Her er min ‘guilty pleasure’

28. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Hvis vi skal blive et øjeblik ved dét med at huske sig selv i den travle julemåned, så vil jeg lige benytte lejligheden til at nævne en af de ting, jeg selv sværger til. I virkeligheden kan man nok kalde det for min ‘guilty pleasure’ for helt godt for huden (og bæredygtigheden) er det ikke. Til gengæld er det virkelig godt for min krop og psyke. Vi taler lange, varme bade. Meget varme. Åh, det er det bedste, jeg ved og for mig hænger velvære uigenkaldeligt sammen med badekar (også når jeg er på hotel), og jeg begræder den tendens i 1980’erne, hvor alle badekar blev smidt ud til fordel for brusenicher. Jeg ved, at det ikke er den mest bæredygtige skønhedstrend at fylde et badekar med vand. Og jeg ved, at ingen eksperter nogensinde har sagt, at meget varmt vand er godt for huden. Slet ikke om vinteren. Men et varmt karbad kan så meget for ens velvære, stressniveau, psyke, søvn, ja, jeg kunne blive ved. Mit yndlingsbad er i øvrigt dette (du sover som en baby) og det er også en virkelig god julegaveidé til veninder/søstre/mødre/kolleger, der trænger til en lille pause i hverdagen.

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 28, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Vidste du, at du også kan bruge det som bodyscrub?

1. april 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 3 kommentarer.

Rigtig mange af jer har været forbi min lille skønhedspavillon i Kongens Have for at høre nærmere om Epsom-saltet, der i mine øjne er en basisting på skønhedshylderne på lige med læbebalm og renseprodukter. Der er nærmest ikke det gode, det ikke gør for din krop. Men vidste du, at du også kan lave en eminent bodyscrub ud af det? Bland en håndfuld salt med lidt olivenolie eller kokosolie fra køkkenskabet og giv huden en god forårsrengøring (jo, når solen skinner ses de dér noprede armen og tørre ben tydeligere) eller kom lidt salt på en skrubbehandske og giv huden en ordentlig tur. Det letter både huden og humøret. Er du gået glip af Epsom-saltets fortræffeligheder, så læs mere om min Epsom-favorit lige her<< (og det behøver jo ikke at være helt så Guy Bourdin’sk som nedenfor, men når du skrubber, så kan det være rart med en hjælpende hånd til ryggen)

vogue-italia-by-guy-bourdin-1973

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet april 1, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Søvnbesvær? Træthed? Humørsvingninger?

19. februar 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Dét med at snuppe et skud Epsom-salt i bad eller fodbad handler ikke kun om at fjerne rester af sygdom i kroppen. Epsom-salt er en rig kilde til magnesium i kroppen, og stadig flere eksperter hævder, at især kvinder har en mangel på netop det mineral. Så når du har svært ved at sove, er mere træt end godt er, døjer med hovedpiner eller humørsvingninger, så kan det være værd at prøve med et skud magnesium for at se, om det ikke kunne hjælpe. Det gode er, at kroppen selv udskiller stoffet, så skulle du få for meget indenbords, er der intet forgjort i det. Gode kilder til magnesium er fx græskarkerner, paranødder, pinjekerner, valnødder, sesamfrø og mangler. Men også mørk chokolade med et højt kakaoindhold på over 72%. Nå ja, og grønne grøntsager, bælgfrugter og linser. Hvis du tager P-piller kan det dræne kroppen for magnesium og det samme kan en meget syreholdig kost (få styr på syre-basebalancen med dette superpulver). Personligt foretrækker jeg langt et dejligt bad med Epsom-salt fremfor flere tabletter. Og det gode er, at du optager akkurat lige så meget magnesium gennem huden, når du tager et Epsom-bad, som du gør hvis du snuppede en pille. Derfor er det også så vigtigt at det Epsom-salt, du vælger, er den renest mulige form. Det er derfor, jeg har taget dette ind på hylderne hos mig.

