Posts Tagged ‘Eyeliner’
30. januar - 2012 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
"Først og fremmest handler det om at være sig selv. Jeg er imod idéen om, at man altid skal skabe en bestemt stil, et bestemt look, en bestemt farve. I stedet skal man følge sin intuition. Du vil blive overrasket over, hvor mange muligheder, der er, hvis du bare eksperimenterer frit," lyder det. Det kan være at sætte fokus på læberne med produkter i forskellige farver og konsistenser, som først at bruge en fast læbestift, og derefter lægge en gloss på midten af læberne for at fremhæve dem og få dem til at se fyldigere ud. Eller at lege med flere farver og strukturer på øjnene ved at bruge en fast skygge på øjenlåget og under øjnene, en sort eyeliner på øjets våde kant, og til sidst supplere med lidt glitter. Har du lyst til at eksperimentere endnu mere, så lad dig inspirere af Ellis’ makeup her nedenfor. Og klik ind igen for et tip mere.

Foto: Diverse Ellis Faas
Tags: Ellis Faas, Eyeliner, glitter, gloss, intuition, læber, læbestift, tip
Posted in Skønhed | 2 Kommentarer
31. december - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Eyeliner – og gerne en flydende én af slagsen – kan nærmest udgøre et helt makeuplook. Lige nu er de skrå katteøjne à la model-dj-tv-vært Alexa Chung ultramoderne. Hun sværger til blyanter om dagen og sort flydende eyeliner til fest. Sidstnævnte får du let til at makke ret, hvis du først tegner op med en hvid eyeliner-blyant (eller en lys en, hvis du ikke lige har en hvid ved hånden), og når stregen sidder lige i øjet, så tegner du blot ovenpå med den flydende sorte. Husk det lille svirp opad yderst på øjet, og tilføj masser af sort mascara.
Foto: Alexa Chung
Tags: Alexa Chung, blyant, Eyeliner, flydende eyeliner, Mascara
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
21. november - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
I nyeste nummer af magasinet Cover, som jeg fast skriver skønhedssiderne for (det gør jeg i øvrigt også for det nye Cover Kids, som absolut kan anbefales, hvis du har familie) har vi fået en række tips fra den populære makeupguru Tom Pecheux – manden bag adskillige shows, kampagner og celebrities – og som også figurerer i indlægget nedenfor. Du kan læse dem allesammen i Cover, men her får du lige et par af hans tips med på vejen. 1) Hotte farver til festmåneden? "Lige nu er jeg meget glad for sort eyeliner kombineret med grøn og lille øjenskygge. Når du tegner øjnene op med sort eyeliner, får du et sensuelt, sexet look, som jeg elsker." 2) Hvor skal eyelineren sidde nu? "Det kommer an på, hvad du gerne vil opnå. Når du kommer en mørk farve på den våde kant i øjet, giver det en sexet, intens effekt, men det vil også få dine øjne til at virke en smule mindre. Hvis du er ude efter store øjne, så kom en lys farve på den våde kant, eller lad den være." 3) Hvordan undgår man, at det bliver for meget? "Start altid med let hånd. Jeg ser mange kvinder skynde sig med at lægge makeup, og så ender det ofte med at se hårdt ud og ikke ordentligt lagt. Hvis du stadig synes, at det er for meget, kan du altid komme et lag af en lysere skygge ovenpå for at tone det ned. Cyber Pink Eye Shadow fra Estée Lauder er et fantastisk værktøj til dette, fordi den lyser hele looket op, hvis du har kommet lidt for meget mørkt på."

