Er du også ramt?

25. januar 2018 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Så blev jeg også ramt. Af tidens allestedsnærværende forkølelse (forleden fik jeg tre aflysninger af møder, fordi folk var blevet syge). Heldigvis er jeg ikke så hårdt ramt og stadig fint på benene, men alligevel nok til at få de dér kedelige bivirkninger som øm og tør hud om næsen (af at pudse så mange gange), tørre læber og trætte øjne. Jeg har talt med rigtig mange af jer om det de sidste to dage i min lille skønhedspavillon og skynder mig at dele mine tips herinde også. 1) Balm Balms fine økologiske Face Balm (den helt uden duft) er perfekt til sarte forkølelsesnæser og tørre læber. Jeg dupper den på lige under næsen i løbet af dagen og i et lidt tykkere lag om natten, så huden kan nå at hele. Det samme på læberne. Find den her. 2) Den fermenterede koreanske (og biodynamiske) Relief Tea er perfekt både til at lette forkølelse og til at styrke immunforsvaret (det kan vist ikke være forbigået nogen, at fermentering og probiotika er det helt store i øjeblikket). Jeg drikker en liter dagligt i øjeblikket. Læs mere her. 3) Sport og forkølelse har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre, men Alchemy Organics Sports Elixir er eminent til at få dig tilbage i form, når den har været lidt nede. Udover ærteprotein, hvedegræs og det potente acai-bær indeholder den camu camu som er en superkilde til C-vitamin, der både er godt mod forkølelse og rent faktisk også kan ses på din hud, når du tager det regelmæssigt. Bliv klogere her. 4) Jeg har skrevet det før og gør det gerne igen. Amly Botanicals Digital Detox Mist er ikke kun god til at have stående ved computeren på kontoret. Den er også virkelig god til at rense rummet for bakterier. Brug den flittigt her i vinterperioden. Find den her. 5) Og så var der dét med de trætte øjne. Hele ansigtet hænger bare lidt mere, når man er forkølet, og især øjnene kan se trætte ud. Se friskere ud end du – måske – er med denne favoritøjencreme.

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 25, 2018 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

En svamp om dagen holder doktoren væk (og huden smuk)

22. januar 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

For nylig var jeg i Monaco med moderedaktøren fra finsk Cosmopolitan, hvor samtalen hurtigt faldt på Four Sigma Foods – de  finske drenge, der er gevaldigt i vælten med deres insta-svampe som anbefales af alle lige fra yogaguruer og atleter, til kunstnere og kokke. Selv amerikansk Vogue er faldet for svampe-ekstrakterne, som du drikker som te, ruller havrekugler med eller hvad du nu har lyst til, og som lover bedre immunforsvar og søvnkvalitet, mere energi, roligere nervesystem og ikke mindst smukkere hud. I dag modtog jeg en pakke fra dem med velgørende svampedrik, der forhåbentlig kan sende min kedelige januarforkølelse helt på retur. I’ll keep you posted (og fik jeg sagt, at svampe er en kæmpetrend i hudpleje også? Tjek blandt andet hos Dr. Weil for Origins samt hos Kanebo og La Prairie). Four Sigma-svampene fås i øvrigt også herhjemme nu hos Naturesource.dk.

Four Sigma Foods

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 22, 2015 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Sådan skjuler du din forkølelse!

28. november 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 6 kommentarer.

Indrømmet, mine stiletter var ikke helt forede nok til det islandske vejr, så jeg har reddet mig en forkølelse af den slags, som synes tydeligt. Jeg har observeret, at der er flere omkring mig med røde næser, så dette indlæg er dedikeret til alle dem (os). Det er nemlig muligt med et par velvalgte tips og tricks at skjule den værste forkølelse og se mere frisk ud end du måske føler dig. 1) Concealer, concealer, concealer. Brug den flittigt under øjnene, men også ved næsefløjene, under næsen og husk endelig den allerinderste øjenkrog. 2) Skift din sorte mascara ud med en mørkeblå, der får det hvide i dine øjne til at synes hvidere og får dig til at se friskere ud. 3) Har du ikke en mørkeblå mascara ved hånden kan en hvid eller en såkaldt nude eyeliner også gøre det. Brug den i den våde kant i øjet. 4) Lidt cremeblush kan være underværker. Dup lidt på lige dér, hvor kinderne buler ud, når du smiler. Min all-time yndlingsblush er denne.

Tips and tricks to conceal a cold include concealer around the nose and eyes, a dark blue mascara and a white or nude eyeliner to highlight the white in your eyes, and a dap of creme blush on your cheeks to look fresh. 

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 28, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Absolut uundværlige vintertips

27. januar 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Charlotte har lavet en Vinterens A-Å guide til magasinet COVER. Der er nogle rigtig gode tips imellem, som jeg ikke synes, at du skal snydes for. For har vinteren været hård ved din hud? Går du rundt og er lidt småtræt? Eller trænger du blot til et boost i en mørk tid. Så gå ikke glip af denne lille vinterguide med masser af skønne tips til alt lige fra E-vitaminkapsler og den bedste kop te til japanske skønhedsritualer og hvordan du holder forkølelse fra døren. De første kommer på lige om lidt, så hold endelig øje. 

 

 

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 27, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.