Posts Tagged ‘fyldige læber’

Sådan får du fyldige læber

1. december - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg har fået et par tips fra Mina Ingerslev – makeupartist og min partner in crime, når vi laver vores efterhånden berømte Beauty Brunches – som du kan bruge til julefrokoster og decemberfestivitas. Det første handler om læber og kommer her, mens det andet handler om vipper, så klik ind igen om lidt. Forleden skrev jeg om tendensen med at bruge to blushes, og det fik Mina til at give sit bedste læbestifttip fra sig, nemlig at bruge to læbestiftfarver samtidig. Det fremhæver nemlig læberne på ypperste vis. Sådan gør du: Læg først den mørkeste tone af de to på hele læben. Herefter toner du læbestiften i en lysere farve ud på midten af læben, hvad der får dem til at synes mere fyldige. Minas egne favoritter er Colour Elixir fra Max Factor, der giver masser af fugt samtidig med, at de holder i lang tid. Det er også derfor, vi har taget et par af sæsonens allerhotteste farver med i popup-beautyshoppen. Brug fx Scarlet Ghost først og Ruby Tuesday som accent. Find dem lige her, og husk at skrive ‘ilovebeauty’ i kommentarfeltet, hvis du lader dig friste. Så ryger der en Max Factor Lip Tint gratis med i posen (det gælder de 30 første, jf indlægget nedenfor).

Foto: Backstage

Bombshell à la francaise

29. januar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Rygtet lyder, at hun har gjort mere for Frankrigs handelsbalance end den samlede franske bilindustri. Brigitte Bardot blev verdensberømt for sin rolle i den kontroversielle film ’And God created Woman’, om en amoralsk teenager i en lille by. Siden blev det blonde hår, kurverne og de lange ben billedet på en vaskeægte sexbombe, og sammen med Marilyn Monroe anses Bardot som verdens mest sexede kvinder. Også i denne sæson inspirerer Bardots feminine kurver både designere og yngre generationer af it-girls som Julia Restoin-Roitfeld, datter af fransk Vogues chefredaktør Carine Roitfeld, der tillige med nye modeller som Georgia Jagger og Lara Stone sammenlignes med en ung Bardot. Musthaves: sovekammerøjne (tværet sort eyeliner og masser af sort mascara), fyldige læber (lipplumper og bubblegum-farvet gloss), pepitatern og en god toupérkam. 

slide18

slide23

julia-roitfeld

slide33

Foto: Diverse