#2 – Om at ruske lidt op i paragrafferne

17. juli 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

En af grundene til at vi elsker ferie er, at det giver os mulighed for at komme lidt udover den daglige trummerum. Der er overskud til at gøre tingene på andre måder og til at tænke over, hvad vi kan gøre anderledes i hverdagen. Jeg var heldig engang at møde Alain Passard, den berømte franske Chef, der revolutionerede vores syn på mad med sit gourmet-vegetar-køkken og  blandt meget andet står bag den velansete restaurant l’Arpège i Paris (hvor han i øvrigt laver en mean broccoli-risotto). Han introducerede maden ved at fortælle om, hvordan han bruger især madlavning og sin køkkenhave til at holde sig inspireret. Men også rejser. For nøglen til at undgå hverdagstrummerum og -træthed, ifølge ham, handler om at genlære at gøre ting, der gør dig glad. En ferie er en eminent måde at minde sig selv om netop dét. Måske rejser du til nye lande, møder nye mennesker og spiser mad, du ikke har smagt før. Altsammen noget der kan ruske lidt op i paragrafferne. Du kan også følge med herinde, hvor jeg altid forsøger at ruske lidt op i skønhedsparagrafferne (en Glow Pop, anyone? Eller hvad med selvbruner-sheetmasks?), og de er mindst lige så vigtige som de øvrige elementer.

Skal du i øvrigt til Paris, så find mine yndlingssteder lige her. Udover l’Arpège, naturligvis.

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 17, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

#6 Og så tilbage til sommerguiden (og en lille spadag)

13. juli 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Så er jeg tilbage fra Paris og al min fødselsdagsfestivitas. Jeg havde en fest. På en lille japansk tesalon på hotellet fik jeg en fortune cookie med påskriften: Little and often makes much. Og det gør det. Det gælder i øvrigt også skønhedsritualer. Blot en lille smule gør en stor forskel. Har du ferie (i dette lidt utraditionelle sommervejr), så kunne du måske benytte lejligheden til at tage en lille time ud til dig selv. Find nogle af alle de skønhedsprodukter inde på hylderne, som du alligevel ikke får brugt, og lav så en mini-spa. Du behøver ikke at købe en masse nyt – brug fantasien. Et ordentligt lag fugtighedscreme som ansigtsmaske. En øjencreme til neglebåndene. Lidt havregryn og rosenmist som scrub til ansigtet. En ansigtsmaske på håndryggene. Og ja, dine bedste produkter til fødderne. De fortjener det, det er dem, der skal bære dig hele livet. God fornøjelse! (og lad mig gerne høre, hvis I har gode erfaringer med at bruge jeres skønhedsprodukter til noget helt andet end de er beregnet til).

spa day

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 13, 2015 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Fra top til tå, fra A-Z, fra mig til dig …

1. juli 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 15 kommentarer.

Noget af det skønhedsstof, jeg elskede allermest at lave, da jeg var skønhedsredaktør (jep, 7 år på Eurowoman og 7 år på Cover) var sommerguides proppet med tips, tricks og trends. Okay, jeg elskede også at lave interviews med alle lige fra Scarlett Johansson til Diana Ross, men det er en helt anden historie, så tilbage til guiden. Sådan én har jeg nemlig besluttet at lave her i juli med alt hvad du overhovedet kunne have brug for at vide om skønhed. Der er de billige tricks, den eneste ene, den absolut uundværlige, den fuldstændig overflødige og den nye trend. Der er de nye ingredienser, lakken der matcher alle fingre, skønhedsbiografien du skal læse i hængekøjen og ikke mindst tager jeg dig med en lille tur til Paris og et par overdådige fødselsdagsfester med … ja, jeg kan ikke afsløre, hvem der kommer, men jeg kan love, at det bliver stort. Har du lyst til at læse med? Så er det blot at holde dig til fra i morgen og måneden ud. Jeg glæder mig.

Dior

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 1, 2015 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Til alle forårets og sommerens brude

21. juni 2014 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Skal vi blive lidt ved roserne og romantikken, så får jeg en del spørgsmål fra jer i øjeblikket omkring tips til bryllupsmakeup. Kate Middleton satte jo en standard for selv at lægge sin makeup (og i øvrigt lade håret være naturligt og nede) til sit bryllup med Prins William for et par år siden, og stadig flere følger hendes eksempel. Men hvilken læbestiftfarve passer en brud? Skal huden være mat eller lidt skinnende, hvis man gerne vil tage sig bedst ud på billederne? Og hvad med tårerne og øjenmakeuppen? Jeg iler fluks med hjælp, for du kan ganske gratis downloade den online-guide til bryllupsmakeup, som jeg har lavet, lige her. Og ja, den er også god at blive klog på for brudepiger, gæster og andre festglade mennesker.

classic style wedding veil

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 21, 2014 i kategorien SPØRG Charlotte. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Nail it!