Foto: Tom Pecheux for Derek Lam
Tags: backstage, Cover, Eyeliner, fest, tips, Tom Pecheux
Posted in Skønhed | 5 Kommentarer
16. september - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Hvis du tænker, at det er svært at få eyelineren til at sidde, så husk på, at i 1960′erne, hvor tidens tendens tager sit udspring, var der ikke noget, der hed makeupartister og frisører, der stod klar med børster og pensler, når modellerne skulle fotograferes. Det måtte de klare selv. Læser du modelmutter Eileen Fords skønhedsbøger (find dem antikvarisk), så er de da også fyldt med tips til netop modellerne, om hvordan de tager sig smukkest ud, altid har nylonstrømper med i tasken og ikke mindst opfører sig på en skydning. Så 1960′er-ikonet Jean Shrimpton – eller The Shrimp, som hun også blev kaldt – tegnede selv sin berømte eyeliner. Hun har i øvrigt haft lidt af et turbulent liv, med mange mænd og elskere, heriblandt den berømte fotograf David Bailey (jeg skrev det i sidste indlæg, men skriver det gerne igen: tjek filmen om Jean Shrimptons fantastiske kærlighedshistorie med fotografen David Bailey, der kommer senere på efteråret på BBC), der tog hende med til ferniseringer og på fancy natklubber, hvor hun aldrig helt følte, at hun hørte til, og altid medbragte sit strikketøj. De boede i en lejlighed med masser af fugle og to hunde, Monie og Bertie. I 1965 blev hun hyret til at uddele priserne til Melbourne Cup i Australien. Det tøj, hun fik tilsendt, var kedeligt og af dårlig kvalitet, så hun bad en skrædder om at sy det om. Der var ikke stof nok, og skrædderen var nødt til at klippe kjolerne meget korte. Og det var sådan, at mini’en blev født, hvis du spørger Jean Shrimpton. Mary Quant og Paco Rabanne vil nok hævde noget andet.
Læs også Til frokost hos Eileen Ford
Læs også Lær af den bedste


Foto: Jean Shrimpton
Tags: David Bailey, Eileen Ford, Eyeliner, Jean Shrimpton, mini, The Shrimp
Posted in Skønhed | 2 Kommentarer
15. september - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Jeg kan huske bananen helt tilbage fra dengang, jeg trådte mine spæde børneskridt i skønhedsbranchen. Den repræsenterede formen på din øjenskygge, som skulle ligge lige over globelinen og følge den buede form, som en banan. Helst skulle skyggen være mørk (mens den skygge, du lagde på selve øjenlåget skulle være lys), så øjet blev løftet og optisk så større ud. Nu er bananen tilbage. Efterårssæsonens helt store buzzword backstage under de internationale modeuge var nemlig La Banane, men nu handler det om formen på din eyelinerstreg og sås på shows lige fra Louis Vuitton til Costume National. Det giver et smukt grafisk look à la 1960’er-ikonet Jean Shrimpton (tjek også filmen om Jean Shrimptons fantastiske kærlighedshistorie med fotografen David Bailey, der kommer senere på efteråret på BBC). Og nej, det tager ikke lysår at blive klar. Øvelse gør mester, og så snart du mestrer eyelineren og buen, vil du opdage, at det kun tager et øjeblik at lægge makeup. Der skal nemlig ikke meget andet til end mascara og en neutral læbestift eller gloss.

Tags: Costume National, David Bailey, Eyeliner, Jean Shrimpton, la banane, Louis Vuitton
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
14. september - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Det er vist ingen hemmelighed, at eyeliner er efterårssæsonens helt store makeuptrend. Og gerne i præcise, grafiske udformninger, der kræver en fast hånd og en vis fingerfærdighed. Har du svært ved at få stregen til at ligge som den skal, så iler Dior med hjælp. De har nemlig lanceret Velvet Eyes, en slags eyeliner-stickers, som du klæber på dine øjenlåg, og voila, så har du sæsonens hotte eyelinerlook. Det er da smart, og en helt ny makeupkategori. Neglelakken kan allerede klæbes på, med neglefænomenet Minx, men tænk, hvis du også kunne klæbe perfekte røde læber og perfekte rosenkinder på også. Velvet Eyes kan ovenikøbet bruges igen og igen, hvis du sørger for at lægge dem tilbage i den medfølgende æske, og fås eksklusivt i Dior-butikker verden over. Klik ind igen og få flere eyelinertips (der også duer, hvis du ikke lige er på vej ‘verden over’).
Læs også Til fingerspidserne

