Posts Tagged ‘Cover’

Flere tips fra Tom Pecheux

21. november - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I nyeste nummer af magasinet Cover, som jeg fast skriver skønhedssiderne for (det gør jeg i øvrigt også for det nye Cover Kids, som absolut kan anbefales, hvis du har familie) har vi fået en række tips fra den populære makeupguru Tom Pecheux – manden bag adskillige shows, kampagner og celebrities – og som også figurerer i indlægget nedenfor. Du kan læse dem allesammen i Cover, men her får du lige et par af hans tips med på vejen. 1) Hotte farver til festmåneden? "Lige nu er jeg meget glad for sort eyeliner kombineret med grøn og lille øjenskygge. Når du tegner øjnene op med sort eyeliner, får du et sensuelt, sexet look, som jeg elsker." 2) Hvor skal eyelineren sidde nu? "Det kommer an på, hvad du gerne vil opnå. Når du kommer en mørk farve på den våde kant i øjet, giver det en sexet, intens effekt, men det vil også få dine øjne til at virke en smule mindre. Hvis du er ude efter store øjne, så kom en lys farve på den våde kant, eller lad den være." 3) Hvordan undgår man, at det bliver for meget? "Start altid med let hånd. Jeg ser mange kvinder skynde sig med at lægge makeup, og så ender det ofte med at se hårdt ud og ikke ordentligt lagt. Hvis du stadig synes, at det er for meget, kan du altid komme et lag af en lysere skygge ovenpå for at tone det ned. Cyber Pink Eye Shadow fra Estée Lauder er et fantastisk værktøj til dette, fordi den lyser hele looket op, hvis du har kommet lidt for meget mørkt på."

Foto: Tom Pecheux for Derek Lam

At tænke sig

18. november - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Når man laver en skønhedsblog som denne, så følger der en del pudsige forespørgsler med i købet. Som ‘jeg har lige åbnet webshop (med meget suspekte skønhedsprodukter i forbudt-at-sælge-sample-size), du kan blive den første til at skrive om det’. Øh, nå … Eller ‘jeg udlodder én billet til mit (fuldstændig ukendte) foredrag, du skal bare skrive en masse om det på bloggen’. Javel. Der er også de meget dikterende som ‘vi sender dig et produkt fra vores webshop, og så skriver du om det’. Tak, men nej tak. Bare lige for at få det helt på plads, så er det altså ikke sådan, at det fungerer her hos mig. Jeg skriver hellere end gerne om nye, spændende tiltag, foredrag og produkter, men ikke på kommando eller fordi jeg får viftet et produkt for næsen. Som de af jer, der følger skønhedsbloggen fast (og det er virkelig mange, tusind tak!) vil vide, så har jeg arbejdet i skønhedsbranchen i snart tyve år, og jeg modtager faktisk nærmest alt, hvad der bliver lanceret på det danske marked, og en del fra udlandet. Det gør jeg, så jeg er opdateret her til skønhedsbloggen, til COVER, som jeg fast skriver skønhedssiderne for, til mine skønhedsbøger (og ja, der er en ny på vej), til mine foredrag og skønhedsevents, og til alt det andet, jeg finder på (som at lave Danmarks første popup-beautyshop, se indlæg nedenfor). Men dermed ikke sagt, at jeg ikke tjekker alt, hvad der bliver sendt til mig. Og der er også noget, der ryger gennem nåleøjet. Det kan du læse mere om i næste indlæg. 

Illustration: Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke

Flere stjerner

8. august - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det var en på alle måde stjernespækket affære, da Cover holdt fest fredag aften med designeren Rika (du kender helt sikkert hendes toppe og tasker med stjerner på, som stjernerne elsker) hos Normann Copenhagen. Til festen spillede en anden stjerne med sit band Operation Juliette, nemlig model og sanger Irina Lazareanu, der blev berømt for både sit look, og for at snuppe Kate Moss’ kæreste Pete Doherty for nogle år siden (Kate og Irina er stadig bedste venner, og Kate blev i øvrigt for nylig gift med Jamie Hince). Irina tilhører også Karl Lagerfelds klan af berømte muser, og hendes maskuline/feminine stil er ydermere til stor inspiration for Balenciagas Nicolas Ghèsquire. Og hendes skønhedsmusthaves: Givenchy Phenomen’Eyes (mascaraen med den meget specielle børste), sort eyeliner fra Chanel, Maybellines Dream Mousse Blush Rose Petal samt concealer fra Clé de Peau – en makeupartistfavorit, der har vundet adskillige skønhedspriser. Hør mere om den lige om lidt. 

