Posts Tagged ‘Creme Nera’

1. adventsgave til 5.245 kr.

29. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Én creme til alle aldre og alle hudtyper. Lyder det flatterende? Det syntes alverdens skønhedsredaktører, da Giorgio Armani introducerede sin Crema Nera – den sorte creme – under Paris’ Haute Coute-modeuge for et par år siden. Vi faldt også pladask for en anden ting. Cremen er nemlig baseret på obsidian, der er et naturligt og yderst velgørende mineral, som Armani stødte på, da han badede i de berømte mudderbade på sin yndlingsferieø Pantelleria ved Italiens kyst. Endnu bedre er, at du kan vinde et komplet Crema Nera-ultraluksussæt med rensemælk, skintonic, serum, creme og øjencreme til en samlet værdi af 5.245 kr. Alt, du skal gøre, for at være med i adventskonkurrencen om det luksuriøse Crema Nera-sæt er at dele med os nedenfor, hvad du gør for at bevare en sund og smuk hud. Så trækker vi lod blandt alle indsendte kommentarer. Klik på den gule boks i nederste, højre hjørne og del dine guldkorn med os senest torsdag den 3. december 09, hvad enten det handler om renseritualer, frisk luft, gode cremer eller noget helt andet. Og husk at der kommer en ny luksus-adventskonkurrence på søndag.

 
Konkurrencen er slut, men du kan stadig lade dig inspirere af de gode skønhedstips i kommentarerne nedenfor.  Tak til alle jer, der delte jeres tips med os. 
 
armani-advent-sc3b8ndag

 Foto: Armani

Hold i øvrigt øje med

7. september - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det smukke ansigt bag Armanis Idole er den 29-årige polske skuespiller Kasia Smutniak, som du måske kender fra filmen From Paris with Love. Hun er meget apropos bosat i Rom, men det er ikke kun italienerne, der holder øje med Kasia lige nu. Jeg fandt Kasias – befriende – kommentar til et spørgsmål om hendes bedste skønhedstips i det nyeste nummer af fransk Vogue: ”Jeg har ikke en eneste skønhedshemmelighed! Jeg sover ikke nok, jeg drikker ikke nok vand, jeg elsker junk food og Osso Buco. Men jeg spiser regelmæssigt og altid små mængder.” Læg dertil Armanis Crema Nera og Elizabeth Ardens Eight Hour Cream. 

kasia-smutniak

Foto: Arkiv