Foto: Dior
Tags: Dior, Eyeliner, Minx, stickers, Velvet Eyes
Posted in Skønhed | 5 Kommentarer
10. august - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Måske har du hørt om metaltræthed … Nej, spøg til side. Går du tættere på det Gareth Pugh-foto i indlægget nedenfor, vil du se, at modellens ‘mørke rande’ er kreeret med skinnende metalfolie – i stedet for eyeliner – der gav en nærmest ikonisk eller religiøs effekt. Designer Gareth Pugh er kendt for sine avancerede looks, som MACs Pro Team har stået bag i næsten syv år, fra Gareth Pugh viste sin kollektion første gang på podiet. Det fejrer de i øvrigt med en særlig Gareth Pugh MAC-kollektion af makeup og makeup-accessories, som kommer på hylderne i november. Jeg er ikke sikker på, at kollektionen kommer til Danmark, men jeg har netop forhørt mig hos MAC og vender tilbage. Og PS: Det gør den ikke, men find den, hvis du skal udenlands.

Foto: MAC
Tags: Eyeliner, Gareth Pugh, MAC
Posted in Skønhed | 4 Kommentarer
7. august - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Du kan godt begynde at træne eyeliner-færdighederne, for allerede dette efterår er eyelineren i fokus, når det kommer til makeuptrends. Endda i utraditionelle former som brudte streger, halve buer og påklistrede versioner. Det skal jeg nok skrive meget mere om. Og selv om det var brynene, der var i fokus til Benedicte Utzons show, så var de kreeret med eyeliner (en ny flydende af slagsen, Super Liner Black Lacquer fra L’Oréal Paris, som kommer på hylderne i september), der blev malet fra øjets globelinje og op til brynet i en bred streg, der fortsatte ud til tindingen, så det nærmest lignede en vinge. Fjereffekten blev lavet med en sort metallic øjenskygge (L’Oréal Paris Color Infallible 24H Eternal Black), mens øjenlåg og vipper blev ladt bare. Jep, det kræver en sikker hånd og en virkelig god fest, men smukt er det.


Foto: Mikkel Tjellesen for L’Oréal Paris
Tags: Benedicte Utzon, bryn, Eyeliner, L'Oréal Paris, modeuge
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
26. juli - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Jeg fik netop augustudgivelsen af Vogue Paris ind ad døren, og den bekræftede blot den trend, som har vist sig i forskellige forklædninger for næste sæson. Selvsiddende strømper, matte læber, mørke øjne med masser af eyeliner, stramt sort tøj med kig til huden, og spidse, sorte stiletter. Det er selvfølgelig en af vor tids helt ikoniske fotografer, Helmut Newton, jeg tænker på, og hans stil og inspiration præger på alle måder den kommende efterårssæson (måske du kan huske hans kendetegnende kampagner for strømpemærket Wolford i 1980′erne). Denne måned udgiver Taschen en nærmest dekadent bog om Newton Helmut Newton Polaroids med hundredevis af hans billeder, og i Berlin kan du besøge en udstilling med Newton-fotos, der aldrig før er udgivet, med hjælp fra The Helmut Newton Foundation. Selv er jeg gået i gemmerne efter en bog, jeg har haft stående i mange år, men aldrig fået læst, Helmut Newton Autobiography, og allerede i introen får man et indblik i fotografens passion for kvinder, hud og lingeri, og det er på ingen måder kedeligt. Jeg lover at vende tilbage med mere om Newton-trenden, og klik også ind igen, hvor jeg har fået personlige tips fra Paris’ mest eftertragtede hårstylist David Mallett med en helt fantastisk salon og en afhængighedsskabende hårserum, der hænger i lokkerne på Kate Winslet, Penelope Cruz og Diane Kruger. Don’t miss.

