Det er det helt perfekte vejr at byde ind med denne

6. september 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

[reklame] Måske drikker du dem allerede. Du er i al fald med stor sandsynlighed stødt på dem i dit Instagram-feed eller på blogs. Vi taler de allestedsnærværende Turmeric Lattes – gurkemeje latte – der er den gyldne ækvivalent til den velkendte Cafe Latte. Jeg skrev for nylig om ayurveda (læs med her) og hvordan det har fundet en (ny) vej ind i vores liv.  Gurkemeje er en stor del af denne tendens. Historisk har gurkemeje været brugt i ayurvedisk medicin som eliksir til at fremme vores vitalitet og skønhed. I dag priser vi gurkemeje for den stærke anti-inflammatoriske effekt og som en kraftig antioxidant, der viser resultater i en lang række studier, lige fra hud til muskler og cancer. I Clarins Double Serum handler det selvfølgelig om hud og her er gurkemejen særligt udvalgt for sin høje koncentration af den aktive ingrediens turmerone, der har vist sig at have en effektiv antiage-effekt, og det er i tehøj grad målet med dette serum. Men skønhed kommer jo som bekendt også indefra, så hvorfor ikke berige denne regnvejrsdag med en god, varmende og velgørende Turmeric Latte. Her er min favoritopskrift: Blend 1 tsk finthakket gurkemeje, 1 tsk fint finthakket ingefær, 1 tsk kokossukker (eller rørsukker hvis du ikke har), 2 tsk kokosolie og en knivspids havsalt til en ensartet masse. Varm 1 kop mandelmælk op til kogepunktet og hæld den over gurkemejemassen. Blend op et øjeblik (husk at holde på låget) til din latte er gylden og skummende. Drik med velbehag (og ja, du kan godt lave en ekstra portion af gurkemejemassen og have den stående i køleskabet en dag eller to, så du blot skal varme mælken).

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 6, 2017 i kategorien Konkurrencer. Du kan skrive en kommentar til artiklen.