Da Alt for Damerne kiggede forbi

28. maj 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Det er mest, når jeg er i sommerhus, at jeg har tid til at læse magasiner (I ved, sådan en god hængekøje med masser af puder og blade), så jeg købte lidt forskellige danske af slagsen nede hos den lokale købmand i går. Og sørme om ikke jeg fandt mit eget hjem i et af dem. Det er Alt for Damerne, der var på besøg for noget tid siden og det havde jeg nærmest glemt alt om indtil det pludselig dukkede op i hængekøjen. Så vil du have et lille kig ind i mit hjem, så er det altså dér, du skal kigge. Allermest handler det om mine bøger og min kæmpe bogreol midt i stuen – som jeg i øvrigt aldrig ville kunne føle mig hjemme uden. Den er fyldt med, især, mode- og skønhedsbøger – mange af dem særtryk – som jeg har været så heldig at få fingre i gennem de sidste mange år. Én af dem, jeg fremhæver i artiklen, er bogen om modeikonet Diana Vreeland, der var en af de mest fantastiske magasinredaktører nogensinde (de af jer, der har læst mine skønhedsbøger, vil allerede kende min fascination for hende), og bogen indeholder alle de memos, hun skrev til sine medarbejdere på Vogue over en årrække. Det er det rene guld for en tidligere magasinpige som mig, og derudover havde hun en helt særlig forkærlighed for dufte. Af samme årsag har jeg taget netop Diana Vreeland-duftene ind i min lille pavillon i Kongens Have. De er noget helt helt særligt. Men det skriver jeg mere om i næste indlæg.

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 28, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Mary Quant

8. januar 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Der er noget Mary Quant’sk over Topshops makeupkollektion, og begge er da også indbegrebet af hip London med alt, hvad det indebærer af musik, mode og opsnapning af trends. Og da jeg har lovet at vende tilbage til Mary Quant, passer det helt perfekt. Mary Quant er berømt for mange ting: hotpants, Vidal Sassoon-klip, popart, sorte strømpebukser og små hvide plastikkraver. Der var også mini’en; nederdelen, som hun opkaldte efter sin yndlingsbil af samme navn, der var blevet specielt designet til hende, og og ikke mindst marguerit-blomsten på hendes berømte skønhedsprodukter, der også har inspireret Marc Jacobs til flakonen på sin parfume Daisy. Hendes stickfoundations, kunstige vipper, pangfarvede øjenskygger og lyse læbestifter sælger stadig som varmt brød i Japan, og indtil for nylig også i en fin Mary Quant-butik på Rue Bonaparte i Paris, som jeg altid frekventerede, når jeg var i byen. Du kan stadig finde produkterne på www.maryquant.co.uk, og så er der Quants skønhedsbøger, som jeg skal se, om jeg ikke kan få fingre i.  

Foto: Diverse 

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 8, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Ferielæsning

3. juli 2009 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Personligt elsker jeg at læse biografierne af skønhedsdronninger som Estée Lauder, Helena Rubinstein, Elizabeth Arden og Chanel. Det er nogle af mine yndlingsbøger. For udover deres fantastiske historier, handler de også om fremsynede ikoner, der skabte skønhedsimperier, nærmest inden kvinder havde fået stemmeret, og som ændrede kvinders – og mænds – syn på skønhed. Det er fantastisk underholdning, og meget lærerigt. billede-41 Foto: CT

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 3, 2009 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.