Foto: Vogue Paris
Tags: Eyeliner, Helmut Newton, Helmut Newton Autobiography, Helmut Newton Polaroids, matte læber, mørke øjne, Vogue Paris
Posted in Skønhed | En kommentar
25. juli - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
I december 2007 erklærede Karl Lagerfeld, at Amy Winehouse var hans nye muse. Han sammenlignede hende sågar med tressernes franske stilikon Brigitte Bardot., der også blev kendt for trutmund og bikubefrisure. Til sit eget show i London fyldte han podiet med modeller iført bikubefrisurer i alle afarter, og han var ikke den eneste den sæson. Alle vegne fra lød det ‘Think Amy, think Amy’. Backstage sagde Lagerfeld, at ”I very much like her hairdo. It took it as an inspiration”, og også i sit show for Chanel – og i kampagnen – var der dømt bikuber og sort eyeliner
en masse. Selv var Amy Winehouse inspireret af Elizabeth Taylors eyelinerstil i storfilmen
Cleopatra (læs mere
her), og hun var medvirkende til at bringe eyelineren tilbage i fokus i skønhedsverdenen. Hårpragten var til gengæld inspireret af
The Ronettes, en af 1960′ernes mest populære pigegrupper.
Foto: Chanel
Tags: Amy Winehouse, bikubehår, Brigitte Bardot, Chanel, Elizabeth Taylor, Eyeliner, Karl Lagerfeld
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
6. juli - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Vil du sikre dig sommerens mest øjenåbnende – og i øvrigt mest chikke – mascara, så kan du stadig nå at være med i konkurrencen om hele 10 sæt af Helena Rubinsteins nye Fatal Blacks mascara i slangeprint inklusive ditto eyeliner i bronze. Du finder konkurrencen lige her. Og gør dig selv den tjeneste at læse de rigtig mange gode kommentarer, der allerede ligger under konkurrence-indlægget, med alle jeres allerbedste øjenåbnende skønhedstips. Konkurrencen løber frem til midnat.

Foto: Helena Rubinstein
Tags: Eyeliner, Fatal Blacks, Helena Rubinstein, konkurrence, Mascara
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
1. juli - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Er der én ting, du skal anskaffe dig denne sæson, så er det en mascara med masser af løft og længde. På podierne havde modellerne vipper så lange og tætte, at tressernes Twiggy-look blev slået med flere længder, og der er heller ikke noget som smukke vipper, der kan gøre et helt look. Hvorfor ikke vælge én, der er pakket ind i tidens hotte slangeprint (læs indlæggene her og her, hvis du ikke allerede har gjort det), især når du lige her på skønhedsbloggen kan være så heldig at vinde den? Sammen med Helena Rubinstein udlodder vi ikke mindre end 10 eksklusive sæt med den nye Lash Queen Fatal Blacks mascara (der sælges fire Lash Queens hvert minut verden over), der ikke kun har slangeprint udenpå. Mascarabørsten er inspireret af en kobraslange, og giver et helt særligt løft til vipperne, der får øjet til at synes mere åbent. Og det virker! Ovenikøbet får mascaraen selskab af Fatal Blacks Eye Pencil, vandfast og i en smuk bronzefarve, der passer perfekt til solgylden sommerhud. Helena Rubinstein selv gik aldrig ud uden eyeliner. Hvert sæt har en værdi af 410 kr. Alt, du skal gøre, for at være med i konkurrencen, er at dele dit mest øjenåbnende skønhedstip med os. Måske er det eyeliner, der gør forskellen for dig, måske er det måden, du bruger mascarabørsten, eller en særlig farve øjenskygge, der åbner dine øjne. Skriv løs her nedenfor i kommentarerne senest onsdag den 6. juli 2011. Og klik ind igen, vi har nemlig fået et par gode skønhedstips fra Helena Rubinsteins internationale makeupartist, som vi glæder os til at dele med jer.