Foto: Cover

En god måde at starte en mandag

1. august - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det kan godt være, at blå, grå, grøn og gul er hotte farver til neglelakker lige nu. Men jeg er altså stadig yderst forfalden til den trend med lakker i smukke koralfarver, som startede for et par somre siden. Tjek disse fire neglelakker, der med garanti klæder solgylden sensommerhud. De er fra henholdsvis Amazing Space, Tromborg, Margit Brandt og Chanel, og er blot en af de ting, jeg har skrevet om i magasinet COVER i denne måned. Der er også masser om hårmasker, poetiske parfumer, metalliske øjenskygger og glossede øjne. PS: Den nye form på neglene – efter adskillige sæsoner med de korte, der er filet lige over – er mandelformet. Det sås på alle podier til modeugerne. PPS: Copenhagen Fashion Week starter i denne uge. Følg med her på skønhedsbloggen. 

Foto: COVER

Helena på skønhedsbloggen

15. maj - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg er stolt af at kunne præsentere Helena Christensen her på skønhedsbloggen i den kommende uge. For er der et skønhedsikon, som vi alle gerne vil have en flig af, så er det Helena, og jeg lover, at du ikke vil gå glip af Helenas skønhedstips om alt lige fra det bedste råd, hun nogensinde har fået, og de tre produkter, hun aldrig lever uden, til det hemmelige tip om, hvordan hun altid sikrer den særlige glød i huden, som hun er så berømt for. Klik ind i hele næste uge og få dét og meget mere fra Helena, der er i Danmark for at lancere Seimei. Meget mere om det i næste indlæg. Og PS: Helenas appeal er universel. Jeg kan få min lille søn på fire måneder til at ligge på maven meget længere, hvis jeg stiller det nye Cover foran ham, hvor Helena Christensen pryder forsiden denne måned. 

 

Foto: Cover

Da jeg sendte Jokeren til skønhedsbehandling

25. oktober - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg mødte også Jokeren i torsdags, der skulle i studiet og tale om sidste runde af Talent 2010. Bagefter kom jeg i tanke om en artikel i COVER, hvor jeg sendte Jokeren til skønhedsbehandlinger rundt omkring på Københavns spa’er. Først var han en smule tøvende, men kommentaren ’Du tør ikke …’ var hvad, hvad der skulle til for at få ham til at kaste sig ud i den alsidige spaverden. Og det blev altså en yderst underholdende artikel, der kom ud af det. Synes du indimellem, at skønhedsverdenen tager sig selv lidt for alvorligt, så klik her og få et mandagssmil på læben. Det er smukt i sig selv.  

Foto: Jokeren

Day Glo

31. juli - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I det sidste nye nummer af COVER har jeg blandt andet skrevet lidt om day glo, som I måske også kan få glæde af at kende til. Tendensen har aner tilbage til 1980erne, men de farver, der er på banen nu, har et langt mere eksklusivt islæt end firsernes skrigende neon. Så kast dig blot ud i, hvad der må siges at være sensommerens mest blændende trend, der absolut er mest klædelig, nu hvor du har fået en sund sommerglød. Chanel og Dior har lanceret neongloss, og brug også gerne et strejf af day glo på øjne og især negle. 

Foto: COVER 

På strandspa

7. juli - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I COVERs julinummer har jeg skrevet en artikel om alle de skønhedting, du med fordel kan foretage dig på stranden. For uanset om du nyder sommeren på stranden i Trouville, Tropez eller Tisvilde, kan du lige så godt benytte tiden til lidt ekstra forskønnelse, nu du alligevel ligger der. Det kræver næsten intet, og skulle du gå hen og blive udmattet af at smøre og spraye, så kan du altid toppe med en velgørende strandmassage, som efterhånden tilbydes de fleste steder. Klik ind igen og få nogle af tipsene her på skønhedsbloggen. Resten kan du finde i magasinet. 

Foto: COVER 

Fashionabel aloe vera

28. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

For nylig interviewede modeportalen Cover.dk den excentriske – og altid kulsortklædte – modeconnaisseur Diane Pernet, der var i København i forbindelse filmfestivallen CPH:DOX. Diane Pernet er berømt for sin altid imponerende håropsats, gerne med slør, og sine sorte katteøjesolbriller, som hun altid bærer under de internationale modeuger. Jeg kunne ikke lade være med at bide mærke i Pernets skønhedstip: ”Jeg fik for noget tid siden foræret en aloe vera plante af en god ven. Jeg ved ikke, om det virker, eller om det bare er mig, men hver morgen klipper jeg et lille stykke af bladet og smører i ansigtet, og når det er absorberet, kommer jeg min dagcreme på. Måske er det indbildning, men jeg synes, at min hud bliver så blød og så er det naturens egen skønhedsmaske. Nu er jeg ved at gå i panik, fordi planten snart er brugt!” Jeg sagde jo, at aloe vera var tidens hotteste skønhedskur, og jeg fik en plante til pressemøde forleden, så nu skal jeg se, om det virker. 