Skærmbillede 2017-02-19 kl. 11.44.04

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet februar 19, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Det er et kosttilskud (men jeg kan ikke anbefale det)

17. februar 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Så er jeg ved at være helt ude på den anden side igen af den ja, dødssyge, influenza som jeg kan høre har ramt virkelig mange herhjemme (jeg har omdøbt den til the fashion flu som en slags efterveer fra modeugen – det lyder lidt mere chikt). Den var godt nok hård at slippe af med, men de sidste par dage har jeg fyldt mig med friskpressede juicer, sundhedseliksir og Epsom-salt, der er eminent til at få de sidste sygdomsrester ud af kroppen. Jeg har hypet Epsom-salt herinde masser af gange før, og har du ikke allerede en pose Epsom-salt stående på badeværelset, så kan jeg kun anbefale det på det varmeste. Epsom-salt, der stammer fra den engelske by Epsom, er uundværligt til badekarret, som scrub og til fodbad, fordi det både virker muskelafslappende og udrensende. Supplér med en skrubbehandske og giv huden en ordentlig tur med saltet. Det stimulerer blodcirkulationen og gør huden superblød. Du kan også drikke det, men det er vitterlig kun for de helt hardcore. Det smager forfærdeligt, hvis du spørger mig. Alligevel er den Epsom Salt, jeg netop har stillet på hylderne inde i min lille skønhedspavillon og på hylderne i skønheds-webshoppen, mærket som et kosttilskud. For så er jeg sikker på at det er det renest mulige salt overhovedet. Det er for mig supervigtigt, da huden optager den magnesium, som Epsom-saltet består af, lige så effektivt som hvis du tog det indvortes som tabletter eller tilskud. Vidste du i øvrigt at de fleste kvinder får for lidt magnesium? Det skriver jeg om i næste indlæg. Epsom Saltet finder du her og mit yndlings-Epsom-bad er dette.

Bath

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet februar 17, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Bad i salt & peber!

24. august 2014 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Sidste indlæg handlede om at gå i bad med sin eyeliner (læs nedenfor), og dagens indlæg handler om at bade i salt og peber. Det er et tip, jeg læste hos den populære osteopat Vicky Vlachonis, som blandt andre Gwyneth Paltrow sværger til, og hun hævder, at det – udover effekten på hud og muskler – også har en velgørende effekt på din psyke. Jeg er personligt stor fan af bade om aftenen og det er også her, at salt & peber-badet er relevant. Saltet er en kopfuld Epsom-salt (jeg har tidligere skrevet om Epsom her) og peberet er par dråber æterisk sort peber-olie (vær forsigtig med det, det er stærke sager) som du kommer i dit karbad, som gerne må være så varmt, som du kan holde det ud. Hop i og slap af i krop og hoved i 10 minutters tid. Tag badet når du kommer træt hjem fra arbejde og har brug for et boost for at have overskud til både madlavning og hyggestunder med familien, eller inden du skal sove for at sikre en dejlig søvn. For småbørnsmødre, der hele tiden sætter andre før sig selv, er det et must til at finde tilbage til sig selv og nyde en lille stund og optankning alene. Det kan varmt anbefales!

Apropos småbørnsmødre, så klik ind forbi min nye Yummy Mummy-kanal på Youtube med masser af tips til alt lige fra ammehår til graviditetstabuer (seneste video med Ibi Støving afliver i al fald et par stykker – find den lige her). Og ja, du må hellere end gerne se med, selv om du ikke har en baby i maven eller på armen. Der er masser af tips, du kan bruge.

Naomi-and-co-in-a-bath-90s

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 24, 2014 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Bad i Epsomsalt

9. juni 2013 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 8 kommentarer

Hos Samadhi Spa blev jeg også lagt i et blødt boblebad med Epsom-salt. Epsom-salt, der stammer fra den engelske by Epsom, er uundværligt til badekarret, som scrub og til fodbad, fordi det både virker muskelafslappende og udrensende. Supplerer du med … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 9, 2013 i kategorien Diverse. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Epsomsalt og tørbørstning

6. juni 2013 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

I går gjorde jeg noget ved dem. Dagdrømmerierne om afslapning og luksus. Jeg tog imod en invitation til en spabehandling i Samadhi Spas helt nye lokaler i en stor, gammel herskabslejlighed i Rådhusstræde i København. Jeg har været hos Samadhi … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 6, 2013 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Epsom og influenza

9. februar 2013 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Jeg undskylder, at der har været lidt stille fra min side de sidste par dage. Jeg måtte overgive mig til tidens kedelige influenza (jeg kunne også vælge at kalde det for en gang fashion flu fra sidste uges modeuge, det lyder … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet februar 9, 2013 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.