#beautyshaming (eller ville du lægge en Tampax frem på et foto)

4. april 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

I dag havde jeg besøg af fine Maria Lucia i min lille skønhedspavillon i Kongens Have. Måske fordi den er så lille og dermed meget intim, bliver samtalerne altid meget personlige derinde. Vi talte om alskens skønhedstips, om Epsom-salt, Gua Sha’er og rensebørster, der er et must, når man som Maria Lucia hver aften er på teatret. Og så talte vi om nogle af de ting, man ellers ikke viser frem på toiletbordet. Som hårfjerningsremedier, bikinilinjer og den slags. For nylig læste jeg et interview med Emma Watson (ja, jeg er ret vild med hende – læs selv med her) på kultbloggen Into The Gloss, hvor hun også viste sine skønhedshylder frem. Mens disse features normalt glitrer smukt af Chanel, Diptyque og god stil, så havde Emma Watson ladet nogle af de ting ligge, som vi ellers aldrig viser frem. P-piller, bleacher og selv en Tampax lå midt mellem alle hendes øko-produkter. I interviewet understreger hun, hvor vigtigt det er ikke at skjule alle de ting, vi allesammen gør, når vi gør os klar. Beauty Shaming, kalder hun det, og afslører, at hun har bleget sin overlæbe siden hun var ni, og at hun bruger fur oil til alt fra hårspidser til bikinilinje. Don’t we all. Måske er det tid til at tage fat i nogle af disse små skønhedstabuer. Det kommer jeg i al fald til i forbindelse med et fint lille projekt, der lander på mine hylder meget snart. Min næste ILOVEBEAUTYboks, der kommer i denne uge, handler også om skønhedshylderne (og skabene, skufferne, toilettaskerne og hvor du ellers opbevarer den slags). Der er ikke meget tabu over den, men du kan jo altid selv inkludere en Tampax eller en blegecreme, hvis du skulle føle dig inspireret af Emma Watson. Meget mere om det i morgen.

https://www.newhairline.com/collections/lace-hair-systems

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet april 4, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Om at tage stilling til hvilket forbillede man vil være

17. marts 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 5 kommentarer.

Forleden var jeg til gallapremiere på Disneys nye Beauty & The Beast (tak ELLE!) med fine Emma Watson i hovedrollen (go see, og nej, handlingen byder ikke på overraskelser, men effekterne, overdådigheden, eventyret og ikke mindst Emma Watson er det hele værd). Jeg ved ikke, om det er mig, der har noget med fregner lige nu (læs også her), men jeg lagde mærke til Emmas fregner i filmen, der ikke, som det normalt ses, var dækket med masser af makeup. Naturlig makeup er nemlig hendes klare skønhedsfilosofi og fregnerne var en bevidst beslutning fra hendes side for at vise unge piger, at det er både smukt og ok. Faktisk insisterede hun. Og fregner er ikke den eneste skønhedsbeslutning, hun har taget. Bæredygtighed, økologi og transparens er en anden. Hun elsker (ligesom jeg) Absolution Cosmetics’ læbestifter skabt af Marion Cotillards makeupartist Christophe Danchaud. Yndlingsfarven er denne røde, som jeg også har på hylderne i min lille skønhedspavillon. Emma elsker også lange bade (jep, ligesom mig) med Epsom-salt og olier (‘nothing bad happens in a bath’ som hun har sagt til Into the Gloss). Og så – tada – elsker hun Kure Bazaars neglelakker, fordi de var nogle af de første til at fjerne toulen, formaldehyd, syntetisk kamfer og deslige fra deres formler (der i øvrigt består af 85% naturlige ingredienser) og samtidig formår at lave de smukkeste farver. Denne farve er spottet på Emmas fingre. Hun er cool og tager stilling til, hvilket forbillede hun vil være. Også på skønhedsfronten.

SPAIN-CINEMA-BRITAIN--WATSON

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet marts 17, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Hvad har denne mand med skønhed at gøre?

29. juli 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

En hel del, faktisk. Billedet viser nemlig grundlæggeren af det amerikanske kultmærke Burt’s Bees – Burt Shavitz – foran sit hus, ude i naturen, omringet af alle sine bier. Han var fotojournalist tilbage i 1970’erne før han gik ind i biavl og skabte skønhedsmærket Burt’s Bees sammen med Roxanne Quimby, der fandt ud af, at man kunne skabe lys med Burt’s bivoks. The rest is history. For du kender sikkert allerede mærkets naturlige lipbalms baseret på naturlig bivoks, som ligger i tasken hos hos stjerner som Emma Watson og modellen Rosie Huntington-Whiteley, der sågar bruger dem på den røde løber. Dem med farve får nemlig dine læber til at se ud som om de netop er blevet kysset. Hvorfor jeg skriver alt dette? Burt Shavitz døde i går, 80 år gammel, og jeg synes, at han fortjener en hyldest.

burt-with-turkey-coop-landscape

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 29, 2015 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Har du nogensinde overvejet kort hår?