 
asvoff_dianepernet-2
 
Foto: Pressefoto 
 

Jo Woods økologiske anbefalinger

2. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

For nogle uger siden havde jeg den store fornøjelse at møde Jo Wood i London. Hun har været gift med Rolling Stone-guitaristen Ronnie Wood og står bag den fine økologiske kropsserie Jo Wood Organics (læs mere her). I går da jeg skrev interviewet med Jo Wood til COVERs decemberudgivelse, noterede jeg mig Jos yndlings-økosteder, som jeg helt sikkert skal prøve næste gang, jeg er i London: Daylesford Organic Café i Pimlico Road (til morgenmad, frokost eller afternoon tea. De har også en fin lille øko-butik), Petersham Nurseries i Richmond (det berømte gartneri og caféen er ejet af Jos veninde, og det var også her Burberry skød deres sidste kampagne) og Olivers Wholefood Store i Kew (et fint, økologisk supermarked, hvor du også kan booke ansigtsbehandlinger og massage). 

burberry1

Foto: Burberry

Sådan får du Bardot-hår

18. august - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

For nylig interviewede jeg en række af verdens førende hår- og makeupartister til septemberudgivelsen af magasinet Cover. Blandt andet Sam McKnight, der er hårstylisten bag så prominente navne som Linda Evangelista, Kate Moss, Gisele Bundchen og Prinsesse Diana. Siden 1980 har han sat sit glamourøse præg på de største kampagner, shows og editorials verden over. McKnights bedste trick til fyldigt hår? ”Lær at bruge et krøllejern. Små krøllejern giver bølger i håret, mens mellemstore og store giver volumen og bevægelse. Snur tilfældige sektioner af hår omkring dit krøllejern og afslut med at køre fingrene gennem håret. Det giver en cool og moderne struktur.”

jaegerss09422-11 

Foto: Pantene

Superfoods

5. august - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det er ikke længere nok med blot et æble om dagen til at holde doktoren væk (med mindre måske at det er et granatæble). Jeg skrev lidt om gojibær og raw chocolate i mit forrige indlæg, og hvis du i øvrigt interesserer dig for disse ting – acerola, rhodiola, maca, kombucha, yangmei, spirulina, hvedegræs og hvad de ellers allesammen hedder – så har jeg skrevet en artikel om fænomenet ’superfoods’ i magasinet COVER, der er ude nu. Her interviewer jeg bl.a. en af verdens førende eksperter på området – Dr. Weil – der giver sit bud på tidens hotteste superfood, der er langt lettere at udtale, nemlig … vand! billede-21 Foto: Cover

Mit yndlingssted i verden

6. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg er tjekket ind på Le Sirenuse i Positano, der ligger på Amalfikysten i Italien. Jeg mødte Carla Sersale – der sammen med sin mand Antonio, driver det fantastiske hotel med adskillige fornemme priser og sågar en Hollyfilmfilm på cv’et – til et pressemøde på Sardinien, og hun inviterede mig ned. Det var i oktober sidste år, og jeg har drømt om at komme tilbage lige siden. Hvis du ikke kender Positano, så beskrives den lille fiskerby bedst med forfatteren John Steinbecks ord: "Positano sætter sig dybt i én. Det er et drømmested, der ikke er helt virkeligt, når du er der, og bliver umådeligt virkeligt, så snart du er taget derfra." Jeg skrev en artikel om Positano og Le Sirenuse i magasinet Cover i februar. Den kan du finde på linket her: http://www.lesirenuse.it/Img/Pdf/2009_02_Cover.pdf. Men pas på, det frister! billede-7 Foto: Le Sirenuse

Som mor, så datter

17. juni - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Vi forbinder ofte skønhedstips med vand, motion og søvn. Men jeg husker engang, hvor forskningschefen for kosmetikmærket Shiseido blev spurgt, hvad der er det allervigtigste for ens skønhed. Han svarede: Gener. Er du ikke helt tilfreds med dine, er der jo heldigvis altid skønhedsdronningen Helena Rubinsteins kloge ord: "Der findes ikke grimme kvinder, kun dovne kvinder." Det er få ting, skønhedsprodukter ikke kan udrette. Læs mere om kvinder med gode gener – Isabella Rosselini, Jane Birkin, Grace Kelly og Carine Roitfeld – i min artikel om emnet i magasinet Cover, der er ude nu. img_2265 Foto: Cover