Posts Tagged ‘Diane Kruger’

Vær sød ved din hud

26. januar - 2012  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Er der én ting, vi alle drømmer om, så er det den perfekte dugfriske hud, og mange vil gå rigtig langt for at få den. Faktisk så langt at en af de største hudplejetrends her i 2012 handler om anti-irritanter, altså cremer, der får din hud tilbage i balance, når den er stresset af livsstil og ikke mindst alle de ting, vi gør ved den. Scrubs, laser, masker, injektioner, peelings og deslige. Jeg kan huske, den smukke skuespiller Diane Kruger udtale, at det er vigtigt at være sød ved sin hud og undgå for mange ansigtsbehandlinger, fordi det kan irritere huden. Det er alvorlige sager ifølge Nadine Pernodet, der er Estée Lauders chefforsker, og hun spår anti-irritanter til at blive det helt store. Selvfølgelig har hun en relevant creme i baghånden, ja faktisk en lille cremeserie, og den skal jeg nok vende tilbage til. Først lidt om den nye Marilyn Monroe-film, som jeg var til forpremiere på i går. 

Foto: Diane Kruger

For søren da

11. november - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg så i nyhederne i går, at Danmark ligger på en grim førsteplads, når det kommer til unge piger, der får modermærkekræft, og at det har et direkte link til solariebrug. Indrømmet, jeg tog også solarie, og sågar mere end godt var, da jeg var helt ung. Det er mange år siden, og, ikke at det er en undskyldning, men dengang vidste man vitterlig ikke bedre. Det gør vi i dag, og personligt ville jeg aldrig røre et solarie med en ildtang (jeg kan så yderligere tilføje, at jeg engang befandt mig et sted med solarie, mens de gjorde rent, og det er virkelig ulækkert, hvad der brænder sig fast af ting, snavs og bakterier på sådan ét, og nej, en hurtig afspritning tager det ikke. Men det er selvfølgelig det mindste af det). Det er fint, at Kræftens Bekæmpelse lige nu diskuterer, om der er skal være et forbud for solariebrug, hvis man er under 18, selv om jeg vil foreslå, at man blot forbyder det helt og holdent. Men i mellemtiden var det måske en idé også at byde ind med et par alternativer. Jeg husker i al fald, at jeg ikke var superåben overfor forbud, da jeg var teenager. Så smukke piger, vil I ikke nok passe på jer selv, så vi kan have jer rigtig længe. Lys hud er fantastisk smukt, så længe den bare er velplejet (tag blot kvinder som Nicole Kidman og Diane Kruger), og kan I ikke leve uden en gylden glød, så brug en selvbruner. Jeg lover at komme op med et par af mine selvbrunerfavoritter i næste indlæg og mine bedste selvbrunertips, hvis blot I vil holde jer fra solariet. 

Foto: Diane Kruger

Do not leave Paris without it

28. juli - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

… we repeat, do not leave Paris without it! Sådan skrev Vogue om hårguru David Malletts absolut afhængighedsskabende hårserum, som hænger i lokkerne på berømtheder som Kate Winslet, Penelope Cruz og Diane Kruger. Også Naomi Campbell, Demi Moore og Andie McDowell ynder at lægge deres lokker i Malletts hænder, og det gør de gerne i hans helt fantastiske salon i Paris, der ligger i Rue Notre-Dame des Victories. Er du på de kanter, kan det anbefales at forkæle sig selv med en helt særlig oplevelse – hvis de har tid, og du har råd,. I anledning af at David Malletts hårserum, som jeg lover at vende frygteligt tilbage til, er kommet på hylderne hos Storm i København, har jeg fået en række personlige – og må jeg tilføje virkelig brugbare – hårtips fra Mallett her til skønhedsbloggen. Flere af dem er inspireret af hans bedstemors råd og rutiner. Klik ind løbende i dag og i morgen, og få tips som øjeblikkeligt kan gøre en forskel for dit hår.  

Foto: David Mallett