Foruden EGF-serum så rimer Island også på blå laguner, avantgarde-design og heste. Og netop heste er en kæmpetrend her til efteråret, hvor især modehuse som Stella McCartney, Hermès og Jean Paul Gaultier er helt fremme i tøjlerne. Men vidste du, at heste også har inspireret til adskillige skønhedsprodukter? Det mest berømte er Elizabeth Ardens Eight Hour Cream, som hun oprindeligt skabte til sine elskede væddeløbsheste, når de havde rifter og sår, men fandt, at det virkede perfekt på mennesker også. Til lanceringen er hun citeret for at sige til kunderne: ”Hvis det er godt nok til mine heste, så er det også godt nok til Dem.” Det virkede tilsyneladende, og stadig den dag i dag er Eight Hour Cream et af verdens absolutte kultprodukter. Klik ind igen for flere produkter, der stammer fra hestenes verden – blandt andet en meget berømt shampoo til håret …
Foto: Stella McCartney
Natalia Vodianova er en af tidens mest omtalte modeller, både for sin utrolige karriere og for sit privatliv, der for alvor ændrede sig, da hun blev spottet som 15-årig, hvor hun hjalp sin mor sælge frugt fra en bod. I dag er hun gift med arvingen Justin Trevor Berkeley Portman med hvem hun har tre børn, vier en stor del af sit liv til russisk velgørenhed og bliver kaldt den russiske prinsesse. ”Mine skønheds-musthaves er Bumble and Bumble hårprodukter, Chanel Rouge Noir neglelak, Armani foundation og Elizabeth Arden Eight Hour Cream.”

Foto: Guerlain
Det smukke ansigt bag Armanis Idole er den 29-årige polske skuespiller Kasia Smutniak, som du måske kender fra filmen From Paris with Love. Hun er meget apropos bosat i Rom, men det er ikke kun italienerne, der holder øje med Kasia lige nu. Jeg fandt Kasias – befriende – kommentar til et spørgsmål om hendes bedste skønhedstips i det nyeste nummer af fransk Vogue: ”Jeg har ikke en eneste skønhedshemmelighed! Jeg sover ikke nok, jeg drikker ikke nok vand, jeg elsker junk food og Osso Buco. Men jeg spiser regelmæssigt og altid små mængder.” Læg dertil Armanis Crema Nera og Elizabeth Ardens Eight Hour Cream.

Foto: Arkiv