Posts Tagged ‘Cate Blanchett’

Pretty Potion

17. januar - 2012  - Artikel af Charlotte Torpegaard

For noget tid siden fik jeg tilsendt en lille sølvpose med en ganske særlig bodylotion, Prtty Peaushun Skin Tight Body Lotion, der udtales Pretty Potion. Det er værd at lære at stave, hvis du vil have samme smukke, glødende hud på kroppen som stjernerne, når de betræder den røde løber. Berømtheder som Rihanna, Sade og Cate Blanchett sværger til den, og sidstnævnte bruger den sågar som highlight i ansigtet også. Hver gang stjernernes fittness-guru Tracy Anderson (Gwyneth Paltrow er en af dem) skal have taget billeder til sine videoer, har hun Prtty Peaushun med sig. Den er skabt af Hollywoods berømte makeupartist Bethany Karlyn, der smurte sine klienter ind i sin egen hemmelige formel længe, inden hun sendte den på markedet. Den er i øvrigt baseret på naturlige ingredienser som grøn te, avokado-olie, grapefrugt og arnika, tilføjet lysreflekterende pigmenter, der får din hud til at se langt mere glat og ensartet ud end den måske i virkeligheden er. Find den på shop.my-roots.dk. 

Foto: Prtty Potion 

Fik du set pinsesolen danse?

13. juni - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Ja, det er måske en søgt anledning til at skrive lidt om sol, men for nylig blev jeg interviewet til jyske Stiften, og jeg synes lige, at I også skulle have et par tanker om sol-idealer med på pinsevejen. For det solgyldne look har ikke altid været skønhedsidealet, tværtimod. Fra Antikken og frem til begyndelsen af det 20. århundrede efterstræbte man den hvide hud, som den kendes fra malerier af Botticelli: Elfenben med et skær som tyndt porcelæn. Overklassens smukke kvinder havde lys hud og klædte sig i hvidt, mens mørk hud var for de lavere klasser. Det syn fik Coco Chanel ændret. Det siges, at hun faldt i søvn i en stol udenfor, da hun var ved Middelhavet, og vågnede op med solgylden hud. Ingen kan som Chanel starte en ny trend, og solgylden hud blev hurtigt det nye tegn på sundhed. I 1980′erne var det dog ikke sundt længere, med soldyrkelse, der grænsede til det ekstreme. Tænk stanniol til at fange solen med, og Spies-fly med læssevis af brændte chartergæster, der døjer med masser af efterveer i dag, hvor hudkræft desværre er en af de hyppigste kræftformer herhjemme. Modreaktionen har været et heftigt forsøg på at promovere Hollywoodstjerner som Nicole Kidman og Cate Blanchett som porcelænshvide skønhedsidealer, men det kridhvide look vandt aldrig rigtigt frem. For indrømmet, vi ser bare lidt bedre ud med en sund kulør og lidt sol i kinderne, og i dag er idealet naturlighed og balance. Så husk din solcreme, og ophold dig nu i solen med måde. Rigtig god pinsemandag!

Foto: Coco Chanel

#10 How to buy a great dress

28. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hun er en af de mest eftertragtede designere, når stjernerne skal klædes på til den røde løber, og såvel Renée Zellweger, Jennifer Lopez, Cate Blanchett som Penélope Cruz og Eva Longoria viser sig jævnligt i hendes absolut hotte mærke Marchesa. Her får du Georgina Chapmans guide til at købe den rigtige kjole. 1) Sæt et realistisk budget og lad være med at forelsk dig i kjoler, der er alt for dyre. 2) Vær helt sikker på, at du føler dig godt tilpas i kjolen og undgå her-og-nu-kjoler. Trends kommer og går, men en god aftenkjole vil holde i årevis. 3) Bed om hjælp fra en dygtig ekspedient eller en personlig shopper, hvis du er i tvivl. 4) Køb de rette accessories og det rigtige lingeri til kjolen. Det kan ændre hele looket. 5) Tag de sko med, som du skal have på, når du prøver kjoler. Det vil sikre, at længden passer, så du ikke får en kedelig overraskelse, når du kommer hjem. 

 

Foto: Marchesa 

Saké og adzuki

24. januar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

De japanske kvinder er kendt for deres fejlfri hud. Traditionelt har de altid brugt elementer fra naturen til deres hudpleje. Japanske kvinder – og mænd – exfolierer deres hud med blandt andet adzuki-bønner og risklid, de renser med ler, og bruger alger og urter til at fjerne affaldsstoffer fra krop og hud. Til fugtpleje bruger de vegetabilske olier som jojoba, og de nærer huden med æblecidereddike, urtete, ekstrakter og olier. Og så er der saké og SK-II. Historien går over 30 år tilbage, hvor en japansk forsker opdagede, at kvinderne i et saké-bryggeri havde fantastisk bløde og unge hænder. Han fik isoleret den afgørende ingrediens fra sakén, og den danner i dag basis for SK-II, der anses for et af verdens mest eksklusive kosmetikmærker, ikke mindst kendt gennem skuespilleren Cate Blanchett, der i flere år fortalte, at hun brugte SK-II for at bibeholde sin ungdommelige glød, før mærket bad hende blive deres officielle ambassadør. 

