Face Blasting er det sidste nye!

2. april 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 17 kommentarer.

Måske er du stødt på det på de sociale medier allerede for Face Blasting er det helt store nye til opstramning af ansigtet. Efter sigende er der 50.000 på venteliste til den nye Face Blaster – en lille plasttingest med små fangarme – som køres over de steder i ansigtet, som man gerne vil have formet. Det er en slags permanent contouring og det forlyder, at man kun skal gøre det de steder, man gerne vil have ’slanket’ lidt, da bordet altså fanger. Jeg har set flere videoer med det og det er vildt som forsøgspersonernes træk fremhæves de steder, den bruges. Men man skal vitterlig vide, hvad man gør, så ansigtet ikke bliver asymmetrisk eller får en facon, du fortryder bagefter. Typisk er det steder som kæbelinjen, 11-tallet mellem øjnene og lige under kindbenene, der blastes, og det behøver du jo faktisk ikke en Face Blaster til. Brug i stedet din jaderulle til at køre henover disse steder. Den bruger jeg selv til at stramme det hele lidt op, og med den kan du ikke gøre noget forkert. Samtidig giver den den bedste ansigtsgymnastik og mikrocirkulation til ansigtet. Læs mere om jaderullen her, hvis du ikke allerede er i gang.

Limited-Edition-FaceBlaster-Gift-Sets-ashley-black-fascia

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet april 2, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Man har et standpunkt til man tager et nyt (og en lille guide til at rulle)

6. januar 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 3 kommentarer.

De mange år, jeg har brugt jaderuller til mit ansigt, har jeg altid foretrukket at gøre det på en ren og tør hud. Det har jeg også anbefalet til alle, der har været inde og købe jaderuller i min lille skønhedspavillon i Kongens Have. Jeg kan godt lide følelsen af den kolde jadesten mod den rene hud og den måde, rullen masserer hud og muskler. Men der er også en anden måde at bruge jaderuller på, nemlig over ansigtsolier og ansigtsmasker for at forsegle dem og få dem til at trænge bedre ind i huden. Førende internationale hudplejeguruer behandler deres celebre kunder med masker, der rulles ind i huden, og for nylig skrev April fra Vintner’s Daughter (jo, det er den vidunderolie, som jeg – og hele den øvrige skønhedsverden – hyper. Senest har ELLEs skønhedsredaktør Anne P og Covers skønhedsredaktør Liv Winther tilsluttet sig heppekoret), at ansigtsolien med fordel kan forsegles netop med en jaderulle og der var et kor af fans derinde, der fortalte, hvad netop den kombination har gjort for deres hud. Læste du indlægget nedenfor med Olivia Palermo, vil du vide, at hun også altid ruller med ansigtsolie. Så jeg giver mig. Eller nærmere overgiver mig. Ikke hver gang, men hver anden eller tredje. Jeg fandt i øvrigt nedenstående billede med en lille mini-guide til, hvordan du med fordel kan rulle.

Vil du også i gang med lidt effektiv ansigtsgymnastik, så find min håndlavede jaderulle lige her (og Vintner’s Daughter finder du her)

Jaderolling

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 6, 2017 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Prøv at sige det højt og langsomt. Det virker!

7. september 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

”Jeg havde aldrig tænkt på mig selv som smuk, før jeg så Basic Instinct. Jeg var inviteret til en screening sammen med nogle veninder, og jeg kan huske, at jeg udbrød: Hold op, hvor har de fået mig til at se smuk ud. Det var her, det gik op for mig, at skønhed er et tilvalg. Jeg var smuk, fordi de fik mig til at føle mig som sådan,” afslørede Sharon Stone for mig i Berlin for nylig. Hun er tidligere ansigt for Dior, selv om hun efter eget udsagn aldrig har været særlig god til at huske at bruge cremer. Til gengæld glemmer hun aldrig sine faste ansigtsgrimasser, som hun har lært at lave for at holde huden spændstig: AEIOU (prøv selv at sige det langsomt højt, det er god ansigtsgymnastik). Sharon Stone plejer at lave grimasserne, når hun alligevel sidder og kæmper i romaskinen i hendes lokale fitnesscenter. “De må tro, at jeg er en freak, når jeg sidder dér,” grinede hun. I så fald en virkelig smuk freak, hvis du spørger mig.

Actress Stone poses at amfAR's Fifth Annual Inspiration Gala in Los Angeles

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 7, 2015 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Ansigtsgymnastik

8. september 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

I går var jeg til pressemøde hos Sisley, det franske luksus-hudplejemærke skabt af Isabelle og Hubert D’Ornano, et af Paris’ societypar, med dybe rødder i både kunst- og skønhedsverdenen. Jeg har haft den store fornøjelse at interviewe dem i deres fantastiske lejlighed i Paris for nogle år siden, og jeg skal se, om jeg kan få lagt interviewet ind her på skønhedsbloggen. Isabelle D’Ornano er flere gange kåret til en af verdens mest elegante kvinder og velplejet ud over det sædvanlige. Til pressemødet i går fik jeg Isabelles tips til sikre en flot profil, også op i årene (selv er hun fra 1937), for de fleste af os kender godt, når tyngdekraften sætter en smule ind på hage- og kæbepartiet. Det klares med en god gang ansigtsgymnastik dagligt: Spids tungen og forsøg at få den til at røre din næse. Hold den, mens du tæller til femten. Gentag nogle gange. Knyt derefter hænderne og rotér dem langs kæbepartiet og under hagen. Forsæt de roterende bevægelser op langs kindbenene. Gentag et par gange. Nå ja, så anbefaler Isabelle D’Ornano selvfølgelig at kombinere med husets nye Global Firming Serum, der kommer på hylderne lige om lidt. 

Læs også Sisley-favoritter 

Foto: Hubert og Isabelle D’Ornano

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 8, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.