Posts Tagged ‘foundation’

Christiane og skønhed

25. november - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Når hun skal på scenen, er det nogle af landets bedste makeupartister, Christiane Schaumburg-Müller lægger sit ansigt i hænderne på, men til daglig har Christiane helt klart også en del holdninger til skønhed. Her får du nogle af dem. Lige nu er jeg faldet for? ”Minx-neglefolie i sølv. Både på fingre og tæer. Jeg har ikke så stærke negle, men Minx får dem til at se utroligt flotte ud.” Af min mor har jeg lært? ”At bruge øjenvippebukker. Jeg kan ikke leve uden. Jeg køber dem i USA, hvor Revlon laver nogle supergode nogle, der giver et buet, naturligt buk.” Jeg lever helst ikke uden? ”Nimues frugtsyrer. Jeg bruger også altid deres renseprodukter.” Du vil aldrig se mig med? ”Et tandsmykke.” Jeg bruger rød læbestift til? ”Arrangementer hvor jeg ved, at jeg skal være ædru. Jeg er sådan en, der spiser læbestift enormt hurtigt, og det ser ikke pænt ud.” Min foundation er altid? ”Minimum en tone lysere end min hud. I stedet bruger jeg lidt solpudder. Det ser sundt og flot ud.”  

Foto: DANSK Fashion Awards 

Spørg Charlotte: Nude læber

19. september - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg har fået et spørgsmål fra Charlotte, der gerne vil vide, hvilken læbestift eller gloss, hun skal bruge for at opnå sæsonens så eftertragtede nude, altså nøgne, hudfarvede, læber. Gerne matteDe sås på rigtig mange podier for efterårssæsonen, hvor de var en del af det 1960′er-look med masser af sort eyeliner og mascara, som er så moderne lige nu. En række mærker har såkaldt nude læbestifter og glosser i deres sortiment, men jeg er endnu ikke stødt på én, der giver det helt rigtige look. Læbestifterne gør ofte læberne lidt døde at se på, mens glosserne ikke dækker nok, så din egen læbefarve skinner igennem. Gør i stedet som makeupartisterne og giv læberne en gang læbebalsam efterfulgt af et tyndt lag concealer eller foundation. Eller bland din læbebalsam og foundation direkte, og dup det på læberne. Du kan også ty til MACs Lip Erase, der er skabt specifikt til formålet. Den kom på banen for et par år siden, hvor lyse, matte læber var de rigeur, men kun som limited edition. Her til oktober er den tilbage igen i begrænset antal som en del af den makeupkollektion, som MAC har lavet i samarbejde med kunstneren og fotografen Cindy Sherman. Mere om den næste gang, du klikker ind. 

Læs også Wakeup Makeup

Foto: MAC

Spørg Charlotte: Foundationfarver

6. september - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg modtager rigtig mange mails fra jer med skønhedsspørgsmål af alle mulige slags. En del er personlige, men der er også rigtig mange skønhedsdilemmaer, der går igen, og som I andre også kunne få gavn af svarene på. Dem tager jeg op løbende i denne nye blogkategori. Det første spørgsmål kommer fra Conni, der har fundet en foundation, som hun godt kan lide, men den findes ikke i en farve, der matcher hendes hud. Conni er absolut ikke den eneste. Vi har allesammen forskellige hudtoner, og det er umuligt at matche alle, selv om der efterhånden findes rigtig mange farver på markedet. Hvis du ikke er så heldig at finde en tone, der passer perfekt til din hud, så anbefaler jeg altid at købe to farver. Én, der matcher, når du er solgylden, og én, der matcher, når du er vinterbleg. De to kan så blandes (et par dråber fra hver), så du altid har en tone, der blender ind, uanset årstid og hudfarve. Det er en lidt større investering lige nu og her, men betaler sig absolut i længden (og udseendet). Husk at foundation altid skal prøves på kindbenene (ikke på hånden, der har en anden farve) og i dagslys. Er du i tvivl, så bed om at få en prøve med hjem, så du kan forsøge dig i ro og mag. Der er i øvrigt mange flere skønhedstips om foundation i min skønhedsbog, hvis du skulle have fået blod på tanden. 

Foto: Alberta Ferretti

Hvilken foundation anbefaler Kronprinsessens makeupartist?

11. juni - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Er de kendte danske kvinder til pudder eller foundation? Til mineraler eller spraytan? Og hvad skal en foundation kunne? Benedicte Balling stod klar på den sorte løber for nylig til DANSK Fashion Awards, hvor hun fik svar på det og meget mere til jer. Hør hvad Julie Zangenberg, Saseline, Pernille Rosendahl og ikke mindst Kronprinsessens faste makkerpar Anja Alajdi og Søren Hedegaard har at sige om den sag. Benedicte fangede også en mand, der ikke er bleg for at sige, at han bruger lidt solpudder. Hold øje med flere tips-videoer her på skønhedsbloggen. Vi strør dem ud med rund hånd de næste par dage sammen med en masse helt uundværlige trends og tips. 

Se også Hvilken mascara bruger Pernille Rosendahl?

