Posts Tagged ‘Gun-Britt’

Så starter modeugen

31. januar - 2012  - Artikel af Charlotte Torpegaard

… i morgen, og du kan godt begynde at glæde dig til masser af tips, trends og backstagehemmeligheder her på skønhedsbloggen. De tæller alt lige fra et Powder Room, som alle kan besøge, og Chanels meget omtalte Nordic Women-udstilling, som kommer til København i anledning af modeugen, til Designer’s Remix’ 10 års jubilæum, Day Birger Mikkelsens tilbagevenden til de danske podier og Wellas hårguru Marta, som jeg puster i nakken i løbet af ugen, så I kan få alle de bedste og nyeste insider-hårtips. Det kan I også få, når Gun-Britt og jeg afholder endnu én af vores populære håraftener, hvor du får masser af brugbare hårtips, alt at vide om forårets tendenser og hvordan du let selv sætter dem. Du kan læse mere om det lige her. Dertil kan du lægge masser af tid til spørgsmål af enhver art, lækre snacks og uimodståelige goodiebags. Det foregår den 28. februar klokken 18 i Gun-Britts fine lokaler i København med plads til 50. De fleste af billetterne er allerede afsat til alle jer, der skrev jer op på særlisten i starten af januar, men er du hurtig på tasterne, kan du stadig sikre dig en af de få resterende pladser lige her, hvor du også kan læse meget mere om aftenen. 

Foto: Håraften

 

Vil du vide, hvor(dan) håret skal sidde?

10. januar - 2012  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Så kan jeg afsløre, at Gun-Britt og jeg (på stor opfordring, tak) afholder endnu én af vores populære håraftener, hvor du får masser af brugbare hårtips, alt at vide om forårets hårtendenser og hvordan du let selv sætter dem. Dertil kan du lægge masser af tid til spørgsmål af enhver art, lækre snacks og uimodståelige goodiebags. Der kommer meget mere info her på skønhedsbloggen snarest, men jeg kan afsløre, at det bliver den 28. februar klokken 18 i Gun-Britts fine lokaler i København K. Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af noget eller komme for sent til pladserne (vi plejer at have lange ventelister), så send mig en mail til hello@ilovebeauty.dk, mærket ‘Skønhedsaften’, så får du direkte besked, så snart vi sætter billetterne til salg. Det er naturligvis ganske uforpligtende. 

Foto: Backstage Givenchy

En maske af flydende is

15. december - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg elsker farmortips, og under masketipsene fra jer var der netop ét fra Sabinas farmor, som kan bruges til opstramning, inden du skal i byen: "Pisk 1-2 æggehvider helt stive og fordel massen i ansigtet. Lad sidde i 15-30 minutter og skyl derefter med lunkent vand. Æggehviderne stivner, opstrammer huden og gør den mere fast. Min farmor brugte den til at udviske fine linjer for en aften." Orker du ikke æggehvider og stramme masker, så tjek lige denne ud, hvis du trænger til en opstramning. For den er virkelig unik, og måske har du set danske kvinder som Gun-Britt og Ibi Støvring lægge ansigt til den på plakater rundt omkring i landet. Den prisbelønnede ismaske er lidt af et vidunder for din hud, og anbefales af dermatologer verden over. Ja faktisk strømmede de til, da masken blev introduceret på en af verdens mest prestigefulde skønhedsmesser. Den består af flydende is, som du hælder over en lille tablet og folder ud som maske, og på blot ti minutter opfrisker og udglatter den din hud. Ovenikøbet er den baseret på naturlige ingredienser og er helt uden parabener og kunstige tilsætningsstoffer, hvis det er noget, du bekymrer dig om. Men det bedste af det hele er, at Ice Mask kan bruges direkte oven på din makeup, hvis du har brug for en hurtig opfriskning (den køler også stresset hud). Det har jeg i al fald her i julemåneden, hvor det kan gå lidt stærkt nogle gange. Find den blandt mine favoritter i popup-beautyshoppen lige her (og ja, den er absolut ikke billig, men den er jo også tilladt at ønske sig til jul). 