Læs også Japansk hårceremoni 

Læs også Japansk Lifting

sk-ii-cate

Foto: SK-II

  • ILoveBeauty.dk

    • ”You can find inspiration in every-
      thing” And if you can’t look again!

      Ordene er den engelske designer Paul Smiths, og de er blevet en slags ledetråd for mig. De, der har fulgt min færden i magasiner, bøger og tv, vil vide, at jeg elsker at stikke næsen i nye tendenser.
      Så velkommen til min skønhedsblog med trends fra den store, vide verden, som vil få dig til at ryste på hovedet, trække på smilebåndet, skifte indholdet ud i din toilettaske, tænke grønnere, få endnu smukkere hud, og måske endda gøre dig klogere. Mest af alt håber jeg, at de vil inspirere.


      Læs mere på www.charlottetorpegaard.com

    • Charlotte Torpegaard blog
    • BEAUTY INSIDER

      Eksisterer det ultimative skønhedstip?
      Findes den perfekte røde læbestift?
      Er økologi kommet for at blive?
      Virker mirakelcremer?
      Kan du tage ti år af din alder uden nål og tråd?
      Er det rød, hvid eller grøn te, du skal drikke nu?
      Ved du, hvilken mascara, der giver dig de længste vipper?



      VIL DU VIDE DET?


      Tilmeld dig nu og modtag gratis - og oven i hatten -
      mine 10 uundværlige skønhedstips til dagen derpå 
      direkte i din mailbox.


      Navn
      E-mail
       
    • SKØNHED KOMMER INDEFRA
      - men lidt læbestift skader jo ikke.

      Det er titlen på min skønhedsbibel, der udkom 28. oktober 2008, og allerede står på hylderne hos adskillige tusinde kvinder landet over. Bogen er fyldt med viden, oplevelser, tips og tanker om alt lige fra makeupartisternes bedste tricks, og hvordan man bruger brødristeren i skønhedssammenhæng, til hvorfor farmors tørbørstning igen er hot, og hvorfor økologi og grøn bevidsthed er så vigtigt.


    • FÅ SKØNHEDEN SERVERET

      Tilmeld dig som Beauty Insider og få besked om vores skønhedsaftener før alle andre. Vi afholder løbende skønhedsevents rundt omkring i landet, hvor du vil blive underholdt, guidet og ikke mindst klogere på dine skønhedsvaner. For hvad siger vores makeup egentlig om os? Kan du ændre din selvtillid ved at ændre indholdet på dit toiletbord? Hvad har du i virkeligheden brug for? Kender du de bedste tips til makeuppungen? Og til sæsonens look?

    • Beauty Bureau

      Kender du de ti bud for et succesfuldt pressemøde? Har du hørt om begrebet spray and pray? Er du rustet til forbrugernes krav og journalisternes forventninger? Ved du, hvad pre-cyckling er, og hvilke skønhedsmærker, der rykker internationalt?
      Er du klar over, hvordan en målrettet PR-indsats kan vende dine produkter fra so-so til succes?

      Hvis du arbejder professionelt i skønhedsbranchen, er du velkommen i mit
      Beauty Bureau

       

  • Seneste indlæg

  • Mest læste

  • Arkiv

    • RSS feed

      Bookmark and Share


  • disclaimer

    • Nærværende hjemmeside og nyhedsbrev er en personlig blog. Indholdet er derfor udtryk for Charlotte Torpegaards personlige erfaringer og oplevelser og skal således ikke tages som udtryk for de omtalte virksomheders holdninger eller anbefalinger.
      Produktbeskrivelserne på denne hjemmeside er udelukkende til generel information. Ilovebeauty v/Charlotte Torpegaard kan ikke garantere for beskrivelsernes nøjagtighed eller påtage sig noget erstatningsansvar ved anvendelse af produkterne eller metoderne, som beskrives.   Ilovebeauty kan ikke påtage sig ansvaret for lovligheden af indhold på og administration af de internetsider, der linkes til fra Ilovebeauty’s hjemmeside.
      Ilovebeauty og hjemmesidens samarbejdspartnere forbeholder sig alle rettigheder til varemærker, ophavsretligt beskyttet materiale og andet retsbeskyttet indhold på hjemmesiden. Materiale må alene downloades til personlig og ikke-erhvervsmæssig brug, og det downloadede materiale må ikke uden forudgående samtykke kopieres, bearbejdes eller på anden måde gøres til genstand for handlinger, der er forbeholdt indehaveren af de immaterielle rettigheder. Ilovebeauty forbeholder sig retten til at retsforfølge brugere, der krænker Ilovebeauty’s immaterielle rettigheder eller på anden måde misbruger hjemmesiden.
      Ilovebeauty kan ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brugen af indholdet af hjemmesiden. Denne ansvarsfraskrivelse omfatter direkte såvel som indirekte tab, herunder tab som følge af driftsforstyrrelser og lignende.