Tandbørstetips og hestehale-ansigtsløft

1. marts 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 9 kommentarer.

Dét med den perfekte hårlinje, dét talte jeg også med Paul Percival og Adam Reed om i går, da de var i Danmark for at møde en udvalgt skare af skønhedsfolk til en såkaldt one-on-one-snak. Paul og Adam står bag hårmærket Percy & Reed, som du måske kender for de finurlige illustrationer, der får produkterne til at stå frem i en ellers ofte traditionel håremballage-verden. Selv står de også frem med CV’er, der tæller et hav af backstage-modeuger, editorials i prominente modemagasiner (de er go to-hairdressers for en række af de engelske skønhedsredaktører) og naturligvis smukke celebrities. Selvfølgelig talte vi Oscar-uddeling og det var i den forbindelse, at hårlinjen kom op. For d’herrer har brugt skyggetippet og Color Wow (se sidste indlæg) i adskillige år før det kom frem, at det var en trend. De anbefaler, at du bruger en fixer, når du har lagt skyggen (som fx MACs Studio Fix) og så undgår at hverken at befinde dig steder, hvor du kommer til at svede eller udsætte dig for regn. You get the picture. Et andet rød løber-tip er the face lift pony, den stramme hestehale, der kan løfte hele dit ansigt akkurat som et ansigtsløft. Vil du løfte kæbepartiet og halspartiet med, så start med at lave to stramme fletninger lige over ørene (vi taler stramme!) og dæk dem så med en stram hestehale udover. Og så er der det gode gamle tandbørstetrick med forsigtigt at lægge alle flyvske hår ned med en tandbørste påført lidt hårspray. I øvrigt anbefaler Paul og Adam at du aldrig bruger hårspray direkte på håret, men altid via en tandbørste eller med hænderne.

Psst … der er også fine hårprodukter i den nye ILOVEBEAUTYboks. Den kommer i morgen! Don’t miss.

Percy & Reed

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet marts 1, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Hårartisternes musthaves

1. februar 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Makeupartisterne har pigmenter, Embryolisse-cremer, primers og et utal af læbestifter med sig i kufferterne, men hvad har hårartisterne altid med sig? ”Spidskam, masser af hårspray og glattejern, der både kan krølle og glatte. Shampoo, da modellerne er gennem mange shows på en dag, og en stor pose slik, som holder energien oppe,” lyder det fra Wellas hårguru Marta. Derudover gik jeg i gemmerne og fandt masser af extensions, Twix-barer, Lambi vådservietter, elastikker, ståltråd (det kommer jeg til i næste indlæg) og en pose balloner. Hvad sidstnævnte skal bruges til, får du at vide, hvis du klikker ind løbende her i modeugen. 

 

Foto: Backstage Marc Jacobs

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet februar 1, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Nytårsnedtælling #8

29. december 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Sidder håret som det skal, så kan du slippe af sted med næsten hvad som helst, når det kommer til tøj og makeup. Og selv om det altid ser helt perfekt ud, når modeller og skuespillere flasher deres skinnende, bølgede hår på podier og røde løbere, så er det faktisk ret let at gøre efter. Brug et glattejern til at lave de smukke krøller med. Ja, du læste rigtigt. Start helt oppe ved hårrødderne og drej så stylingjernet en gang rundt om sig selv, inden du kører det ned til hårspidsen. Spray efter med en hårspray, mens hårlokken stadig er varm, og kør fingrene gennem håret, når det er kølet helt af. Eller snup den lette og helt naturlige version med den økologiske stylingcreme Flower Whip fra Less Is More, der både giver masser af struktur og glans til håret (den er med blandt mine skønhedsfavoritter i min popup-shop lige her). Og sving så gerne med håret. Flower Whip indeholder nemlig ylang ylang – kærlighedsduften – der virker umådeligt tiltrækkende. 

Foto: Olivia Palermo

Tags: , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 29, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Burns, baby, burns

15. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Forleden var jeg ude i DR-byen til optagelse af en række superfine modeprogrammer, der kommer på DR2 i starten af det nye år. En af de tendenser, vi talte om, er den androgyne, altså at kvinder og mænd nærmer sig hinanden i tøjstil. Smukke eksempler er 1930’er-ikonet Marlene Dietrich i sin upåklagelige smoking, og sanger/skuespiller/stilikon Jane Birkin (ja, det er hende med Birkin-bag’en), der engang har sagt, at den mest sexede påklædning, man kan iføre sig, er herretøj og et smil. Og så er der selvfølgelig Coco Chanel, der introducerede herretøj til kvinder tilbage i 1920’erne. Der er masser af androgyne trends at finde i modebilledet lige nu, fra oversize blazers, herrebukser og boyfriend-skjorter til de bakkenbarter (til kvinder!), der sås mange steder. Også på Sportmax’ efterårskampagne nedenfor. Redkens hårguru Guido Palau brugte hårspray til at holde dem på plads. 

Læs også Sexede øjne à la Marlene Dietrich

Foto: Sportmax kampagne

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 15, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Benedictes favoritter #4

9. marts 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Én kommentar.

Jeg er blevet klippet hos Gun-Britt i mange år, og jeg er imponeret over hendes evne til at se, hvad der klæder folk. Hun ser det, så snart kunden træder ind i hendes salon. Så når hun til tider har bedt mig om at springe ud i både meget kort hår, pandehår, og fra brun til blond til mørkt hår, så har jeg ikke tøvet, for hvis Gun-Britt mener, at det vil se godt ud på mig, så er jeg sikker på, det passer. Jeg er også vild med hendes produkter, og er der ét, som SKAL stå på min hylde, så er det hendes GB Styling Spray Soft – en hårspray, som får håret til at sidde uden at det bliver stift og ser kunstigt ud. Love it!

 

Foto: GB Products

Tags: , ,

Denne artikel blev tilføjet marts 9, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.