Foto: Ice Mask

Odense, here we come

29. august - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Så er det i aften, at jeg starter min Tour de Magasin. Jeg lægger ud hos Magasin Odense, hvor jeg er på pletten til at besvare alle dine skønhedsspørgsmål fra klokken 18.30-21.30. Jeg kigger også gerne din makeuppung efter i sømmene, så du kan få smidt alt det ud, der enten er for gammelt eller ikke længere passer til dig. Læs meget mere om det her. Efterfølgende er du velkommen hos Max Factor, hvor makeupartist Mina Ingerslev – min partner in crime til en række af de efterhånden mange skønhedsevents, jeg har afholdt – står klar med penslerne til at give dig en behørig makeup-datering og masser af tips til, hvad du i stedet bør fylde i makeuppungen. Du vil også kunne møde en anden af mine partners in crime, nemlig Gun-Britt, som jeg har holdt en række populære håraftener med. Nå ja, så er der drinks, chokolade, neglebar, brynbar, håndmassage og goodiebags. Ses vi?

Illustration: Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke

Back to the roots

13. august - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Også en stor modeugetak til Benedicte Balling, der i øvrigt – ligesom en række internationale celebrities og modeller i øjeblikket – er gået back to her roots og er blevet lyshåret.Det kræver sit hår, og Benedicte, der altid lægger sine lokker i Gun-Britts hænder, fik et par tips med på vejen til, hvordan man bedst plejer et affarvet hår: ”Du skal give dit hår rigtig meget pleje i starten. Den elasticitet, du har i håret bliver overstrakt i behandlingen, så akkurat som du bruger en masse fugt, hvis du er blevet forbrændt i ansigtet, så helbreder du også håret med en masse fugt. Jeg anbefaler altid GB Hair Repair Mousse, som du kan sove med. Har du meget tørt hår, kan du også komme den i og tørre den med håret. Når dit hår har fået fugt nok, siger det selv fra og begynder at klaske. Der er også andre ting, du skal tænke over. Måske skal læbestiften ændres til en anden tone eller dine bryn skal gøres en lille smule mørkere. Der er meget forskel fra mørk til blond, hvor du bliver lidt mere fersk eller farveløs i ansigtet. Det kan også godt være noget af dit tøj pludselig ikke går lige så godt til det blonde som det gjorde til det mørke. Så det er ikke kun en hår-makeover.”

Foto: Allure 

Tips til bløde krøller

30. april - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Som lovet får du her Gun-Britts tips til selv at skabe bløde bølger i håret. Vil du i øvrigt vide, hvem der stod bag Kates hår til brylluppet – og øvrige officielle lejligheder – så er det blot at læse indlægget nedenfor. Salonen i London er måske et besøg værd, hvis du skulle komme på de kanter – og i øvrigt kan få en tid. Jeg skulle hilse at sige, at den er blevet yderst populær efter det kom frem, at den står bag Kates smukke hår. "For at efterligne Catherines bryllupshår, vil jeg rulle håret op på nogle store, selvsiddende curlers, og herefter spraye lidt saltvand i håret. Det er hurtigtørrende og får krøllerne til at holde bedre. Catherine havde sideskilning, og håret er derefter redt bagud og sat fast med hårnåle. Jeg vil nok toupere håret bagtil i bunden for at give det lidt højde. På den måde sidder nålene også bedre fast. Til sidst skal frisuren fikseres med lidt hårspray. Et andet fif til at få fylde bagtil er at bruge en lille valk, som du sætter fast i bunden af håret. Red håret ud over valken. Det skaber fylde og sikrer samtidig, at frisuren holder bedre. Der er en smule Brigitte Bardot over frisuren, men selvfølgelig stærkt moderniseret. Dengang ville man have brugt en valk, og det tror jeg måske også, at Catherine har brugt, for sløret er tungt og touperingen skal jo holde hele aftenen." Er du i tvivl om, hvad en valk er, så klik blot lige her

Foto: Rochas

Når Szhirley pudrer håret

17. marts - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

"Mit hår er meget fint, og der skal en ordentlig omgang toupering til, for at få det til at fylde i toppen. Det slider virkelig på håret og efterlader små strittere, som popper op, når håret sættes i hestehale. Den helt store toupering kan undgås med hårpudder. Jeg har fundet ud af, at hårpudder løfter og giver struktur. Lige et par pift i bunden og så en let håndtoup, så kører det. Den hårpudder, jeg sværger til, er fra Gun-Britt."

