Nej, A-vitamin er heller ikke for alle

20. april 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 6 kommentarer.

Eksperter hylder det, dermatologer udskriver det og kosmetologer behandler med det. Og A-vitamin udråbes da også som det eneste, der – beviseligt – kan gøre en forskel på dine linjer og rynker. Derfor finder du også A-vitamin i stadig flere af de cremer, du allerede kender, men det er typisk i en mængde, som ikke gør den store forskel på huden. Skal du have noget, der virkelig batter, er det på recept (Beauté Pacifique Clinical skal fx udskrives af en hudlæge) eller i et optrapningssystem som fx Environ. Det kræver sin hud og sin håndtering, da stærk A-vitamin har en række bivirkninger som rødme, afskalning af huden, solfølsomhed osv. Derudover skal det langsomt – for de fleste meget langsomt – trappes op, så huden kan følge med, allerbedst fulgt af en dermatolog eller anden hudekspert, der kan fortælle dig præcis, hvornår din hud er klar til at trappe op. Hører du til dem, der gerne vil have hurtige resultater og rutiner (eller måske er du som jeg størst tilhænger af skønhedsrutiner, der ikke medfører bivirkninger) er A-vitamin ikke noget for dig. Jeg skriver det, fordi jeg – som med dermaroller – har fået en del spørgsmål om det på det seneste, og igen er jeg nødt til at fastslå, at der skal være en god grund til at bruge A-vitamin. Det er ikke bare another cream, og er du ikke villig til det, der følger med, så findes der mange andre gode måder at sikre en smuk hud og glød. Min egen absolutte go-to er denne<<

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet april 20, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Og så deler jeg også lidt med hende hér …

23. februar 2014 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Smukke Poppy Delevingne – storesøster til en anden smuk model Cara Delevingne, som du måske har set for YSL her på skønhedsbloggen – har afsløret, at hun er beauty junkie og fuldstændig afhængig af Environ Intensive Hydration Oil Capsules, som hun bruger både før og efter sine mange flyture og modelrejser. Og så er de fast inventar i hendes taske under de store modeuger, hvor huden let bliver bragt ud af balance. Jeg har tidligere hypet sydafrikanske Environ her på skønhedsbloggen for deres antiage-A-vitamin step-up system, som Dr. Fernandes har skabt, men en god gang fugt er heller aldrig af vejen. Rent faktisk er dét helt basalt for en sund, smuk hud.

PoppyDelvingne-MadameFigaro

Foto: Madame Figaro

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet februar 23, 2014 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Marula-olie og A-vitamin

2. december 2013 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 9 kommentarer.

Du har sikkert allerede lukket dagens skønhedskalenderlåge op (ellers kan du fluks gøre det via dette link – husk at like skønhedsjulekalenderen som det første, så du kan åbne lågerne) og i så fald har du læst alt om den naturlige Marula Oil fra African Botanics, som Vogue elsker og har kaldt ‘den nye arganolie’. Marula-olie stammer fra Sydafrika og er berømt for sine høje koncentration af antioxidanter og essentielle fedtsyrer som Omega 6 og 9, og dem kan vi jo rigtig godt lide. Samtidig har marula-olien en eminent evne til at berolige og nære en sart vinterhud, hvad der gør den perfekt lige nu. I det hele taget kommer der rigtig mange gode skønhedsprodukter fra Sydafrika i øjeblikket, lige fra Nimue (deres frugtsyrer er nogle af de bedste på markedet) til Environ, som er relativt nyt herhjemme, men allerede har en stor fanskare af deres A-vitamin step-up system, som Dr. Fernandes har skabt. Det er jo ingen hemmelighed, at A-vitamin er en af de mest effektive rynkebekæmpere, hvis ikke den eneste.

african_botanics_pure_marula_oil__71129.1343354387.880.880

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 2, 2013 i kategorien Konkurrencer. Du kan skrive en kommentar til artiklen.