Se også Medina om mode, makeup og mango lassi

Produktion: Benedicte Balling

De nye foundations

1. maj - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Når vi nu er ved smuk hud, så har jeg lovet Lea at skrive lidt om de nye, naturlige foundations, der er kommet på markedet de seneste måneder. Efter flere år med mineralmakeup som det eneste saliggørende (og ja, jeg er absolut også stor tilhænger), så er bøtten ved at vende en smule. Makeupartisterne begynder igen at finde foundations frem til shows og fotosessions, og mange af os har igen fået lyst til at se, hvad en mere traditionel foundation kan gøre for vores hud. Ja, en trend avler altid en modtrend, det er blot et spørgsmål om tid. Nogle af mine favoritter lige nu tæller Max Factor Xperience Weightless Foundation SPF 10 (der er helt let og naturlig), Clinique Moisture Surge Tinted Moisturizer SPF 15 (en farvet version af Cliniques fugt-bestseller, der er skabt ud fra det faktum, at en af Cliniques mest delte skønhedshemmeligheder er at blande en smule af den traditionelle Moisture Surge i din favoritfoundation) og Aveda Inner Light Tinted Mineral Moisture SPF 15 (hvis du har tendens til fedtet hud, den er nemlig oliefri). 

Foto: Max Factor, Clinique, Aveda

Capplicators

6. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Et nyt ord er dukket op i skønhedsverdenen. Capplicators, altså applikatorer, der er indbygget i låget eller emballagen på dine produkter for at gøre det mere handy og let for dig at bruge dem. I virkeligheden er det ikke et helt nyt fænomen, for du kender det sikkert allerede fra YSLs berømte Touche Eclat, hvor børsten sidder direkte i produktet – hvad der i øvrigt skabte præcedens for en lang række lignende tiltag fra andre huse. Det var også YSL, der først byggede en foundationbørste ind i deres foundation, men nu tager tendensen helt over. Tænk øjencremer med indbygget roll-on; cremepudder, du ruller på, akkurat som når du maler en væg; anti-celluliteprodukter med massageruller; hårkure med indbyggede pensler; foundations med indbyggede makeupsvampe og læbestift-etuier, der kan forvandles til et spejl. I nogle tilfælde er det mere en gimmick end en praktisk hjælper for forbrugeren, men er du ofte på farten, så er det måske værd at tjekke tendensen ud. 

Foto: Diverse 

#6 En modelfavorit

28. juli - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Og så tilbage til Victoria, der havde svært ved at finde en foundation, der kunne holde hendes 17-årige hud fin og mat hele dagen. Som hun skrev: ”Jeg har prøvet SÅÅÅ mange forskellige foundations, jeg har fedtet og lidt uren hud. Jeg har en rigtig lang dag, så makeup skal bare holde, men jeg synes altid, at jeg begynder at skinne i hovedet, og det er så træls!” Jeg anbefalede Victoria at prøve Rimmels Stay Matte Foundation eller pudder, der for nylig er blevet opdateret i formlerne, og jeg ved, at en del af de helt unge modeller er glade for dem. Og så tilføjede jeg i øvrigt nogle af de tips og råd, som du også har fået de seneste dage, ikke mindst dem om gode hudplejerutiner og om at sørge for at vaske sine makeupremedier. Og det virkede! Et par dage efter modtog jeg igen en mail fra Victoria: ”Hej igen Charlotte, jeg bliver altså lige nødt til at svare dig tilbage. Tusind tak for rådene, de blev allerede taget i brug dagen efter. Den foundation er da bare fantastisk til mig. Jeg kan slet ikke mærke, at jeg har den på, og man kan heller ikke se det! Endelig en foundation, der duer til min hud. Og prøverne på Clean Start står på hylden, og det duer! Tusind tak, Victoria. ” Se, så er det jo en fantastisk fornøjelse at give råd fra sig. Måske du også kan få glæde af det, eller kender nogen, der kan.

Foto: Arkiv 

Har du nogensinde haft problemer med foundation?

26. januar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Ordet foundation bringer også mange minder. Blandt andet om de gange, jeg snuppede lidt af min mormors alt for mørke af slagsen, fordi jeg troede, at det handlede om at se brun ud. Rigtig mange kvinder oplever problemer med at finde den rigtige foundation. Allerhelst var vi helt fri, men de fleste af os kan alligevel ikke undsige os lidt hjælp, når det kommer til at se naturlig ud og samtidig dække de steder, der skal dækkes. Med tiden får mange af os pigmentforandringer, uensartetheder, farveforskelle og mørke rande, der let kan få os til at se ældre ud end vi er. For mange kvinder er pletter og misfarvninger i ansigtet blevet et lige så stort problem som linjer og rynker. Faktisk viser en ny undersøgelse, at 1 ud af 4 kvinder bekymrer sig om hyperpigmentering. Vil du vinde en prisbelønnet foundation, der kan mindske både pigmentering og de tidligere nævnte foundationproblemer, så hold øje med næste indlæg. Vi sætter hele 20 styk på spil. 

