No fairy dust (and no espresso)

8. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Jeg lover snart at stoppe med al den snak om gode morgener (men det optager mig virkelig meget i øjeblikket, hvor stor indflydelse, man selv har på sin dag, hvis man starter morgenen med nogle gode rutiner). Jeg spurgte April, der står bag Vintner’s Daughter, om hun har nogle ting, hun altid gør om morgenen, og nej, hun sætter ikke vækkeuret til klokken 05 som mange af de andre. Det behøver hun ikke. Hun har nemlig to mindre børn, der kommer listende ind i sengen tidligt om morgenen og vækker hende. Så ligger de og ser solen stå op sammen inden hun går ned for at lave den første af mange kopper te i løbet af dagen. Om morgenen er det altid grøn jasmin-te samt toast med coconut butter – ellers er det ikke en rigtig morgen, som hun siger. Og jo, hun tjekker emails for at se, om der skulle være noget uopsætteligt og ellers spenderer hun morgenen med sin familie. I forhold til mange af de andre succesfulde skønhedskvinder, hvis morgener står på bulletproof coffee, træning og et vækkeur, der ringer allerede ved 4-5 tiden, handler Aprils morgen om balance. Det samme gør hendes kultprodukt Vintner’s Daughter (der i øvrigt netop har fået to meget prestigefulde skønhedsawards mere til samlingen). “Active Botanical Serum arbejder med at adressere de underliggende udfordringer som alle hudtyper døjer med: inflammation og ubalance. Når huden er ude af balance vil huden syne træt, tør, have tendens til akne, rosacea og mange andre hududfordringer som rigtig mange døjer med. Vi adresserer disse udfordringer hos Vintner’s Daughter med optimale rationer af de allerbedste forskønnende mineraler, vitaminer, antioxidanter, phytonutrients, fedtsyrer og omega. Der er absolut ingen ‘fairy dust’ (fyldstoffer, red.), kun ingredienser, der gør en forskel. Det er derfor alle hudtyper, aldre og hudtoner har glæde af den. Den er helt fundamental for huden” siger hun. Det bliver bekræftet af de tusindvis af kommentarer, du kan finde på nettet om Vintner’s Daughter. “Vi er så taknemmelige over at modtage fantastiske kommentarer fra vores kunder hver eneste dag. En af mine favoritter er denne: ‘Det er første gang i 10 år, jeg er gået ud af mit hus uden makeup. Tak, Vintner’s Daughter. Jeg har aldrig følt mig mere selvsikker og smuk.’ Og ja, jeg tror virkelig på, at dét at have en smuk hud i balance kan være livsændrende, fordi det skaber en selvtillid, der har betydning for alle dele af dit liv.” Det kan jeg kun bekræfte hernede fra den lille skønhedspavillon.

Jeg har netop fået et helt friskt parti af Vintner’s Daughter hjem her til morgen (jo, den bliver produceret i små leveringer, så den altid er helt frisk på hylden). Få huden i den her<<

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 8, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Dine gode morgener starter her

1. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

De dér mørke vintermorgener, hvor vækkeuret ringer alt for tidligt og dynen er alt for lun til at stå op fra. Kender du dem? Hvor spejlet kvitterer med trætte øjne, træt hud og træt krop, der næsten ikke er til at få i gang. Fortvivl ikke. Denne ILOVEBEAUTYboks er din redning. Den indeholder lige præcis de ting, du har brug for til at gøre din morgen både langt lettere og langt smukkere at komme igennem. Oven i købet indeholder den noget, der giver dig en mentalt god start på dagen, især hvis du rækker ud efter det i stedet for telefonen, når du vågner. Ja, måske får du ligefrem lyst til at springe op af sengen … Se, hvad der er i beautyboksen i denne lille film her.

Vil du have fingre i den, er det lige her<<

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 1, 2017 i kategorien ILOVEBEAUTYboksen. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

I starten af juli fik jeg en bog ind ad døren (og ja, det handler om ILOVEBEAUTYboksen)

- Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

I starten af juli fik jeg en bog ind ad døren. The Miracle Morning hedder den og selv om jeg normalt ikke er så god til de dér amerikanske bestseller-selvhjælpsbøger, så var der alligevel et eller andet ved den og jeg tog den med på ferie. Jeg kan ikke prale af at have lavet alle øvelserne i bogen. Jeg kan heller ikke prale af at praktisere det, ellers ret fine, morgenritual som bogen anbefaler. Alligevel har den sat sit præg i mig, og jeg tænker meget over, hvordan min morgen, og dermed min dag, starter. Især her på disse kolde, mørke efterårsmorgener, der kan hive energien ud af selv den bedste. Jeg har selv haft en tendens til blindt at række ud efter telefonen og scrolle diverse mails og sociale medier som det første. Dét, der lige lå først den dag – triste nyheder, ærgerlige mails, hasteopgaver – satte humøret for dagen allerede inden jeg var kommet ud af sengen. Slut med det. Derfor står den nye ILOVEBEAUTYboks i den gode morgens tegn og jeg kan kun varmt anbefale at holde et (vågent) øje med den. Den kommer nemlig op i aften, og selv om jeg ikke kan love dig, at du har den allerede i morgen tidlig, så er der masser af tips og god karma i den, som du kan inkorporere allerede nu. Tjek filmen der kommer op senere i dag.

Note: ILOVEBEAUTYboksen er up and running lige her, hvis du vil have fingre i den<<

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 1, 2017 i kategorien ILOVEBEAUTYboksen. Du kan skrive en kommentar til artiklen.