Jeg tager min egen medicin

20. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Jeg er normalt et morgenmenneske. Jeg vågner af mig selv og jeg elsker tiden for mig selv, inden de andre vågner (til gengæld er jeg ikke superspændende om aftenen, fordi jeg egentlig befinder mig allerbedst med at gå tidligt i seng, men lad nu det ligge). Men i morges havde jeg en af de dér morgener. Du ved, sådan en rigtig mandag morgen, hvor hovedet er træt, huden er træt, øjnene er trætte, kroppen er træt – og dynen ikke er til at slippe ud af. Det var her, jeg tog min egen medicin. Jeg lavede en kop opfriskende matcha-te med ginseng, og så gik jeg ellers i gang med SOS-remedierne i Godmorgen-boksen. Først en tur med den virkelig effektive lille Eye Massager som tog trætheden omkring mine øjne (rigtig mange af jer er vendt tilbage med, at det er blevet jeres nye bedste ven. Tak for det), så jeg kunne holde ud at se mig selv i spejlet. Det er første skridt til at en god morgen, kan jeg afsløre (jeg tog en tur mere efter badet, hvor jeg brugte øjencremen først og så masserede lidt mere. It works wonders). I badet vækkede jeg mit hovede med den lille mintshampoo, mens lavendel-conditioneren klarede hjernen (og håret), og bagefter fik huden i ansigtet en med den populære hyaluron-booster som jeg ved, at rigtig mange skønhedsredaktører har stående på deres morgenhylde. Og så følte jeg mig som mig selv igen. Det var godt. For jeg havde et tidligt morgenmøde med Richard og Stephanie fra Lebon (du ved, den franske øko-tandpasta, jeg ofte prædiker om) og deres mission er netop at få en oplevelse ud af alting og det bedste ud af hvert minut.

Havde du også en ‘mandag morgen’? Så er der meget få Godmorgen-bokse tilbage her<< Det er også en virkelig fin værtindegave eller julegave til syvsovere.

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 20, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.