Posts Tagged ‘Blonder’

Porte de Vanves

15. november - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Apropos Pariser-chik, så har jeg fået en mail omkring gode loppemarkeder i Paris. Jeg kan anbefale Porte de Vanves i 14. arrondissement, hvor også designere som Diors John Galliano og Guccis Frida Giannini finder inspiration i de mange gamle gemmer. Faktisk har loppemarkedet eksisteret i over hundrede år, og det er her, du finder alt lige fra gamle møbler og antikviteter til skitser, smukke glas, falmede fotos og bøger. Du kan også være heldig at finde fine gamle blonder, fantastiske rober, vintage-skønhedsbøger eller parfumeflakoner og pudderdåser fra svundne tider hos nogle af de omkring 350 stande. Loppemarkedet foregår hver weekend fra klokken syv om morgenen (vistnok året rundt, men dobbelttjek lige, hvis du skal til Paris), og det er ingen hemmelighed, at det betaler sig at være tidligt ud, hvis du vil have fingre i de bedste sager. 

Foto: Elizabeth Arden Blue Grass vintageflakon 

Blonder og Belle Epoque

13. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det var også Neil Moodie, der stod bag de overdådige Belle Epoque-frisurer hos Noir sent i går aftes, med masser af Bumble and bumbles hårpudder, der i kombination med en god, gammeldags blæsemaskine sendte et helt spektakulært røgslør efter modellerne. Stemningen blev fremhævet af den lysende, næsten glødende hud, lyse læber, dramatiske øjenbryn og ikke mindst kropsudsmykningen, hvor L’Oréal Paris’ makeupartister sprayede hårlak og sort øjenskyggepigment gennem et stykke blonde. Når blonden blev fjernet, efterlod det et nærmest støvet blondeaftryk på huden. Kom ikke og sig, at modeugen ikke står i skønhedens tegn. 

Foto: Copenhagen Fashion Week og L’Oréal Paris 

Der må være en blonde

18. januar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det er ikke kun Golden Globes – og moden i øvrigt – der er præget af blonder. Inspireret af coutureverdenen, hvor de fine blondebesætninger bliver broderet i hånden, byder skønhedsbranchen ligeledes på et utal af delikate blonder her i foråret, lige fra Make Up Stores neglepynt og MACs Love Lace makeupkollektion til Diors forårspudder Poudre Dentelle, der udspringer af fine, gamle aftenkjoler fra mesterens egen hånd. Find dem i butikkerne fra februar.  

slide11

Foto: MAC og Dior