Foto: GB Products 

Benedictes favoritter #4

9. marts - 2011  - Artikel af Benedicte Balling

Jeg er blevet klippet hos Gun-Britt i mange år, og jeg er imponeret over hendes evne til at se, hvad der klæder folk. Hun ser det, så snart kunden træder ind i hendes salon. Så når hun til tider har bedt mig om at springe ud i både meget kort hår, pandehår, og fra brun til blond til mørkt hår, så har jeg ikke tøvet, for hvis Gun-Britt mener, at det vil se godt ud på mig, så er jeg sikker på, det passer. Jeg er også vild med hendes produkter, og er der ét, som SKAL stå på min hylde, så er det hendes GB Styling Spray Soft – en hårspray, som får håret til at sidde uden at det bliver stift og ser kunstigt ud. Love it!

 

Foto: GB Products

Gun-Britt: Tøj og hår hænger sammen

12. februar - 2011  - Artikel af Benedicte Balling

Vores sidste frontrower er hårstylist, Gun-Britt Zeller. Hun har altid ekstra travlt under modeugen, både fordi hun selv tager rundt og henter inspiration fra forskellige modeshows, men også fordi der er ekstra kunder i butikken, som alle skal se godt ud under modeugen. Da Gun-Britt altid er på farten, har hun tasken fuld af ting, som kan redde hendes dag. Find ud af hvad, og få også at vide, hvordan håret skal se ud lige nu, så det matcher tøjet. 

Produktion: Benedicte Balling

#4 Hår à la 1950′erne

30. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Tænk opsætninger à la Catherine Deneuve og Audrey Hepburn – og giv det så et moderne twist. Gun-Britts sidste nytårsopsætning kræver en hjælpende hånd (og – vil jeg vove at påstå – et glas champagne), men den kan sagtens lade sig gøre at lave selv. Det gode ved tidens håropsætninger er, at de på ingen måde skal være så velfriserede og perfekte som i 1950’erne, hvor ikke et hårstrå måtte rejse sig. I dag må det gerne se lidt mere tilfældigt ud. Husk at have masser af hårnåle ved hånden, og evt. et hårbånd og en valk. Sidstnævnte har du måske allerede stiftet bekendtskab med her på skønhedsbloggen, men ellers kan du læse mere lige her.  

Produktion: Benedicte Balling

#5 Fra snoet hestehale til chignon

30. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Vil du have frisuren lidt mere ’opsat’, så kan du let lave den snoede hestehale i videoen herunder om til en chic chignon. Chignon er det franske ord for knold og en af tidens helt store hårtendenser. Gun-Britt viser her, hvordan du gør. 

Produktion: Benedicte Balling 

#6 Nytårshår med Gun-Britt

30. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Som lovet har jeg lokket Gun-Britt (som jeg også laver de meget populære håraftener sammen med) til at lave tre små webisodes med nytårshår, som du let selv kan sætte. Okay, den tredje opsætning, som kommer på senere i dag, kræver nok et par glas champagne og en veninde med en ferm hånd, men det gør det jo blot så meget desto mere hyggeligt. Derudover har du brug for en kam til at toupere med, lidt hårpudder (Gun-Britt bruger sin egen Stardust hårpudder i den farve, der matcher din egen hårfarve) samt hårlak (Gun-Britt bruger sin egen Styling Spray Soft). Gun-Britts første bud på moderne nytårshår er denne snoede hestehale, som du får anvisninger på her. Jeg vil anbefale, at du ser hele videoen igennem først, så du får helheden i frisuren, og derefter snupper den trin for trin. 

Produktion: Benedicte Balling

Rigtig glædelig jul

24. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg vil lige benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig dejlig juleaften. Selv har jeg valgt i år at holde min, højgravid, og i ny lejlighed med min kæreste. Bare os to, med julemusik, god julemad og juletræ til loftet. Og jeg glæder mig! Skulle du få brug for lidt julefred undervejs, så klik ind og læs alle de gode kommentarer om, hvordan I stresser af under den sidste adventskonkurrence her. Jeg trækker vinderne her en af juledagene, hvor du også kan glæde dig til gode tips om en te, der får din fordøjelse tilbage i form (og som Vogue kalder en 2011-mustknow), lidt spirituel input fra topmodellen Giséle, som er ansigt på kampagnen i forrige indlæg samt masser af tips til nytåret. Blandt andet har jeg lokket Gun-Britt til at lave tre små videoer med bud på festhår, som du let selv kan lave. Og du får bud på fem neglelakker, som med garanti bringer dig ind i nytåret med stil. 