Foto: Helena Rubinstein
Tags: Eyeliner, Helena Rubinstein, konkurrence, Lash Queen Fatal Blacks, vind, øjenåbner
Posted in Skønhed | 81 Kommentarer
30. april - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Står du og skal giftes – eller skal du blot til et brag af en fest, hvor remmer og tøj skal holde til lidt af hvert – så skriv dig disse 8 tips bag øret. 1) Du har brug for al den hjælp, du kan få, for at holde huden frisk og fin en hel dag og aften. Brug en såkaldt primer under din makeup, spray ansigtet med en mist efterfølgende og sørg for at have blotting papers ved hånden, som du kan bruge, når ingen kigger. Sidstnævnte kan du læse mere om her. 2) Det hedder ikke rosenkinder for ingenting. Kom din blush på kinderne lige dér, hvor de buler ud, når du smiler, og sørg for at få den blendet ordentligt ud. Der må ikke være kanter. 3) Undgå en masse skinnende makeup. Start ud med matte konsistenser, og brug så lidt highlight til sidst på øjne, kindben og ved tindingerne. Så slipper du for at skinne mere end godt er. 4) Kom ikke eyeliner under øjet, men hold det på det øverste øjenlåg og eventuelt på den våde kant i øjet. Bryllupper kan være en tårevædet affære, og du vil ikke have khol, der løber ud. 5) Drop sort eyeliner til bryllupper. Brug i stedet en lidt blødere tone som fx. Max Factors grå eyelinerblyant eller Lancômes Black Coffee blyant. 6) Det med tårerne betyder også, at din mascara skal være vandfast. Og bruger du kunstige vipper til lejligheden, så vælg altid dem i små buketter frem for hele vipper. Det skal se naturligt ud, når du slår blikket ned. 7) Det er de færreste, der kan slippe afsted med stærke farver på både øjne og læber, så hovedreglen er, at du vælger enten-eller. Nedtonede øjne til stærk læbestift eller omvendt. 8) Hvis du vælger læbestift fremfor gloss, så sørg for, at den sidder godt fast, så den ikke ender på gommens skjorte, champagneglasset eller dine tænder. Kom lidt pudder på læberne først, læg læbestiften på med pensel, tryk af i en serviet, kom gloss på. Bed brudepigen holde et øje med, om den sidder, hvor den skal, i løbet af dagen.

Foto: Arkiv
Tags: 8 tips, blotting paper, bryllupsmakeup, Eyeliner, kunstige vipper, læbestift, Mascara, Pudder
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
5. april - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Jeg lovede at vende tilbage til makeuplooket på Marnis forårsshow. Som altid handler det om en smuk, fejlfri hud kombineret med et par iøjnefaldende effekter. Denne gang en orangerød læbestift (som er en af forårets allerstørste skønhedstendenser, med udspring i sidste forårs Prada-look) og en helt enkel sort eyelinerstreg, der gør det ud for øjenmakeup. Alt, du behøver, er en sort eyeliner og en pangfarvet læbestift for at få samme, lidt grafiske look. Det er da til at overskue at pakke med i feriekufferten, når vi kommer dertil.

Foto: Marni
Tags: Eyeliner, grafisk, læbestift, Marni, orangerød, trend
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
24. marts - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Verden har mistet et skønhedsikon. Elizabeth Taylor, der døde i går, 79 år gammel, er mere end én gang blevet kaldt verdens smukkeste kvinde, og fra sin barnestjernestatus i 1940erne, blev hun i 1950erne det ultimative Hollywood-ikon. Med sig bragte hun en ny egyptisk-inspireret streg på øjnene og bredere øjenbryn – en stil som om noget er at finde på podierne dette forår. Det var ikke mindst på grund af storfilmen Cleopatra, hvor Elizabeth Taylor spillede hovedrollen overfor Richard Burton, som hun senere giftede sig med – to gange. Jeg havde fornøjelsen af at se en Bulgari-udstilling i Milano for et års tid siden, med flere af Elizabeth Taylors smykker, og hun er berømt for at udtale, at en af de største fordele ved at indspille Cleopatra i Rom, var Bulgaris udsøgte boutique. Richard Burton, som forærede hende en del af smykkerne, har til gengæld sagt, at ’jeg introducerede Liz til øl, og hun introducerede mig til Bulgari’. Klik ind igen og hør om Taylors parfumer.
Læs også Beautiful Bulgari
Læs også Snakey



Foto: Arkiv
Tags: Bulgari, Elizabeth Taylor, Eyeliner, Richard Burton, stilikon, øjenbryn
Posted in Skønhed | En kommentar
28. december - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Det bliver en stor trend til foråret, og hvorfor ikke tage forskud på gode tendenser allerede nu. Mangler du inspiration til nytårsmakeuppen, så er pangfarvet eyeliner en ultralet måde at skabe en iøjnefaldende makeup. Gør som Estée Lauders makeupguru Tom Pecheux gjorde det backstage hos designeren Derek Lam, og tegn øjnene op med en orange eyeliner, eller vælg en anden farve, som du føler dig tilpas med (rent faktisk brugte Tom Pecheux ikke eyeliner, men læbestift, som han lagde på med en tynd pensel, så snup endelig tippet, hvis du ikke har en eyeliner i passende nuance). Tilføj sort mascara, neutral lipgloss, en naturlig blush og sørg for, at din hud ser smuk og sund ud. Lidt hvid øjenskygge i øjets inderkrog lyser også flot op.


