Fransk terapi (måske ikke hvad du tror, det er)

16. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Jeg snuppede mig lidt fransk terapi, nu jeg var der. Vi taler selvfølgelig rødvin, champagne, fransk ost (vil du have ægte fransk mad, så prøv Chez Georges i Rue du Mail og La Bourgainville i Rue de la Banque. Jeg blev introduceret til begge af hårguru David Mallet og det var en fornøjelse) – og rød læbestift. For det er ikke kun på neglene, at de parisiske kvinder foretrækker rød. På læberne er alt andet nærmest uhørt, og alle vegne i gader og stræder ses den smukke røde læbestift, på unge som ældre. Og det er terapi. Man bliver i godt humør, både af den røde farve (det er faktisk bevist) og af at så mange har gjort sig umage. Det smitter. Jeg havde rød læbestift på de fleste af dagene og sammen med blot en fin hud og masser af sort mascara, er det et virkelig smukt look, der tager et øjeblik at lave (også til julens megen festivitas, hvor man ofte skal direkte fra job til arrangementer). Helt i fransk ånd brugte jeg den fine økologiske læbestift fra Absolution, som jeg også har på hylderne i skønhedspavillonen. I mine øjne (og læber) har de den helt rette blanding af økologi og chik (og ja, Vanessa Paradis er fan). Jeg brugte den, der hedder Theatre Red 08, der er den smukkeste røde, som kan bruges både full on eller duppes på, hvis du ikke er klar til at gå hele vejen med den røde (endnu). Og ellers har Absolution også en lille kollektion af læbestifter med gloss-effekt, hvor den røde giver et lidt mere diskret look, lidt som knuste bær. Det sås rigtig meget på podierne under de seneste modeuger. Den røde hedder Sorbet Cerise 03.

Du finder alle mine Absolution-favoritter lige her<<

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 16, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Gå i seng med smykker på, men aldrig makeup!

20. maj 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 18 kommentarer.

Hele Micellar Water-rensetrenden startede som de franske kvinders lille rense-hemmelighed, inden det endte på hylderne hos dig og mig. For hvorfor gøre tingene mere besværlige end de behøver at være, og så købte de en flaske Micellar Water med hjem fra de franske apoteker, så de kunne rense deres hud i et snuptag, selv om de kom sent hjem. For meget kan de finde på af unoder, de franske kvinder, men at gå i seng med makeup er absolut ikke en af dem.

Her på falderebet – ja, det er falderebet, i morgen har I klaret 21 rensedage! – synes jeg, at det er på sin plads at hylde disse franske kvinder, der sørgede for, at vi andre også får renset vores hud. Skønhed i Frankrig handler nemlig i høj grad om hud. De bekymrer sig ikke så meget om makeup, det er dét nedenunder, der tæller. Det forlyder, at alle franske piger får et forstørrelsesspejl af deres mor, så de selv kan følge resultaterne af de udskejelser (fester, vin, rygning, minus-søvn), de foretager sig. Til gengæld er der ingen løftede pegefingre. Medmindre det handler om at rense huden. Det bliver der slået hårdt ned på. Både for hudens skyld og fordi man absolut ikke går i seng og hverken ser ud eller lugter som en fest. Derimod beholder de gerne alle smykkerne på. Helt asketisk behøver man jo ikke at være, vel?

#micellarfaces #micellarchallenge #ilovebeautydk

How to be Parisian

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 20, 2015 i kategorien 21-days cleansing challenge. Du kan skrive en kommentar til artiklen.