Posts Tagged ‘Ansigtsbehandling’

24K Gold Facial

17. januar - 2012  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Sidst, jeg besøgte Ole Henriksen i spa’en i Hollywood, handlede det om butt facials. Ja, du læste rigtigt, ansigtsbehandlinger med alt, hvad dertil hører af scrubs, masker og massage – bare i den anden ende. Jeg kan huske, at jeg havde tendensen med i Go’Morgen Danmark til stor fornøjelse for Ole Stephensen. Det er nogle år siden (dengang alle talte om Jennifer Lopez’ bagdel), men denne gang er facial-tendensen af den lidt mere eksklusive slags. Det handler nemlig om det pure guld, som Hollywoodstjernerne lægger sig på briksen for. Det er i virkeligheden ikke nogen ny trend. I Kina har guld været brugt i årtusinder mod ældning, og det forlyder, at Kleopatra sov med en guldmaske hver nat for at bevare hudens ungdom og glød. Du kan også finde guld i cremer lige fra Helena Rubinstein til La Prairie, og altså også hos Ole Henriksen: "Vores 24K Gold Facial er det ultimative indenfor ansigtsbehandlinger. Din hud bliver tilført din hud via en unik ansigtsmaske. Resultatet er fantastisk, så stjernerne kommer igen og igen." Ansigtsbehandlingerne, hvor du får 24 karat strøget på ansigtet på samme måde som Louboutin stryger guld på sine berømte stiletter, fås også hos enkelte klinikker hjemme, hvis du skulle få lyst til at prøve. 

Foto: Louboutin

Dracula Theraphy

14. juli - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvad gør man ikke i skønhedens navn? Jeg truede med at skrive om tidens hotteste ansigtsbehandling, og den inkluderer både blod, sved og sikkert også tårer (nej, det skal retteligt siges, at behandlingen efter sigende ikke gør ondt). Behandlingen, der får kendisser og andet godtfolk til at styrte til doktorbriksen, hedder S3 Theraphy, men går under navnet Dracula Theraphy, fordi det grundlæggende handler om, at dit blod suges ud, centrifugeres, blandes med vitaminer og aminosyrer, og sprøjtes tilbage i dit ansigt. Ifølge Doctor Daniel Sister, der er en af de førende på området (og på en del andre skønhedsområder i øvrigt) skulle behandlingen kunne hele arvæv og få tør, rynket og kedelig hud til at se ung, frisk og glødende ud igen. Lyder det vildt? Så bør det måske tilføjes, at behandlingen har stor videnskabelig opbakning, og i årtier er brugt i lægeverdenen til at hele fx. tandkød og sportsskader. 

Foto: Viktor & Rolf

The art of touch

14. juni - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg har været så superforkælet det sidste døgn med 2 timers velgørende ansigtsbehandling, 3 retters velsmagende gourmetmiddag og 8 timers luksussøvn (jeg har aldrig før sovet en i håndlavet Hästens-seng til et halvt hundrede tusind kroner, men det kan anbefales!), at computer har fået lov at være computer, og blog har fået lov at være blog. Her til morgen sad vi på værelsets lillebitte altan med udsigt over vandet og sol i kinderne. Og det er ikke hvilke som helst kinder. Jeg havde helt glemt, hvor godt de har Henrijettes behandling, der går langt ud over, hvad man umiddelbart forstår ved en klassisk ansigtsbehandling. Det er ikke for sjov, at Henrijette kalder sig Art of Touch, for foruden varme, velduftende håndklæder og afrensning, inkluderer behandlingen masser af blide strøg af både krop og sjæl. En tålmodig berøring og massage gør vitterlig en forskel, og den øjeblikkelige virkning er den glødende, friske hud, som jeg mindes holder i flere dage. Samtidig var det et velduftende gensyn med nogle Hauschka-klassikere. Dem kommer jeg tilbage til. 

Foto: Dr. Hauschka 

Hårspa

25. februar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg har tidligere skrevet om den nye type luksusbehandlinger, nemlig ansigtsbehandlinger til håret. De første, der introducerede mig til dem, var Aveda i London og siden i København, men også Shu Uemura og System Professional byder på luksuriøse frisørbehandlinger, der ikke handler om farve og klip, men om velvære og sundt hår. Nu er Amazing Space i København gået skridtet videre og lancerer Hair-SPAce, ikke midt i en travl frisørsalon, men i en luksuslænestol i ro og fred i dit helt eget rum. Jeg lagde hår og hovedbund til både afspænding med varme aromatiske olier, til rensende hovedbundspleje med havsalt, til hårkure, en fantastisk akupressur-hovedbundsmassage og ikke mindst en gedigen føntørring. Og nu du er der, så kan du jo lige bestille en professionel manicure, mens du sidder med hårkuren … Klik ind igen senere og få gode tips til din egen DIY-hårspa. 

Læs også Helt på toppen

Læs også Japansk hårceremoni

img_20791 

Foto: Backstage Noir

Japansk lifting

26. december - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

For nylig prøvede jeg en anden ansigtsbehandling, som gav min hud en fantastisk glød i flere dage efter. Japansk Liftning er en relativt ny trend herhjemme, inspireret fra Japan, hvor skuespillere, TV-værter og andre berømtheder jævnligt lægger deres ansigt i hænderne på en lifting-terapeut. Og ikke uden grund for udover gløden kan du opnå lidt af et naturligt ansigtsløft, hvis du kører et længere forløb, og metoden har desuden en gunstig – og udrensende – påvirkning af hele kroppen. Jeg fik behandlingen hos Sund Form i Kronprinsensgade i København, hvor de 75-minutters akupressurmassage (det kan godt være lidt ømt indimellem, men det er hvert et tryk værd) blev kombineret med rosenduftende renseprodukter og masker fra økomærket The Organic Pharmacy. Japansk Lifting tilbydes flere steder i landet, og jeg skal helt klart prøve det igen. 

Læs også Helenes Terapi

billede-43 

Foto: Arkiv