Foto: Arkiv 

#1 Hårvask efter træning

18. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg har fået en mail fra Diana, der søger et par gode tips om hårvask i forbindelse med træning, når det foregår flere gange om ugen. De, der har deltaget i Gun-Britts og mine håraftener, vil vide, at hårvask bør begrænses til et par gange om ugen, eller i al fald hver anden dag, hvis du vil undgå at slide unødigt på dit hår og din hovedbund. Her er Gun-Britts bedste trænings-hårtip: ”Tør håret med en hårtørrer direkte efter træning og kom hårpudder i (Gun-Britt bruger sin egen hårpudder, Star Dust, til formålet). Brug evt. lidt voks eller hårlak til at style håret efterfølgende. Hårpudder tager det overskydende fedtstof i håret og fjerner også eventuel lugt fra træningen. Undgå at skylle håret, da det gør håret tungt.” Jeg kan tilføje, at der snildt går 10 dage mellem Gun-Britts hårvaske uden at det ses overhovedet, og hun træner dagligt. Gun-Britt understreger, at det i høj grad handler om tilvænning – det kan tage et par uger, før du kommer ind i en rytme – og at det ofte er hjernen mere end selve håret, der har svært ved det. Sidstnævnte kan jeg skrive under på. Selv er jeg nået op på maximum 3 dage, før jeg overgiver mig til skyl og shampoo.  

Foto: Alexander Wang 

Meget mere hår

12. februar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Vil du have mange flere hårtrends, masser af brugbare hårtips til hårpleje og hvordan du selv sætter dem, så er der nu åbent for tilmelding til vores skønhedsaften i hårets tegn, hvor jeg sammen med Gun-Britt vil stå klar til at inspirere dig, overraske dig, gøre dig klogere, lidt grønnere og i øvrigt svare på alle de spørgsmål, du måtte brænde inde med. Aftenen ledes med kyndig hånd af tidligere tv-vært Benedicte Balling, og undervejs vil du få serveret både lidt godt til ganen og en overdådig goodiebag med hårprodukter, hudplejeprodukter og overraskelser til en samlet værdi af 1.050 kr. Det foregår alt sammen tirsdag den 2. marts klokken 18.30-21.00 i Gun-Britts hyggelige lokaler i Nyhavn 12C i København. Tips, trends, drikke, mundgodt, underholdning, samvær, svar på alle dine spørgsmål og ikke mindst goodiebag får du altsammen for 250 kr. pr. person. Tilmelding og betaling foregår via Gun-Britts website. Du følger blot linket her. Tøv ikke for længe – der er rift om pladserne. Skulle du gå forgæves, så send en mail til hello@ilovebeauty.dk. 

slide15

Foto: Diverse

På kur

1. februar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Ja, altså hårkur. Ifølge Gun-Britt er det et absolut must, hvis du har tørt og træt vinterhår. Og selv om du er dejligt med en forkælende tur hos frisøren, så kan du sagtens klare det selv derhjemme. Hvis du oven i købet bruger det gamle trick med stanniol og et håndklæde over håret, mens kuren virker (pak håret ind i stanniol og bind et håndklæde omkring hovedet), så er det næsten som at være i frisørsalonen. Varmen vil gøre kuren ekstra effektiv. Sid med kuren 10-15 minutter. Ifølge Gun-Britt bør du ikke have hårkur i for længe, da nogle kure tørrer ind, og dermed kan knække håret. Sørg derudover for at børste håret godt og ofte. Det giver aktivitet i hovedbunden, så håret får næring. Det er også et godt tip, hvis du fælder eller taber mange hår. 

billede-6

Foto: Gunbritt.dk 

Chik chignon

18. september - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I dag starter modeugen i London, så modekaravanen har transporteret sig over Atlanten fra New York for at følge London Fashion Week, der fylder 25 år i år. Inden vi forlader New York helt, har jeg fået et tip fra Gun-Britt, der stod bag håret til designeren Elise Øverlands anmelderroste show. Frisuren blev lavet med udgangspunkt i den klassiske balletknude – chignon som den hedder – der er en stor hårtrend lige nu. ”For gøre looket lidt mere ungt og ikke så stramt, satte vi knuden lidt højere i nakken, og vi løsnede håret op fortil. Desuden er det vigtigt at bruge hårprodukter, der giver det rigtige hold, men uden at se for ’sat’ ud. Vi brugte et miks af produkterne Stardust (hårpudder) og Saltwater (saltvandsspray) for at skabe volumen, og afsluttede med at samle det hele med lidt Styling Paste,” fortalte Gun-Britt. Alle produkter er fra Gun-Britts egen serie, der således smukt kom på den internationale modeugeagenda. 

b-stage1

Foto: Gun-Britt