunne lære lidt af. Som at ”den parisiske kvinde har accepteret idéen om, at hun ikke er perfekt. Og det lever vi fint med. Vi er ikke på konstant jagt efter perfektion” og “i dag giver kvinder sig selv tilladelse til at være forførende i en langt senere alder end tidligere. Kvinder har ret til at blive fejret præcis som de er”. Hun tager i øvrigt bad om aftenen og lader håret lufttørre (aldrig føntørring), så det får den dér naturlige struktur og volumen, mens man alligevel sover. Hey, der er masser af andet i livet end at stå foran spejlet. Caroline de Maigret har lavet en – virkelig fin! – makeupkollektion sammen med Lancôme, som kommer på hylderne sådan cirka, når du er retur fra sommerferie. Jeg kan kun anbefale at holde et vågent øje.

Caroline de Maigret

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 14, 2015 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.