Husker du at fejre?

29. august 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 3 kommentarer.

Jeg er faktisk ikke så god til det. Jo, jeg fejrer naturligvis jul og fødselsdage og diverse andre særlige dage, og jeg er også god til at deltage i alverdens fine skønhedsfejringer af både det ene og det andet. Men mine egne små hverdagssejre, dem glemmer jeg ofte at drikke et glas på. Nogle gange handler det om, at jeg allerede er videre og ikke får markeret mærkedage før jeg tilfældigt opdager dem. Andre gange at livet løber og jeg bliver ved med at udsætte, og så bliver det bare ikke til noget. Og det er jo faktisk både virkelig kedeligt og virkelig ærgerligt. Så nu har jeg besluttet at fejre noget mere. Tilføje lidt flere discokugler, lidt mere konfetti og flere bobler. Og jeg starter på torsdag, hvor det præcis er et år siden, at jeg første gang slog de mørkegrønne døre op i min lille skønhedspavillon i Kongens Have. Er du på Kongens Have-kanter på torsdag mellem 11-17, så må du endelig kigge forbi til et lille glas og en kage. Det ville gøre mig så glad, for Rosa og jeg har sat hele dagen af til at fejre og nyde dagen. Og er du ikke på Kongens Have-kanter og har måske aldrig haft mulighed for at kigge forbi pavillonen, så har jeg selvfølgelig også noget til dig. For jeg har lavet en særudgave af ILOVEBEAUTYboksen med udelukkende favoritter fra messinghylderne og den er vitterlig det nærmeste, du kan komme på pavillonen, uden at være der selv. Vi har kun lavet 50 af dem. De kommer selvfølgelig også på torsdag. Først til mølle.

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 29, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.