stella

Foto: Stella McCartney 

Powertools

18. oktober - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Måske er du allerede røget på den vibrerende mascarabølge, som i foråret blev ført an af Lancôme og Estée Lauder, og nu også er nået til den bredere distribution med Maybelline. Om lidt tager Lancôme tendensen et skridt videre med en vibrerende mineralfoundation, der byder på 7.000 vibrationer i minuttet. Det skulle efter sigende give et nærmest airbrushed look og slå alle rekorder med en holdbarhed på 14 timer. Hold øje med Ôscillation Powerfoundation. 

billede-17

Foto: Lancôme

3 foundationtips

18. oktober - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

1) Hav altid en sommer- og en vinterfoundation. Huden ændrer både tone og karakter efter årstiden. 2) Ligger du inde med flere forskellige foundations, som ikke er den helt rigtige farve, så prøv at blande dem til de fuldstændig matcher din hud. 3) Gå altid efter den lettest mulige dækning, så din hud ser så naturlig ud som muligt. Har du brug for mere dækning nogle steder, så påfør igen, men kun, hvor det er nødvendigt. Der er i øvrigt mange flere foundationtips at hente i min skønhedsbog ’Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke’. 

billede-22

Foto: MAC

How to

17. oktober - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Foundations fås i mange forskellige varianter, og der er masser af muligheder for at finde en version, der passer dig, hvad enten du bedst kan lide flydende, cremet, pudder, mousse, roll-on eller spray. Afhængig af konsistensen er der forskellige måder at påføre foundation på. Bruger du en flydende foundation, kan en foundationpensel gøre det lettere for dig at blende den ind i huden. Foretrækker du en kompakt version, er en fugtig makeupsvamp det bedste værktøj. Den absorberer nemlig overskydende foundation, så du ikke får for meget på huden. Selv sværger jeg til den engelske makeupguru Charlotte Tilbury, der altid bruger fingrene, fordi varmen fra dine fingre gør din foundation mere flydende og medgørlig, så den nemmere smelter ind i huden. Charlotte Tilbury er berømt og berygtet i hele modebranchen for sin evne til at få huden til at se smuk og naturlig ud.

 
charlotte-tilbury
 
Foto: Backstage
 

Et godt match

17. oktober - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

En undersøgelse, som analysefirmaet WSL Strategic Retail har lavet, afslørede, at når det kommer til makeup, angiver 52% af de adspurgte kvinder, at foundation er lige så vanskeligt at købe som en computer. Men det behøver ikke at være så svært. For at finde den helt rigtige farve bør du teste minimum tre nuancer, der ligger tæt op af din egen hudtone i ansigtet. Læg dem på i lette strøg på din kæbe (og altid på kæben, så du sikrer, at farven matcher din egen hud i ansigtet og på halsen). Den nuance, der forsvinder ind i huden og samtidig giver en naturlig dækning, er den rette til dig. Sørg altid for at teste nuancerne i dagslys. 

sc00447105

Foto: Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke

Second skin

16. oktober - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

De går under navnet second skin eller intelligente foundations, fordi de fuldstændig imiterer din egen hud. Moderne foundations har hudplejeegenskaber og smelter ind i huden, så selv den mest uøvede kan få et perfekt resultat. Nyeste skud på denne stamme er Max Factors nye Second Skin Foundation, og ifølge Max Factors makeupartist Mina Ingerslev er det lidt som at smøre en fin, perfekt hud på: ”Second Skin giver en virkelig smuk glød til huden, så du øjeblikkelig ser frisk og veludhvilet ud.” Hvis du har lyst til at prøve den og i øvrigt få serveret både et glas vin og masser af skønhedstips til sæsonens glitrende festivitas, så kører vi på opfordring endnu en runde af vores populære skønhedsaftener på The Royal Cafe i København. De ligger onsdag den 11. november og mandag den 16. november fra klokken 19-21. Prisen er 200 kr. pr. person inklusive den nye Second Skin Foundation, som du får med hjem. Der kommer snarest mere information, men du kan allerede nu sikre dig en plads på hello@ilovebeauty.dk. Der plejer at være rift om dem.  

max-factor-second-skin-foun1

Foto: Max Factor 

Godt begyndt

16. oktober - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Coco Chanel bar hvide kameliaer helt tæt på sit ansigt, så deres lys blev reflekteret smukt på hendes hud. Marlene Dietrich bad om at få børstet det pure guldstøv i ansigt og hår. Kvinder har altid brugt forskellige virkemidler til at få deres hud til at stråle. For der er ikke noget som en strålende, ensartet hud, der kan skabe opmærksomhed og endda tage år af din alder. Et af dem er foundation, der er basen for enhver makeup og tilbage på manges badeværelseshylder efter en lang sommer. Sammenligner du dit ansigt med et lærred, så er foundation den grunder, der skal til, før du kan begynde at lege med farverne. Er grundlaget ikke i orden, bliver resultatet det heller ikke. Følg med her på bloggen, hvor vi afliver et par myter. 

kate-moss-chanel-poster

Foto: Chanel