De sidste par måneder har jeg vasket hænder i disse

2. december 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 8 kommentarer.

Jeg elsker gode, gammeldags håndsæber. Faktisk mener jeg, at de er fuldstændig undervurderede, og jeg har ofte slået et slag for dem i blade og magasiner. Jeg er heldigvis ikke den eneste længere, for i lyset af tendenser som bæredygtighed, clean beauty og økologi spirer en ny bølge af håndlavede, økologiske, ja gammeldags, håndsæber, der vasker hænder og hud bløde uden dikkedarer og alt det andet, der traditionelt tilføjes i flydende sæber. Og de sidste par måneder har jeg vasket hænder i disse fine håndlavede øko-sæber. De ligger i en lille skål på min håndvask og udover at de dufter fantastisk (jeg ville ønske at jeg kunne sende duften ud til jer), så er de skabt af udelukkende de bedste koldpressede, økologiske olier fra kokos, mandel, solsikke og avocado, der sikrer, at alle vitaminer og næringsstoffer (vi taler vitamin A, B, E samt Omega 3, 6, 7 og 9) bevares. Det kan du mærke, når du vasker dig med dem. Du kan også mærke at de er helt uden SLS og fyldstoffer. Hænder og hud efterlades bløde, nærmest som havde du taget håndcreme på. Derfor har jeg fået lavet et lille parti her op til jul af mine to favoritter (det er den fineste julegave eller værtindegave, hvis du spørger mig). De ligger i en min ILOVEBEAUTYæske – en Grøn Matcha-sæbe og en Lavendelsæbe. Hvis du er på Kongens Have-kanter, så kom ind forbi skønhedspavillon og duft til dem. Hvis ikke, så tag mig roligt på ordet – det er det bedste, du kan vaske dine hænder i. Og det gælder i alle betydninger.

Find dem her<<

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 2, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Benedictes favoritter #3

9. marts 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Jeg har i lang tid købt Molton Browns håndsæbe og håndcreme til at stå ved min vask både i køkken og bad, selv før du kunne købe det i Danmark. Jeg plejede at tage det med hjem fra London, og følte altid, at det var en ren luksus at have stående. Men faktisk har jeg aldrig været helt tilfreds med håndcremen. Jeg synes, at den var lidt for vandet, så da jeg skulle have udskiftet sættet på badeværelset, ville jeg finde et nyt mærke. Jeg har tit gået forbi Crabtree & Evelyn i Silkegade i København, og denne gang tænkte jeg, at der var en god grund til at kigge indenfor. En rigtig lille hyggelig butik, hvor man straks får lyst til at købe det hele. Jeg fandt frem til Crabtree & Evelyns sæbe og håndcreme med citron, honning og ingefær. Den er cremet og går nemt ind i huden, og indeholder desuden også bakteriehæmmende og helende sheasmør og lavendelolie. Såååå lækker, men også dyr. Dog synes jeg, at det er det hele værd. 

 

Foto: Crabtree & Evelyn 

Tags: , ,

Denne artikel blev tilføjet marts 9, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.