Posts Tagged ‘Ghd’

Saseline og Seaspray

7. maj - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Nu er sommeren endelig på vej, og jeg elsker det bohemelook, den bringer med sig og som gør gadebilledet så effortless på den lækre måde. For selv om vi foretrækker det naturlige look, så bliver der stadig tænkt ned til mindste detalje. Om sommeren bruger jeg altid GHDs Seaspray. Den giver håret et look af at være hoppet i havet, have ligget i solen, og gør håret sat på den fede måde. Jeg er vild med den og sprøjter den gerne i håret hver dag, inden jeg skal ud af døren.  

Foto: GHD

Szhirleys ‘GodHårDag’

18. marts - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

"En dårlig hårdag kan ganske hurtigt vendes til en god med min styler fra GHD. I min verden står det for God Hår Dag. Jeg skal bare tage en beslutning, om jeg vil have glat hår eller bølger, og så svinge styleren. Der findes mange forskellige mærker, der laver glattejern, og jeg har prøvet min share, indtil jeg fandt GHDs stylere. De kan det hele. De er simple og lækre i designet, og man kan altid finde én, som falder i ens smag farvemæssigt og endda med mønstre på, hvis det er, hvad man kan lide. Jeg er ofte på farten og skal bruge styleren for hurtigt efter at pakke sammen og rykke videre, og der sætter jeg hver gang stor pris på, at de har opfundet et varmehylster, som man bare kan putte styleren ned i, uden at den behøver at køle af efter brug. Det gør det hele meget nemmere." 

Foto: GHD 

Beauty Tools

25. februar - 2011  - Artikel af Benedicte Balling

En ting er makeuppen, shampooerne og cremerne. En anden er de remedier, du vælger til at komme dem på med. I udlandet bugner det med såkaldte beauty tools, der supplerer skønhedsprodukterne, og især er produkter som Clarisonic Skin Brush (til afrensning), Temptu Airbrush Makeup System (til foundation) og DDF Micro-Polishing System (til slibning) i øjeblikket i høj kurs hos de store, internationale skønhedsmekkaer. Men også mindre avancerede remedier som pincetter og hårbørster kan gøre det. I denne lille skønheds-webisode finder du Charlottes 5 favoritter, når det kommer til uundværlige beauty tools. 

Produktion: Benedicte Balling

Glatte lokker

11. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Når det ikke handler om de mere artistiske frisurer som blandt andet sås hos MoonSpoon Saloon, så er det i høj grad de helt glatte frisurer, der pryder modellernes hår. Og jeg mener virkelig glat! Men hvordan får man så smukt, blankt og glat et hår? Jeg fik hemmeligheden fra Wellas hårstylister, der stod bag lokkerne på Ole Ydes smukke åbningsshow i Rådhusets Banquetsal: Spray Wella High Hair Ultra Strong Finishing Spray lok for lok, inden du glatter dem med glattejern (her er det på sin plads at nævne at Ghd’s glattejern netop er kåret som en af verdens mest cool ting på jorden af den engelske avis The Suns læsere). Det giver hold og glans uden at se for stylet ud. Det bør bemærkes, at det er en teknik, du kun bør bruge i særlige tilfælde, hvor dit hår skal tage sig ekstra godt ud, da der ikke er varmebeskyttelse i sprayen. På Ydes show holdt de i øvrigt håret tilbage med hårnåle, som modellerne gik med backstage, indtil hår og lak var helt tør. 

Foto: Backstage Ole Yde