Foto: Estée Lauder/Derek Lam
Tags: Derek Lam, Estée Lauder, Eyeliner, Nytår, pangfarvet, Tom Pecheux
Posted in Skønhed | En kommentar
22. november - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
De såkaldte smoky eyes er stadig den mest sexede og moderne øjenmakeup, du kan iføre dig til sæsonens fester. Synes du at det er svært? Du kan rode med firfarvede øjenskygger og sirlig eyeliner. Eller du kan vælge den lette, og absolut ikke mindre sexede måde: Kom lidt vaseline eller Eight Hour Cream på fingeren. Tegn ovenpå med en sort eyelinerblyant eller gråsort øjenskygge, og tvær det så på øjet. Husk masser af sort mascara, og du har smoky eyes anno 2010. Faktisk er metoden inspireret af ingen ringere end 1930′ernes Hollywood-stjerne Marlene Dietrich, der tog ’smoky eyes’ helt bogstaveligt. Hun stak en korkprop ind i et stearinlys og brugte soden til at skabe den karakteristiske sorte øjenmakeup. Det kan dog ikke anbefales at gøre efter.
Læs også Smoky Eyes

Foto: Versace backstage
Tags: Eyeliner, Marlene Dietrich, smoky eyes, vaseline
Posted in Skønhed | 4 Kommentarer
27. september - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
De, der har fulgt skønhedsbloggen, vil allerede kende mit lyntip til
smoky eyes, og jeg iler med at tilføje Karims her: ”Den nye Kajal fra The Body Shop er til alle, der altid gerne har villet lave smoky eyes, men aldrig har turdet. Tegn med kajal’en på øjenlåget og ton derefter ud. Det gør du bedst ved at knibe øjnene fast sammen et øjeblik, så eyelineren opvarmes på øjenlåget, og så er den langt lettere at tone ud med en pensel.” I øvrigt anbefaler Karim, at du holder vejret, når du lægger flydende eyeliner, som for mange kan være svært. Træk vejret ind, hold det, tegn en linje og pust ud. Det gør din hånd langt mere fast og sikker (og så er vejrtrækningsøvelser jo faktisk ret sunde for din hud).
Foto: The Body Shop
Tags: Eyeliner, Karim Sattar, smoky eyes, The Body shop, tip
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
9. september - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Eyelineren, også den flydende, er uundgåelig i tidens makeupbillede, og en smuk trend lige nu er kombinationen af et helt rent, velplejet ansigt med flydende eyeliner, lagt med sikker hånd. Men hvordan er det lige, at du får den eyeliner til at makke ret? Jeg har netop fået et godt tip ind ad døren i forbindelse med en artikel til Cover, fra den svenske makeupartist Anya De Tobon: ”Tegn først den perfekte liner-linje med en hvid kholblyant, og når du har skabt det helt rette sving, så læg den flydende eyeliner over.” Voila, hvorfor er der ingen, der har fortalt os det noget før.

Foto: Angelina Jolie
Tags: Angelina Jolie, Eyeliner, hvid khol, tip
Posted in Skønhed | 3 Kommentarer
28. december - 2009 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Hvis du gerne vil udkonkurrere discokuglen nytårsaften (eller slet og ret ønsker at gå lige til sagen – stor effekt, lille indsats), så vælg en glitter eyeliner. Der er både disco og rock’n’roll over det, og har du ikke nok i én, så kan du snildt lægge flere glitrende farver på øjnene. Glitter eyeliners kan bruges alene, eller sammen med øjenskygge. Og husk masser af sort mascara. Du finder glitter eyeliners hos mærker som Gosh, MAC og The Body Shop. Urban Decay har også nogle flotte af slagsen. Dem finder du i udlandet eller på nettet.
Foto: Urban Decay
Tags: Eyeliner, glitter, Gosh MAC, The Body shop, Urban Decay
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer