Varmt anbefalet af Eurowoman

24. september 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 3 kommentarer.

Jeg kommer til det lige om lidt. Efterårsritualerne, der tæller alt lige fra nye lakfarver og fermenterede urteteer, der får dig til at trække vejret helt ned i maven, til en renserutine, der er blid og blød ved din hud, så du ikke oplever den tørhed, der ellers ofte følger med køligere vinde. Du får også den nye trend indenfor læbestifter, mit yndlingsbad og min favorit indenfor – milde, blide! – scrubs til ansigtet. Men først vil jeg lige nævne, at jeg – på stor opfordring – har lagt de fantastiske parfumer fra Diana Vreeland ind i online-shoppen. Jeg har haft dem på hylderne i pavillonen i længere tid, hvor mange af jer har haft næse og fingre i dem. En del af jer har dem også allerede på håndleddet. Det har Eurowoman også. Skønhedsredaktør Marie Lodberg har nemlig dedikeret en hel side i det nye nummer til parfumerne (mange tak, Marie!). Maries favorit er Full Galop, der ikke handler om heste, men om Diana Vreelands forkærlighed for galop – en hurtig pardans, der minder om polka. Duften er intet mindre end eminent. Det er de andre også – Smashingly Brilliant, Simply Divine, Perfectly Marvelous … alle er de navngivet efter Diana Vreeland-citater, da hun var redaktør på Vogue og Harper’s Bazaar. Men læs meget mere om alle duftene her<<

Marie Lodberg anbefaler i øvrigt også de fine økologiske tandpastaer fra Lebon i samme nummer. Dem finder du her<<

 

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 24, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Det’ fanme hyggeligt at have 1-års fødselsdag

2. september 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Tusind tak til alle jer, der kiggede forbi til fødselsdagsfejring i denne uge. Og til alle jer, der ikke kan huske jeres 1-års fødselsdag (…), så kan det virkelig anbefales at gentage den. Jeg prøvede at gøre det med manér. Vi fik lov at gå i gemmerne i kælderen hos Conditorie La Glace efter fine gamle såkaldte – og virkelig virkelighedsnære – attrapkager, som Helle Høgsbro (Creme de la Creme à la Edgar) pyntede pavillonvinduerne med. De står der stadig, hvis du skulle få lyst til at kigge forbi. Og fødselsdagsboksen røg på ti minutter, så det var jo en ren fest. Nåede du ikke at få fingre i den, så kan du stadig få skønhedsinspiration og glæde af de mange tips, der hører til beautyboksen, hvis du kigger med i filmen. Det er lige her<<

Vi har lørdagsåbent i dag fra 10-14, hvis du har lyst til at kigge nærmere på nogle af tingene.

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 2, 2017 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Det er altså ikke kun mig …

4. juni 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Det er altså ikke kun mig, der er fuldstændig betaget af Diana Vreeland. Der er ikke én førende designer i dag, der ikke har ladet sig inspirere af hendes ord, billeder og måde at lancere nye trends. Senest lavede Marc Jacobs et helt show i Diana Vreelands ånd (det er et par sæsoner siden), hvor scenen var skabt med inspiration i Diana Vreelands røde rum. På første række sad Vreelands andet barnebarn Caroline Vreeland som er en af de it-piger, der bliver holdt grundigt øje med i øjeblikket, ikke mindst for hendes feministiske og samtidig – vil nogen sige – små-provokerende måde at vise sig frem på de sociale medier. Diana Vreeland havde også sin måde at gøre tingene på. Give them what they never knew they wanted, sagde hun altid. Klik ind igen i morgen og hør mere om, hvad du – måske – ikke vidste, at du havde brug for. Men som du lige om lidt garanteret også overvejer at stille på badeværelseshylden.

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 4, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Vent med at læse dette til i aften!

1. juni 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Jeg ved godt, at jeg har fablet om Diana Vreeland herinde på skønhedsbloggen i flere dage. Men hun var vitterlig også noget af et livsstykke (og derudover en af det tyvende århundredes mest indflydelsesrige kvinder). Jeg synes, at du skal lære hende at kende. Så lav en kop te, smæk benene op og lad dig inspirere af denne fantastiske film om hende. Den hedder The Eye Has To Travel – en af hendes berømte sentenser i øvrigt. Hun var hverken særlig rig eller smuk (ud fra klassisk definition), men hun formåede at få sine læsere til at føle sig både rige og smukke. Og til at føle sig en smule mere pizzazz, som hun sagde. Det er den dér udefinerbare følelse, som måske allerbedst kan beskrives som sommerfugle i maven. Eller på sengegærdet, hvor hun yndede at sætte dem på sine børns værelser. Rigtig god fornøjelse med filmen (du kan jo passende lige give lår og flapperarme en ordentlig tur med Gua Sha’en, mens du ser den). Det var lige her<<

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 1, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Und dig selv at dufte til disse!

30. maj 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 11 kommentarer.

Åh, Diana Vreeland. Hun er en af mine absolutte yndlingsredaktører nogensinde. Det var hun på både Harpers Bazaar og siden på amerikansk Vogue, hvor hun regerede i en længere årrække. Hun var af den tid, hvor man sagde tingene ligeud og – ofte – meget klart. Som at ‘unshined shoes are the end of civilization’. Hun elskede parfumer og havde altid et Rigaud-duftlys tændt på sit kontor. På egen hud foretrak hun en ren og kraftfuld herreduft, og altid en duft med karakter. For nogle år siden lancerede Vreelands barnebarn Alexander Vreeland, der også står bag føromtalte bog Memos om Diana Vreeland, den mest fantastiske duftkollektion af parfumer i Vreelands navn. Jeg har fulgt hvert eneste skridt, hver eneste nye duft og hver eneste fornemme pris, de har modtaget. Og lovet mig selv, at en dag skulle vi have en eller anden form for forhold. Det har vi nu. For disse helt særlige dufte står smukt på messinghylderne i min lille pavillon i Kongens Have, hvor en del af jer allerede har forelsket jer i dem. Der er ti forskellige dufte, hver med deres helt særlige historie og relation til Vreelands personlighed og skriverier, og hver i de smukkeste glasflakoner med magnetlåg og en lille kvast. Gør dig selv den tjeneste at komme ned forbi og få en duftoplevelse udover det sædvanlige. I denne uge holder vi åbent både onsdag, torsdag og fredag fra 11-17 samt lørdag fra 10-14.

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 30, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Da Alt for Damerne kiggede forbi

28. maj 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer

Det er mest, når jeg er i sommerhus, at jeg har tid til at læse magasiner (I ved, sådan en god hængekøje med masser af puder og blade), så jeg købte lidt forskellige danske af slagsen nede hos den lokale … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 28, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Sæt kulør på tilværelsen #5

7. januar 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer

Måske kender du allerede min forkærlighed for den hedengangne Harpers Bazaar-redaktør Diana Vreeland (og ellers kan du læse om den her). Hendes yndlingsfarve var rød – ‘it makes all colors beautiful’ som hun sagde – og den prægede alt omkring … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 7, 2016 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

En duft af Vreeland

15. september 2014 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 3 kommentarer

Faste læsere vil kende min forkærlighed for Diana Vreeland, der er en af mine absolutte yndlingsredaktører nogensinde. Det var hun på Harpers Bazaar og Vogue, og jeg kan varmt anbefale de bøger, der er skrevet om hende. Hun var også af … Læs resten

Tags: , ,

Denne artikel blev tilføjet september 15, 2014 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Disse farver skal du have på neglene #2

1. maj 2014 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Pink is the navy blue of India, deklarerede Diana Vreeland, der er en af mine absolutte yndlingsredaktører nogensinde. Det var hun på Harpers Bazaar og Vogue, og jeg kan varmt anbefale de bøger, der er skrevet om hende. Så er … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 1, 2014 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Danmarks første skønhedsbrevkasse

14. januar 2013 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 6 kommentarer

Så er det officielt! Jeg har sagt ja til at besvare spørgsmål i Danmarks første skønhedsbrevkasse. Det er i magasinet SKØN, som du kan hente gratis hos Matas hver måned. Jeg modtager rigtig mange mails fra jer her på bloggen med … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 14, 2013 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Blue jeans

10. april 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Én kommentar

Dette forår er denim tilbage på podierne i stor stil. Tag blot designere som Stella McCartney, Derek Lam og Celine, der har ladet sig inspirere af kvinders – og mænds – forkærlighed for jeans. Og det er ikke kun på … Læs resten

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet april 10, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Ren Allure

17. november 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

En af de kvinder, som jeg altid kommer ind på til skønhedsevents, er socialité og moderedaktør Diana Vreeland, hvis berømte klummer – Why Don’t You – i magasinet Harper’s Bazaar har været en stor inspirationskilde. Siden arbejdede hun som moderedaktør … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 17, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.