Jeg er fan

20. marts 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 8 kommentarer.

Vi bliver lidt i det yngre univers. For jeg er i fuld gang med at researche på Millennials – et kæmpe buzzord i skønhedsbranchen lige nu. Det er til en brancheevent, jeg holder i næste uge, og jeg er fuldstændig grebet af det. Millennials dækker over aldersgruppen 20-35 år (nogle studier starter endnu yngre endnu), der har en helt anden tilgang til skønhedsverdenen end os, der er født langt tidligere. Vi taler innovation, kompromisløshed, crowdsourcing, makeupboom, quarterlife crisis, maskebal og skincaretainment. Regnbuer og enhjørninger. Naturligvis ført an af teknologi. Ud med antiage og ind med sundhed som det nye hudplejemål. Ud med no makeup og ind med masser af makeup. Ud med annoncer og ind med ambassadører. Oven i købet lancerer de deres egne – virkelig populære – skønhedsmærker inden de er fyldt 30. Jeg er fan.

Er du en af dem, så lad mig gerne høre dine tanker om skønhedsbranchen i kommentarerne nedenfor.

https://www.newhairline.com/collections/toupee-hair-systems

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet marts 20, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Endnu en fin Beauty Brunch

16. november 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

I søndags afholdt vi årets sidste Beauty Brunch hos Magasin Lyngby, og hvilken Beauty Brunch. Det var en udsøgt fornøjelse at servere brunch (vidste du, at glasuren på Raadvad Kros eminente kringle er lavet på æblejuice – det gør den jo nærmest sund!) og masser af brugbare skønhedstips for endnu 70 skønne og veloplagte kvinder, og vi lover, at vi vender tilbage med meget mere af den slags i det nye år. Tænker du allerede nu, at det kunne være noget for dig, så send en mail til hello@ilovebeauty.dk og skriv ’skønhedsevent’ i emnefeltet. Så modtager du en – selvfølgelig fuldstændig uforpligtende – mail fra os næste gang, vi har skønhedsevents på programmet. Du kan også holde øje her på skønhedsbloggen. 

Foto: CT 

Tags: ,

Denne artikel blev tilføjet november 16, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Vil du også til skønhedsfest?

9. november 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Så er det blot at snuppe en plads til vores festlige Beauty Brunch på søndag. Vi gentager succesen hos Magasin Lyngby, hvor vi serverer byens bedste brunch i selskab med byens bedste skønhedstips, fra klokken 11-14. Du kan læse meget mere om arrangementet lige her, hvor du også finder link til tilmelding. Samtidig en stor tak til 60 smukke, skønhedsinteresserede brunch-feinschmeckere for udsøgt selskab til Beauty Brunchen på Kgs. Nytorv i søndags. Det var en ren fornøjelse, og Mina og jeg takker for de mange fine tilbagemeldinger fra jer.  

Foto: CT

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 9, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Ready to Xperience?

4. november 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Så har vi trukket de fem heldige vindere i konkurrencen om Max Factors helt nye Xperience makeupserie, som du kan læse mere om her. Det blev Malene, Kathrine, Caroline, June og Nina, der alle har fået direkte besked pr. mail. Har du lyst til at stifte nærmere bekendtskab med makeuppen, som modellerne stod på ryggen af hinanden for at få fingre i under de seneste modeuger, så har jeg lovet at sige, at min skønhedspartner in crime, Max Factors makeupartist Mina Ingerslev, står i Magasin Kgs. Nytorv i dag fra klokken 12-19, hvor du er velkommen til at kigge forbi til et lille touch-up. Det er også Mina, jeg afholder de populære Beauty Brunches med, de to kommende søndage hos Magasin Kgs. Nytorv og Magasin Lyngby. Vi glæder os til at servere udsøgt brunch, masser af skønhedstips og goodiebags for jer alle sammen. Har du ikke nået at tilmelde dig, så fortvivl ikke. Alle er velkomne, og billetter kan købes helt frem til søndag i kosmetikafdelingen og i Kundeservice hos både Magasin Kgs. Nytorv og Lyngby. Du kan også stadig købe via Billetnet (der dog tager et forsendelsesgebyr). Læs mere lige her

Foto: Mina i aktion under seneste modeuge

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 4, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Brunch med skønhed på

30. oktober 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Jeg har modtaget et par mails fra jer med ønsket, om jeg vil uddybe vores Beauty Brunches lidt. Here is the deal: Du tager din veninde under armen, og i stedet for at sætte jer på den sædvanlige café om hjørnet, så tager I ind til Magasin på Kgs. Nytorv (eller i Lyngby, afhængig af hvilken dato, I foretrækker) og lader jeg forkæle med byens nok allerbedste brunch, serveret af ingen ringere end Raadvad Kro. Mens I nyder en velbrygget kop kaffe, sunde juicer og dejlige delikatesser, så serverer jeg og min skønhedspartner in crime, makeupartist Mina Ingerslev alt, hvad I måtte ønske af brugbare skønhedstips af den slags, der kan give dig glødende teint, rosenkinder, kysselæber og lange vipper på ingen tid. Der er tilmed et par af den slags, der er perfekte dagen derpå. Med i pakken er også en absolut uundværlig goodiebag til sæsonens fester (tænk ultraforlængende mascara, lipgloss, der gør dine læber større, taskevenlig makeup til læber og negle, makeupspejl til taxaen, vitaminvand til dagen derpå og meget mere). Bagefter er der endvidere mulighed for at få en personlig snak med både Mina og jeg, og Mina har lovet at spidse penslerne, så de, der har brug for en opfriskning, kan få det. What’s not to like? Vi kører Beauty Brunches søndag den 7. november hos Magasin Kgs. Nytorv og søndag den 14. november hos Magasin Lyngby, begge dage fra klokken 11-14. Billetprisen pr. person er 250 kr., hvilket svarer til brunchen – resten giver vi. Billetter kan købes i kosmetikafdelingen hos Magasin Lyngby og på Kgs. Nytorv, eller direkte via Billetnet: Kgs. Nytorv – klik her, og Lyngby – klik her. Vi glæder os til at se jer! 

Foto: Magasin

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 30, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Vind! – vi er i gavehumør

29. oktober 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

I anledning af festsæsonens snarlige komme og ikke mindst i anledning af de forrygende Beauty Brunches, som jeg afholder to søndage i november i samarbejde med Magasin og Max Factor, har jeg tiltusket mig hele 5 sæt af Max Factors … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 29, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Så er der åbent for billetsalg

22. oktober 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

… til vores populære Beauty Brunches. Vil du have skønheden serveret, og endda i fortrinligt selskab med velglacerede croissanter, liflig kaffe og sunde juicer, så er det nu, du skal tilmelde dig. Derefter er det blot at nyde Raadvad Kros … Læs resten

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 22, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Arbejder du i skønhedsbranchen?

9. september 2009 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Så gå ikke glip af dette! Tirsdag d. 22. september afholder jeg den første i rækken af Beauty Brunches – som brillerer ved at være en udsøgt Beauty Afternoon – på det økologiske Hotel Guldsmeden i Helgolandsgade i København. Her … Læs resten

Tags: ,

Denne artikel blev tilføjet september 9, 2009 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.