Posts Tagged ‘Bliss’

Har du hørt om FitFlop?

3. december - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Forleden blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at teste et par FitFlops, som er det helt store i udlandet med fans som Oprah og Mischa Barton, der sværger til den nye sundhedstrend. De sidste to dage har jeg gået rundt og gået tur i støvlerne, der hævdes at træne dine ben og baller, mens du går, og oven i købet har lægelig dokumentation for det. FitFlop er udviklet af Marcia Kilgore – grundlægger af den berømte Bliss Spa i New York og tidligere personlig træner for forskellige berømtheder – der skabte FitFlop for at kunne træne samtidig med dagens gøremål. Støvlerne har en helt speciel sål, og helt ærligt, så kan jeg mærke en ømhed i ben og baller allerede, akkurat som når man har været til træning, så jeg tror, at jeg fortsætter det gode arbejde. Designudgaven, som Anna Sui står bag, fås ikke herhjemme endnu, men det gør de andre varianter, hvis du skulle være interesseret. 

fitflops415x275

Foto: FitFlop 

Harvey Nichols

24. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg nåede også et smut forbi det eksklusive stormagasin Harvey Nichols’ skønhedsafdeling. Her fandt jeg den meget omtalte kult-ansigtsmaske Triple Oxygen Instant Energizing Mask fra Bliss (den bruges i én af deres mest berømte ansigtsbehandlinger). Jeg lod mig betage af eventyrlige – kunstige – vipper i japanske Shu Uemura Tokyo Lash Bar (der netop nu har en iøjnefaldende Gold & Glam-vippekollektion på tapetet), og købte julegaver med hjem fra det fine engelske økomærke Green & Spring, der vinder stadig mere frem med deres håndlavede, lokaltproducerede produkter. Og så fandt jeg Frownies … 

green-and-spring

Foto: Green & Spring