30. juni 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 8 kommentarer.

Det bliver det sidste ord om hår i denne omgang. Det lover jeg. Men for nylig blev jeg ringet op af Eurowoman.dk, der spurgte mig om ovenstående. Har du nogensinde overvejet kort hår? Hvad jeg svarede, kan du læse i artiklen her. Dét at klippe lokkerne af er for langt de fleste en virkelig stor beslutning. Men for nogle har det ændret deres liv. Ja, deres liv. Jeg overdriver ikke. Tag blot et ikon som Twiggy, hvor det korte hår skabte en hel revolution. Før hende – og Vidal Sassoon, som stod bag frisuren – fik kvinder vasket og sat håret hos frisøren, og vi talte typisk avancerede opsætninger og upraktiske frisurer. Med Twiggy blev det korte hår til kvinder et symbol på en frigørelse, som stadig gælder den dag i dag. Mange kvinder med kort hår bliver set som mere modige. Et opdateret eksempel er Emma Watson, der i flere år kæmpede med sit Harry Potter-lillepigeimage. Det var først, da hun klippede sit hår kort, at hun pludselig af filmverdenen – og i virkeligheden også os andre – blev set som en cool, modig ung kvinde med sine meningers mod. Der ligger meget mere i håret end vi måske umiddelbart anerkender det for.

Twiggy

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 30, 2015 i kategorien Diverse. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Feministe mais feminine

13. januar 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Der er lige et par 2014-trends mere, jeg gerne vil have på banen. Feminisme er et af dem. For om noget kom begrebet på banen, og blev taget op i stor stil ikke mindst af Emma Watson, Elle og ja, Chanel, der forvandlede deres seneste show til en – virkelig smuk – demonstration for feminisme. På et skiltene stod ‘Feministe mais feminine’ – altså feminisme men feminin. Det budskab gav designer Diane von Furstenberg mig nu allerede år tilbage, hvor jeg havde fornøjelsen af at interviewe hende i New York: “Vores styrke har intet at gøre med om vi ser godt ud eller har smukke ben. Styrke er noget helt andet. Nogle gange, når folk hører ordet ‘feminist’, tror de, at det betyder at se ned på hele idéen om at være feminin. Men du kan sagtens være feminist og feminin.” Det er hun om noget et bevis på, og ja, flere beviser får du med garanti i 2015, for denne trend er kun lige begyndt (og så kan jeg i øvrigt afsløre, at det netop var i feminismens storhedstid – halvfjerdserne – at lipglossen havde sin største vækst. Den kunne ikke ses, som læbestiften, så selv de mest inkarnerede feminister kunne bære den)

Gisele Chanel

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 13, 2015 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Låge 8: Velplejede bryn kan tage år af din alder

9. december 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer

Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Det er kun Tweezerman, der får lov at komme i nærheden af mine bryn. Faktum er, at Tweezermans pincetter er uovertrufne, og det er ikke uden grund, at de er … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 9, 2012 i kategorien Julekalender. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Produktet, alle taler om

21. november 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer

Man kan godt tillade sig at sige, at det handler om sten (vulkaner) og mineraler i dette indlæg også. Jeg er nemlig landet på Island, hvor jeg er inviteret til at spendere et par dage i selskab med fransk Elle … Læs resten

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 21, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

To minutter for Vidal Sassoon

14. maj 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Til DANSK Fashion Awards blev der også sendt en kærlig tanke til et par stærke personligheder. Den ene var Margit Brandt, som blev mindet, ikke med to minutters stilhed, men med to minutters larm, der var langt mere i Margits … Læs resten

Tags: , , , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 14, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Nytårsnedtælling #6

30. december 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer

Er der én ting, der kan gøre en forskel i hele dit look, så er det dine bryn. Så kig dem gerne efter i sømmene – og i godt, direkte lys – inden du kaster dig ud i nytåret. Lige … Læs resten

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 30, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Skønhed på festival #2

29. juni 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

  Vil du have flere festivaltips? Så får du tre mere her: 3) Neglelak hører sig til på en festival. Slip for at bekymre dig om, hvorvidt den skaller eller holder, og book en tid på nærmeste neglebar til en Shellac. … Læs resten

Tags: , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 29, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Skønhed på festival #1

- Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

  Jeg har lavet denne lille artikel til COVER, der har festivaltema i denne måned, hvor du i øvrigt også kan finde hele redaktionen på Roskilde, forhåbentligt udstyret med alle mine tips og tricks. For hvordan lader det sig gøre, … Læs resten

Tags: , , , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 29, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.