Posts Tagged ‘Charlotte Gainsbourg’

Pandehår på to minutter

8. februar - 2012  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Sidste sæson var det Stine Goya-parykker, som Wella klippede, farvede og stylede til modellerne, så de alle var the spitting image af Stine selv. Denne sæson handlede det om kreativt pandehår. Crepet pandehår hos Veronica Vallenes, som blev limet på hårbøjler, der var lige til at sætte på. Voila, pandehår på to minutter (du kan i øvrigt også købe færdige pandehårs-extensions, hvis du ikke har mod på at klippeklistre). Pandehåret har været moderne, siden Jane Birkin gjorde det til en del af sit image, og siden har hendes datter Charlotte Gainsbourg gjort sit til at hypen fortsætter. Herhjemme har smukke sangfugle som Pernille Rosendahl, Sharin Foo og Freja Loeb. Dem vender jeg lige tilbage til i næste indlæg. 

Foto: Tom Lindboe/Wella

Aromajakker

8. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Da Nicolas Ghèsquiere skabte Balanciagas seneste parfume (i øvrigt til skuespiller og it-girl Charlotte Gainsbourg – læs mere her), var med tanke på, at den skulle kunne bruges direkte på Charlottes trenchcoat, som er et af hendes varetegn. Han er ikke den eneste, der sprayer parfume på tøjet, og nu har det italienske herremærke Label Luigi Bianchi Mantova skabt en decideret aromajakke med essentielle olier, der dufter, når du gnubber på jakken. Vælg mellem lavendel, citrus, mint og honningmelon. Duften holder cirka til fem vaske. PS: Det er ikke aroma, du kan finde i dit tøj. Wolford lancerede for nylig et par såkaldte anticellulite-strømper med indbyggede ingredienser, der skulle mindske cellulite og stramme lårene op, mens du har dem på. Det er ganske vist. 

Foto: Charlotte Gainsbourg og Yvan Attal

Glæd dig

6. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Det fantastiske modehus Balenciagas nye parfume kommer nemlig – og endelig – på hylderne hos Magasin til oktober. Ja, der er lidt tid til, men duften er bestemt ventetiden værd, så gem lidt af dit skønhedsbudget til den. Jeg skrev allerede om Balenciaga Paris, som den hedder sidste sommer her på skønhedsbloggen, og igen i efteråret, for duften er vitterlig noget særligt. Balenciagas succesfulde designer Nicolas Ghesquière granskede nemlig sin hukommelse for dufte, der inkluderede gulvvoks, benzin, patchouli og viol. Og ansigtet er ingen ringere end hans gode veninde, skuespilleren Charlotte Gainsbourg, der er en af tidens store stilikoner. PS: Klik ind igen og glæd dig over et andet eftertragtet mærke, der kommer til landet i september, nemlig Kiehl’s.
 

Læs også Gulvvoks og viol 

Foto: Balenciaga

Gulvvoks og viol

30. oktober - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Så er der endelig nyt om Balenciagas nye parfume, Balenciaga Paris, som jeg skrev om i sommer. Det er det smukke modehus’ første parfume i næsten 20 år, og parfumens ansigt er ingen ringere end Charlotte Gainsbourg, som for nylig fik en Best Actress Award i Cannes for sin rolle i Lars von Triers kontroversielle film Antichrist. Balenciagas succesdesigner Nicolas Ghesquière granskede sin hukommelse for dufte, der inkluderede gulvvoks, benzin, patchouli og blomster. Og selv om det er viol, som danner basis for Balenciaga Paris, så forvent dig alt andet end en traditionel blomsterduft, når den kommer på hylderne til februar.  

balanciaga-paris

Foto: Balenciaga

Beauty and Balenciaga

23. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Også Balenciaga er i fuld færd med at genoplive deres dufte. Modehuset har en lang historie med parfumer, der startede med lanceringen af den første aldehydeduft Le Dix i 1946. Og det er ikke hvem som helst, der skal tegne husets næste lancering. Den franske skuespiller, musiker og model Charlotte Gainsbourg blev forleden introduceret som det nye ansigt til en fest i Los Angeles, hvor kampagnen også er skudt. Gainsbourg er datter af de franske ikoner Serge Gainsbourg og Jane Birkin, og mangeårig ven af den populære Balenciaga-designer Nicolas Ghesquière. Det kan kun blive en smuk cocktail. balenciaga_1961_ad Foto: Arkiv