6. november 2013 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Det er sikkert som amen i kirken. Efterår rimer på en smule mere foundation, og mørkere farver på neglene. Sidstnævnte tæller, hvis du spørger nogle af de førende internationale negleguruer, blandt andet Chanels smoky lilla Paradoxal, OPIs sortlilla Lincoln Park After Dark, RGBs mørkegrønne lak med glimmer (find lignende farve fra flere mærker herhjemme) og Essies blodrøde Wicked, som også er set en del på den røde løber på det seneste. Men én ting er de mest populære farver, en anden er at få dem til at holde smukt og længe på neglene. For mørke farver kræver lidt mere. Det kan du få masser af tips til i den gratis lakguide, jeg har lavet i samarbejde med CND, der står bag en række af de trends og nuancer, vi higer efter. Snup den ganske gratis lige her

Vinylux

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 6, 2013 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Sådan holder din neglelak i en uge! For real

27. september 2013 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 10 kommentarer

Det er hyggeligt. Hver gang, jeg har været i Go’morgen Danmark får jeg et hav af mails om den neglelak, jeg har på. Det har jeg også fået denne gang, og jeg iler med navnet her. Den gråbeige lak hedder … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 27, 2013 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Nytårsnedtælling #6

29. december 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Jeg har sagt og skrevet det før. Sidder håret som det skal, så kan du slippe af sted med næsten hvad som helst, når det kommer til tøj og makeup, også nytårsaften. Når du ser stjernerne træde ned af den … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 29, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Har du overvejet Lash Extensions?

10. december 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Det er en af tidens helt store skønhedstrends, og stadig flere kaster sig ud i dem. Vippe-extensions (og ja, jeg indrømmer det, jeg er en af dem), og jeg har fået en masse forespørgsler på, hvad det er, hvor længe … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 10, 2012 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Der er også en guide til festmakeup

5. december 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Ja, der ligger faktisk efterhånden en del online-guides her inde på skønhedsbloggen, og flere er på vej. De er ganske gratis at downloade. Med decembers megen festivitas kan mange af jer måske have glæde af guiden om festmakeup (og har … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 5, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Guide til brude og andre med gode fester i sigte

22. juni 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

For nylig lovede jeg at komme med en lille guide til en brudemakeup, som du selv kan lægge. Det er nemlig sådan, at Kate Middleton satte en helt ny standard for brudemakeup, da hun giftede sig med Prins William sidste … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 22, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Spørg Charlotte: Mørke rande

6. marts 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer

Hvordan slipper jeg af med mine mørke rande? Det er dét spørgsmål, jeg får alleroftest fra jer her på skønhedsbloggen, og det er der ikke noget at sige til. For mørke rande er noget, halvdelen af os døjer med, hvis … Læs resten

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet marts 6, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Jeg iler med hjælp

19. december 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer

Der er mange, der har træt hud og lidt mørkere rande om øjnene denne jul, end godt er. I al fald hvis man skal tro jeres rigtig mange kommentarer i adventskonkurrencen nedenfor (den kører frem til torsdag, så du kan stadig … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 19, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Parisian Chic

28. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer

Glem alt om Politikens guidebøger, om Wallpapers’ og hvad de ellers hedder. When in Paris, do as the Parisians! – og hvem er mere parisisk end model, stilikon og modemuse Inès de la Fressange (hendes lige så smukke datter er … Læs resten

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 28, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Trætte modeugeøjne?

10. august 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Modeshows, modefester og manglende søvn sætter hurtigt sit præg på øjenomgivelserne. Et godt tip er at stille øjencremen i køleskabet, så den virker kølende på huden, og mindsker hævelser og mørke rande. I øjeblikket har jeg kastet mig over Icelandic … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 10, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Absolut uundværlige vintertips

27. januar 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Charlotte har lavet en Vinterens A-Å guide til magasinet COVER. Der er nogle rigtig gode tips imellem, som jeg ikke synes, at du skal snydes for. For har vinteren været hård ved din hud? Går du rundt og er lidt … Læs resten

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 27, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.